Klumme: Danskerne snorksover i valgkampen

Hvis man ikke lige vidste bedre, så skulle man tro, at alt var ved det gamle her i dagene op til 1. november.

Partierne præsenterer deres programmer, materiale uddeles på gader og stræder, tv-programmerne kører. Valgets vindere og tabere so far udråbes og meningsmålinger og hovedtemaer præsenteres: Klima, inflation og energipriser. Gab, siger jeg. Det virker som om virkeligheden og valgkampen er to forskellige størrelser, det virker som om de kører med to forskellige dagsordener.

Alle er enige om, at blå blok er stillet op på punkterede dæk i et cykelløb med de to kandidater Ellemann og Pape.

Udfordringen er, at begge de to herrer fortsætter som partiledere også efter at Mette Frederiksen har fået 4 år mere på valgaftenen. Og politikerleden breder sig. Det er det eneste, der er 100% sikkert.

Rød og blå blok kappes om at bilde vælgerne ind, at de sidder med nøglerne til de løsninger, som opgaverne fordrer. Og vi ved alle sammen, at de er fulde af løgn, i hvert fald de selvstændigt tænkende på blå side.

De Radikale mener, at 15-20.000 nye indvandrere skal løse nye arbejdsopgaver i stillinger, der er ubesatte.

Partiet glemmer blot, at flere hundrede tusinde udlændinge fortsat får lov til at leve på nas uden at bidrage med noget som helst til bruttonationalproduktet. Flere hundredetusinde, der burde udvises og få fjernet opholdstilladelsen, da det ikke er en naturlov at lade danskerne betale for, at de kan leve i parallelsamfund langt fra danske normer. Når man som flygtning kan tage hjem på turistrejse, så burde døren til Danmark automatisk lukkes.

Og dermed kunne vi samtidig frigøre milliarder, som lige nu går til nyttesløse forsøg på at fremstå som et humant velfærdssamfund, selv om alle undtagen rød blok ved, at vi lige så godt kunne sende pengene ud af landet til ghetto-områder i Libanon eller Mogadishu, og placere en enkeltbillet i rumpen på dem, der bebor opgangene i Vollsmose og Gellerup-planen.

Så ville man i øvrigt samtidig nedsætte kriminalitetsraten begge steder. Det ville dog give en vis mening og konsekvens.

Moderaterne, Socialdemokratiet og de Radikale vil have en flertalsregering over midten for at gennemføre reformerne for fremtiden.

Min profeti: De Radikale vil efter valget være halveret, Mette Frederiksens to opgaver, at undgå en rigsretssag og fortsætte på magtens tinde, lykkes, og Løkkes spil om at blive i gamet for sin egen skyld lykkes også.

Alt sammen er det dagsordener, der er danskernes hverdag ligegyldig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, hun udnævner Løkke til udenrigsminister og tildeler Sofie Carsten Nielsen et holdkæft-bolche i form af en ny tung ministerpost. Skal vi vædde?

Og det til trods for, at statsministeren ikke kan fordrage den Radikale leder og synes Løkke er en undermåler, men en nyttig idiot. Men med udnævnelsen vil Carsten Nielsen være tvunget ind i en loyalitet, og så er hun pacificeret. Og Løkke får så fed en hyre, at han selv kan betale sine underbukser.

Med fortsat støtte fra SF og Enhedslisten vil en sådan regering kunne fortsætte frem til 2026 med Gøg og Gokkes afløsere i opposition i form af Pape og Ellemann på blå side. Hvem sagde, at folkestyret ikke har udviklet sig til en fortsættelse af Stratego i en opdateret udgave?

Klimadebatten er den bedste sutteklud for ikke at befatte sig med det allerstørste fremtidsproblem, Danmark står med, nemlig den igangværende befolkningsudskiftning.

Vi ender med usvigelig sikkerhed som et semi-Mellemøsten lige som de andre store EU-lande. Så gør det dog til et centralt valgtema. Hvis det ikke er det centrale, at der bor pingviner på Sydpolen, zebraer i Afrika og danskere i Danmark, hvad er så centralt? At Løkke får en gratis garderobe med underbukser i størrelse extra-Lars?

Hele højrefløjen bliver sat uden for indflydelse efter valgdagen. Alle eventuelle frem- eller tilbagegange for DF, LA, NB og V og K er aldeles betydningsløse.

Blå blok bliver vist vintervejen, og de kan hyle og skrige, men ingen i rød blok vil give dem et ben til jorden. Jeg priser mig lykkelig over at have trukket mit kandidatur for NB på Fyn. Jeg ville hellere være sprechstallmeister i Cirkus Arena.

I stedet for at sætte en benhård fælles blå dagsorden op om uforsonlighed over for en grundlovsbryder som Mette Frederiksen, har Pape og Ellemann mistet momentum ved at optræde pæne og polerede.

Og så i øvrigt ved at virke uoplagte, visionsløse og optræde som hunde i et spil mediekegler. Mette Frederiksen fortjener kun foragt. Historierne om alle de ramte i minkerhvervet er legio, et erhverv blev aflivet, vi må alle til lommerne med et beløb svarende til en bygning af en ny Storebæltsbro. Godt 20 milliarder. Og konen fatter ikke alvoren, fordi ingen fortæller hende det.

I stedet for at sætte en benhård blå dagsorden om en ny offensiv mod fremtidig islamisering af et velfungerende, indtil for nylig befolkningsmæssigt homogent velfærdssamfund, så er indvandrerdebatten feset ud i spørgsmål om hovedbeklædning.

Har blå blok fuldstændig tabt sutten? NB er blevet en del af Christiansborg-segmentet og er faldet til patten. Man savner en førerskikkelse. En der kan fortælle, forklare og levere, så man mærker et sug i maven, og siger wow. Det er lige før Paludan er den lille dreng, der råber, at kejseren ikke har noget tøj på.

Hvem sagde, at Danmarksdemokraterne kan levere noget som helst andet end gammel vin på nye flasker? Intet politisk program, og mere et spørgsmål om at redde tidligere DF’ere fra at ryge ud i arbejdsløshed. Er det ikke tæt på sandheden?

Udfordringen på blå side af hegnet er, at man fattes en benhård oppositionsleder, som kunne vise rød blok, hvad det vil sige at passe på Danmark på en måde, som kun en lederskikkelse er i stand til. LA’s leders sjove reklameopstød er sjove, men heller ikke mere. De skaber ikke opposition, men kun følgere på Tik Tok. Vanopslagh er ikke en landsfadertype.

Hvad jeg savner, er en højreorienteret kommunikator, en som på en klar og tydelig vis fortæller danskerne hvad fremtiden bringer, hvis vælgerne tror, at de gængse partier og deres ledere fortsætter deres ørkenvandring mod et øde landskab.

Der er for mange Bengt Burg-typer m/k i dansk politik. Hvis der er nogen, der kan huske den første Løkkehjuls programleder. Der kunne man i det mindste vinde noget.

Hvad jeg savner, er en anti-woke mand eller kvinde, en der fortæller danskerne, hvad Danmark er skabt af, og hvad der skal sikres for at få en hverdag på danske betingelser i nutiden og i fremtiden.

En der larmende tydeligt fortæller, at Danmarks fremtid ikke skabes i EU’s korridorer, men i et levende folkefællesskab med en sammenhængskraft baseret på danske værdisæt og normer, dvs. kristendom, en tro på, at man ikke har en bundløs statskasse, som er en gavebod for dovendidrikker og charlataner.

Det skal kunne betale sig at arbejde, og dansk identitet skabes ikke ved, at man afskaffer kønsbestemmelser, river fortiden ned og erstatter den af marxistisk tankegang og venstrefascisme.

Hvis woke har momentum nu, så sæt knaldhårdt ind med en modsatrettet effektiv politisk ledet kamp, der fjerner både lus og æg i den danske rede. Venstrefascisme skal placeres hos kældermennesker som forfatteren Carsten Jensen. Han kan fortælle sine anekdoter på en øde ø samtidig med, at han bliver fjernet fra finansloven på livstid.

Vores identitet er dansk, vores udgangspunkt er danske familier, far, mor og børn, der skal kunne leve en tryg tilværelse uden frygt for indvandrer ander i et samfund, som værdibaserer sig på de traditioner, vores forældre og bedsteforældre gav videre til os.

Hvordan skal man kunne basere et fællesskab på et multikulturelt samfund, som er så langt fra det Danmark, vi kender? Det er en illusion at tro, at man kan basere det, at man passer på Danmark i et samfund, der bliver præget af mellemøstlige og orientalske traditioner. Glem det. Bekæmp det nat og dag.

Gør Danmark stort, rens ud i mediestøtten og statsligt styrede bestyrelser for røde lejesvende.

Lad vælgerne forstå, at det ikke er for sjov, hvis man fucker med vores Danmark. Det land vi elsker. Vi har ingen andre steder at tage hen, også efter de røde og venligboerne har ødelagt vores arvesølv. Derfor kan vi lige så godt tage opgøret, før det er for sent. Om nødvendigt i et opgør, hvor vi går på gaden så de forstår, at det ikke er for sjov.

Globalisering er noget fanden har skabt i bestræbelserne på at ødelægge det nære og trygge samfund.

Så sig det dog, hvis I er konservative, eller kald jer det, I er, nemlig mangfoldighedstosser, som politisk opererer under falske varebetegnelser. Pape og Ellemann er lige så meget gøglere som rød bloks lejesvende. De er bare farligere, fordi alt for mange tror, at de kan bruges til noget. Selv ser jeg dem mere som nyttigt fyld i småt brændbart på genbrugspladsen.

Ryd op i indvandrerbanderne, smid folk ud af Danmark i bundter, ryd op i udrejsecentrene og sæt folk i spjældet, hvis der er logistikmæssige udfordringer med at få modtagerlande til at få udenlandske, kriminelle samfundstabere retur.

Gør som Trump og tag u-landsstøtten fra modtagerlandene, hvis de snor sig. Send de udvisningsdømte til udrejsecentre i udlandet, send afsonere til udenlandske fængsler, send i det hele taget migranter hen, hvor peberet gror, og gør det til en blå mærkesag. I snorksover på jeres vagt i blå blok. I burde få revet skulderstropper og knapper af uniformerne. I er værdiløse.

Få folk, der kan, i arbejde, og lad være med at jagte uarbejdsdygtige. “Ingen arme, ingen kager” burde være mottoet.

Opbyg et samfund med mere effektivitet, bedre ældrepleje, og overbevis vælgerne om, at en større offentlig sektor ikke er ensbetydende med et bedre samfund for dem, der har behov for hjælp. Bevis, at de røde politikere er fulde af varm luft, at de er en flok politiske gøglere. Kom i gang.

Gør danskerne opmærksom på, hvad de er i færd med at miste, hvis de bliver ved med at følge løgnagtige levebrødspolitikere, hvis timeglas er udløbet.

Fortæl danskerne, at de er et unikt folkefærd, som bør sætte politikerne stolen for døren, når de ikke lytter og agerer på det, som de burde opsnappe, og som er vigtigt for nutiden og fremtiden. Når politikerne tror, at folket er til for deres skyld og ikke omvendt, så er det tiden til et opgør.

Danskerne er blevet alt for lade, de finder sig i alt for meget, politikerne spiser dem af med alt for lidt. Stil krav, forvent noget af politikerne, og gå gerne på gaden, hvis det er det, der skal til. Hellere ravage og heftig debat end som nu, hvor valium synes at være puttet i vandglassene i tv-debatterne.

Fortæl Løkke han er en klovn, der ikke har kunnet betale sit eget tøj, at han er en landsforræder, der har skrevet under på mere indvandring i Marrakech, at han glemte at passe på Danmark i 2015, og heller ikke vil gøre det i fremtiden. En has been er han mere end noget andet.

Skab et motto og en idé om, at Danmark er et land, der ikke er et halevedhæng til konventioner eller EU-kommissærers fortolkninger af, hvad vi skal indrette os på.

Den politiker, der kan fortælle omverden og de øvrige partiledere på begge sider af blokkene, at de alt for længe har spillet danskerne ud mod hinanden i ligegyldige dagsordner om dagpengeordninger og normeringer på daginstitutioner, er fremtidens statsminister, landsfader og om man vil den positive folkeforfører.

Den politiker der får samlet et flertal omkring politiske resultater, der synligt og mærkbart gør hverdagen mere sikker, lettere og får skabt et Danmark på mere danske betingelser, det er den politiker, der får sat rød blok uden for indflydelse.

Jeg venter med længsel på en dansk Messias, en sand patriot, men må nok indtil videre nøjes med at google de billigste høtyve og fakler, jeg kan købe efter den kommende valgdag den 1. november.