Klumme: Hvorfor vi bør elske Israel


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Den jødiske Pesachfest

I anledning af den jødiske Pesach (det samme ord som det danske ”påske”), der hvert år i taknemlighed fejres for at mindes det jødiske folks befrielse fra det ægyptiske slaveri, udtalte Israels premierminister Benjamin Netanyahu d. 19. april i fjernsynet: ”I hver generation angribes vi af vore fjender.” Dette er et citat fra skriftet Haggada, en undertiden illustreret lille bog, der læses op af eller synges fra under den jødiske families rituelle festmåltid. Og Bibi, som vi Netanyahu-fans kalder premierministeren, der har regeret Israel mellem 1996 og 1999 og igen fra 2009 til idag, fortsatte sin tale med i taknemlighed at henvise til det israelske militær, IDF, og landets øvrige sikkerhedsstyrker – ”og, naturligvis, til Gud”.

I sit optimistiske budskab til befolkningen, optimistisk ikke mindst i betragtning af de håndgribelige og verbale angreb Israel siden statens grundlæggelse i 1948 har været udsat for, udtalte premierministeren endvidere, at netop denne helligdag rører ham dybt. Pesach rækker nemlig tilbage til rødderne af den israelske identitet, da det jødiske folk begyndte dets vandring fra Ægypten til Zion drevet af dets vision om befrielse og frihed. Gennem århundreder og i den vanskelige eksiltid har jøderne holdt fast ved deres håb, og dette håb blev til virkelighed, da Israel siden grundlæggelsen af den jødiske stat udviklede sig til at blive en global magt.

Den voksende antisemitisme

I disse år er skytset i stigende grad rettet mod et land, der som det eneste i Mellemøsten regeres på demokratisk vis og er omringet af muslimske fjender, der blot ønsker at udslette det. Den muslimske antisemitisme har sit udgangspunkt i Koranen. Her betegnes jøderne ikke blot som løgnagtige ågerkarle og krigsgale forbrydere, men de kaldes ganske enkelt for ”aber og svin” (Sura 2:65, 5:60 og 7:166), en betegnelse, som den tidligere ægyptiske præsident og medlem af Det Muslimske Broderskab, Mohamed Mursi, som bekendt offentligt anvendte, og det er vel overfødigt at henvise til den iranske regerings vedvarende trusler om med raketter at udslette Israel fra jordens overflade.

Som dokumenteret i en tidligere klumme offentliggjorde den amerikanske Anti-Defamation League, der kæmper mod enhver form for diskriminering og ærekrænkelse af jøder, i 2015 en rundspørge blandt muslimske indbyggere i en række vesteuropæiske lande: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien – og her taler procenttallene deres eget chokerende sprog, hvorfor de da også stort set er blevet ignoreret af medierne. I Belgien er nemlig 68% af de adspurgte muslimer udpræget antisemitiske, fulgt af 62% i Spanien, 56% i Italien og Tyskland, 54% i Storbritannien og 49% i Frankrig.

Den evindelige Bernie Sanders

Hertil kommer i de seneste måneder en række skandaløse angreb fra flere amerikanske politikere, alle medlemmer af det demokratiske parti, med socialisten Bernie Sanders – paradoksalt nok selv jøde – som en ledende skikkelse. Sanders, der stræber efter at blive sit partis præsidentkandidat, har kritiseret Israel for at gengælde Hamas’ raketangreb på israelske byer. Han har forsvaret atomaftalen med Iran, som næsten alle fløje i det israelske parlament  har set som en eksistentiel trussel mod landets overlevelsesmuligheder og protesteret imod, at USAs ambassade blev flyttet til Jerusalem, der har været jødernes hovedstad i mere end 3.000 år.

Mest foruroligende har været Sanders’ reaktion på flere åbenlyst antisemitiske udtalelser, der er blevet fremsat af det somali-amerikanske, muslimske medlem af Repræsentanternes Hus, Ilhan Omar fra Minnesota. Disse er ganske vist symbolsk blevet fordømt af ledende demokratiske politikere, der ikke desto mindre har ladet hende beholde sin plads i Repræsentanternes Hus’ betydningsfulde Udenrigspolitiske Nævn. I forbindelse med et møde i Washington DC, der for nyligt blev arrangeret af organisationen American Muslims for Palestine (en organisation der beskyldes for at have et tæt samarbejde med Hamas i Gaza) – som endnu to kvindelige inkompetente demokratiske politikere, Alexandria Ocasio-Cortez fra New York og Rashida Tlaib, ligeledes muslim, fra Michigan, deltog i – fordømte Omar, hvad hun kaldte for den store indflydelse amerikanske jøder i kraft af deres mange penge udøver på amerikansk politik. Dette er en antisemitisk kliché, så det batter! Ikke desto mindre udsendte Sanders denne pressemeddelelse: “Jeg talte med Ilhan i går aftes og forsikrede hende om min understøttelse. Vi vil forblive solidariske med vore muslimske brødre og søstre.” Hvor er solidariteten med Israel henne, et land, der dag og nat trues af palæstinensiske raketangreb på civile mål?

Og Jeremy Corbyn

Til denne åbenlyse antisemitisme kunne føjes de antisemitiske tendenser i dele af det britiske Labourparti, som dets leder, neo-marxisten Jeremy Corbyn indtil videre har nægtet at fordømme. Tværtimod har han åbent bekendt sit nære venskab med terrororganisationerne Hamas i Gaza og Hizbollah i Syrien og aldrig med ét ord udtalt sig positivt om Israel. Af denne grund har ingen jødisk organisation bidraget økonomisk til Labourpartiet siden Corbyn i 2015 blev valgt til partiets leder.

Den seneste svinestreg skyldes et Labourmedlem af det britiske parlament, Grahame Morris, der i de sociale medier har udbredt en video, der skulle vise israelske soldater i færd med at mishandle palæstinensiske børn. Hans kommentar til videoen var: ”Fantastisk, absolut fantastisk, den israelske hær, den bedst financierede, bedst udrustede hær i verden filmet, mens den for sjovs skyld slår palæstinensiske børn”. Imidlertid har det i disse dage vist sig, at det drejer sig om en video optaget med soldater i Guatemala, og denne var blevet vist af den arabiske tv-sender Al Jazeera, endnu et sandhedsvidne, i august 2015.

Men Israel fortsætter med at manifestere sig

Men på trods af de mange angreb, som landet udsættes for, holder den amerikanske præsident Donald Trump fast ved sin støtte til Israel og dets jødiske indbyggere, der har overlevet flere tusinde års forfølgelse. Lad det hermed være sagt: Ifølge statistiske oplysninger citeret efter den britiske avis The Daily Telegraph er Israel det tiendeældste land i verden, der uafbrudt har været demokratisk regeret, det er landet, hvor det militære personale er dus lige fra general til menig, det ligger på trettendepladsen i rækken af lande med de lykkeligste indbyggere, på tiendepladsen, hvad angår befolkningens almene helbredstilstand, på tredjepladsen, hvad angår undervisningsniveau og endelig på førstepladsen(!), hvad angår nye iværksættervirksomheder. Endelig kan muslimer, der er bosat i Israel, danne deres egne politiske partier og vælges til parlamentet. Gælder det omvendte forhold i Iran og Saudi-Arabien? Jeg spørger blot.

Så på trods af den grasserende antisemitisme skal Israel nok klare sig. Derfor elsker vi denne tapre og ukuelige nation. Premierminister Benjamin Netanyahus optimisme er mere end forståelig og fortjent!

OBS: Læs og del gerne klummen fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN OG BLIV ABONNENT

Vælg beløb