Eliten har tabt (kultur)kampen på fodboldbanen: 0-4. Først foreslog 12 af Europas rigeste fodboldklubber inklusive Manchester United, Real Madrid, Juventus samt allerværst Barcelona, hvis motto er Mes Que un Club, (Mere end en Klub) fordi klubben angiveligt kun er til for fansenes skyld, her i foråret at lave deres egen lille lukkede superliga for de superrigeste klubber. Ganske åbenlyst med UEFAs stiltiende godkendelse, selv om Europas fodboldelite benægter alt.
Men den gik ikke. I noget der lignede et vaskeægte spontant demokratisk oprør måtte fodboldeliten rigeste skyndsomst trække i land og slukøret indrømme, at man havde lavet en ”fejlvurdering”.
Dernæst er en af elitens politiske tiltag, nemlig det at tvinge spillerne til at knæle før kampen igangsættes, angiveligt i solidarisk sammenhold mod ”racisme” ved at blive udstillet for det det er, nemlig tom symbolpolitik.
Verden i dag er ikke perfekt, men vi befinder os i Vesten i vel nok den mindst racistiske periode i verdenshistorien. Ingen politiske partier går ind for racisme, ingen mennesker jeg kender og ingen mennesker, de kender, går ind for racisme. Knæfaldet, som jo historisk set betyder underdanighed, er ren maskerade, som dækker over de mennesker og de bevægelser, som f.eks. det åbent Marxistiske Black Lives Matter, hvis formål er at underminere Vestens kapitalistiske system til fordel for deres eget.
Det engelske landsholds knæfald er blevet buhet i deres seneste kampe. Så meget, at det engelske fodboldforbund er blevet tvunget til at understrege, at knæfaldet ikke er udtryk for politiske sympatier, men blot bevis for solidaritet i kampen mod racisme.
Dette er åbenlyst højpotent ufortyndet øregas.
Knæfaldets historie handler om den hvide politibetjent, Derek Chauvin, som den 25. maj 2020 dræbte en sort amerikaner, George Floyd, som modsatte sig arrest ved helt ifølge reglerne at holde ham nede med knæet mod ryggen.
Floyd var høj på fentanyl og andre stoffer, som var stærkt medvirkende, hvis ikke den direkte årsag, til dødsfaldet. Chauvin blev alligevel kendt skyldig og blev idømt en straf på 22,5 års fængsel.
Begivenheden førte til voldsomme og voldelige protester i alle Amerikas storbyer organiseret af Black Lives Matters og Antifas aktivister, selv efter Chauvin var fundet skyldig, hvilket siger lidt om, hvad dette i virkeligheden handler om.
Fulgt op af sympatitilkendegivelser fra den ene politiske hovedfløj i USA, nemlig det Demokratiske Parti, som med dets leder Nancy Pelosi i spidsen knælede i Amerikas Kongresbygning i de ca. 8 minutter, arrestationen havde fundet sted. (Det ødelagde lidt af effekten, at Pelosi, som er 81 år gammel, ikke selv kunne komme op fra knæfaldet, men måtte hjælpes op af en hurtigt tililende assistent, men den del af episoden fik DR og TV2 ikke med, så lad nu det være.)
Men fansene lod sig ikke narre.
Det begyndte med de østeuropæiske fodboldhold, som til stor forargelse nægtede at knæle. De tidligere kommunistiske lande kender til det der med en elite, som prøver at trække en politisk ideologi ned over hovedet på dem.
Men andre lande følger nu trop, i en sådan grad, at flere stjerner og deres hold under Euro 2020 begynder at mumle noget om, at knæfaldet måske snarere end at skabe sammenhold skaber splittelse. Og det var ligesom ikke det, der var meningen, vel?
Så det løb er vist kørt og vil næppe blive gentaget i næste Premier League sæson, selv om alle de sportsstjerner, som mest fanatisk førte an i knæfalds-kampagnen, såsom F1 racerkøreren Lewis Hamilton, Manchester Citys Raheem Sterling og Manchester Uniteds Marcus Rashford, der alle har modtaget offentlig anerkendelse og ordner (Master of British Empire, så de nu kan kalde sig Sir Lewis, Sir Raheem og Sir Marcus) fra Englands dronning som følge af deres ”modige” kamp mod en racisme, som kun eksisterer i deres hjerner, nok har et forklaringsproblem, når deres elskede knæfald droppes. Vil det sige, at racismen nu er blevet besejret? Eller har den aldrig rigtig været der til at begynde med?
Elitens politiske korrekthed blev efterfølgende udstillet, da først Cristiano Ronaldo, en af verdens rigeste fodboldspillere, der er kendt som en fitness-fanatiker, fjernede en Coca-Cola flaske fra sit podium under en pressekonference og løftede en vandflaske op i stedet.
Dernæst fulgte Paul Pogba op. Pogba, som er troende muslim, og som ved en fodboldkamp under den seneste episode i krigen mellem Israel og Hamas stolt bar det palæstinensiske flag rundt på banen. Han valgte for rullende kameraer under en af de største sportsbegivenheder i 2021 at fjerne en ølflaske, Heineken, produceret af en jødisk-hollandsk bryggerfamilie fra Amsterdam, fra sin podium-plads, fordi muslimer som vi jo alle ved, ikke må drikke alkohol. Det ødelagde lidt af effekten, at det ganske vist var Heinekens alkoholfrie øl, men lad nu det ligge.
De politisk korrekte medier klappede alle i deres små hænder og undlod helt at spørge de to politisk korrekte sportstjerner om, hvordan de på den ene side kunne blive ufatteligt rige takket være sponsorer som Heineken og Coca-Cola og på den anden side propagandere imod deres produkter.
Eller om Pogba virkelig støttede Hamas som officielt går ind for den jødiske stat, Israels, udryddelse og som officielt er på EU’s terrorliste.
Men medspillerne lod sig ikke narre.
John McGinn fra Skotland gjorde åbenlyst nar af Ronaldo ved med et stort grin at bede om at få ”Coke”, som udover at betyde Coca-Cola også er slang for kokain. Og ukrainske Andriy Yarmulenko stillede en Heineken-øl og en Coca-Cola op på podiet og bad sponsorerne om at ringe til ham.
Demokrati, som jo betyder folkets styre, har efter sigende trange tider. I USA går de politiske bølger højt, og eliten og medierne kører i bedste maoistisk kulturrevolution-stil klapjagt på alt og alle som viser den mindste sympati for ”racister” og ”fascister”, som eks-Præsident Trump eller pro-Trump medlemmer af det Republikanske Parti.
Men i Europa har fodboldfolket styret og talt, så eliten kan høre det.
Også i Danmark, hvor Simon Kjærs og fodboldlandsholdets spontane fysiske værn om en døende kammerat i stærk kontrast til UEFAs manglende conduite til at håndtere potentielt dødelige udfald af, hvad der jo til syvende og sidst er en kontaktsport, samt dets bureaukratiske insisteren på, at en flok rystede danske landsholdsspillere skulle færdigspille kampen, med rette har vakt international opmærksomhed og beundring.
Og ikke nok med det. Til kampen mod Wales i Amsterdam får danske fans efter højlydt at have lagt pres på myndighederne lov til at komme ind i landet, selv om Danmark ikke står på Hollands liste over ”sikre” lande. Bare de skynder sig ud af landet igen efter max 12 timer.
Se det er rigtigt folkestyre. De er de rigtige vindere.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)