Så godt som hele den danske presse kritiserer den jødiske stat og agiterer for en ”tostatsløsning” på den årelange konflikt mellem Israel og ”palæstinenserne” – et folk, der blev opfundet i 1972. Før den tid var de arabere. Hver gang disse arabere har fået tostatsløsningen tilbudt, har de afslået, for deres korrupte ledere håber, at de fortsat kan stikke milliarder af international ”hjælp” i lommen – eller rettere sagt anbringe dem på konti i Schweiz.
Som følge af de danske mediers antisemitisme har de også valgt en nænsom tilgang til de langskæggede barbarer i Teheran, der bruger milliarder på at bevæbne terrorister som Hezbollah og Hamas og i det hele taget skabe kaos i Mellemøsten.
Men nu står antisemitterne overfor et problem, som de ikke i deres værste mareridt havde forestillet sig. Flere arabiske stater er blevet trætte af den antiisraelske propaganda og søger nu forståelse og fred med Jerusalem. Hvad mon de finder på i Enhedslisten og det danske udenrigsministerium? Skal danske skatteydere fortsat være med til at finansiere den mellemøstlige terror?
Som den ansete amerikanske nyhedstjeneste, MEMRI, kan berette, har Dubais vicepolitichef, general Dhahi Khalfan Tamim oplyst, at Hamas kan ”gå ad helvede til”. Han giver heller ikke noget for Tyrkiets stærke mand, Recep Tayyip Erdogan, som han beskylder for at udnytte den ”palæstinenske” sag.
Også den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, får hårde ord med på vejen: ”Hvis Abbas var en værdig leder, ville han have løst det palæstinensiske problem eller trukket sig.”
Værst går general Tamims betragtninger ud over mullaherne i Teheran, der finansierer det meste af Mellemøstens kaos og terror.
Ifølge generalen har Iran tre valg: “Landet kan dø en økonomisk død, eller det kan underskrive en fredsaftale med Israel og sameksistere med regionen. Det tredje valg er mullahregimets fald.”
Oops. Det var jo ikke, hvad man havde forventet efter århundreders jødehad.
Men man må gå ud fra, at general Tamim har vejret stemningen i de arabiske lande.
Spørgsmålet er nu, om danske politikere, journalister og eksperter har bemærket de nye vinde.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)