De traditionelle og af menneskesmuglerne foretrukne asylruter står stadig vidt åbne og kursen mod afgørende ændringer i de europæiske befolkninger er desværre uændret. Det er derfor stadig relevant at forholde sig til debatten om en befolkningsudskiftning, forstået som det punkt hvor almindelige danskere kommer i mindretal som det allerede er tilfældet i en række boligområder.
Det bør danske og europæiske politikere i langt højere grad fokuserer på, og højrefløjen bør opprioritere indsatsen for at gøre vælgerne opmærksomme på den fortsatte trussel mod dansk kultur og livsstil. Desværre er den politiske højrefløj meget stille, vel nærmest tavs. Det må vi kunne gøre bedre.
Mens de veletablerede partier og politiske kommentarorer fortsætter med enten at sælge historien om det brede strammer-flertal (underforstået at enigheden er så bred, at der ikke længere er grund til at diskuterer emnet) eller slet og ret koncentrerer sig om andre lidt ligegyldige emner i forhold til Danmarks og Europas langsigtede og egentlige udfordringer, så ser vi samtidig at i omegnen af 58.000 illegale migranter har krydset grænserne ind i Europa fra januar til april i år. Tallene er fra Frontex, EU’s grænseagentur.
Det er i øvrigt ca. 70 procent flere end i samme periode sidste år. Vi taler med andre ord om en stor stigning.
Der er i høj grad tale om migranter fra Syrien, Afghanistan, Iran og også fra lande som Marokko, Nigeria og Tunesien, og som det er læseren bekendt så har disse lande store muslimske befolkningsgrupper.
Langt de fleste af migranterne rejser fortsat ind i de europæiske lande ved at sejle over Middelhavet og ved at rejse igennem det vestlige Balkan.
Det er godt, at regeringen og andre arbejder med en ny model for indretning af asylsystemet hvilket bl.a. og forhåbentlig vil indebærer at sende asylansøgere mfl. til lejre i Afrika. Jeg har selv arbejdet for det forslag, og med forbehold for at jeg ikke kender samtlige detaljer, så støtter jeg det naturligvis. Men problemerne forsvinder ikke med den nye model omend det er et skridt i den rigtige retning.
Der er også behov for at diskuterer hjemsendelsesstrategier og en generel politisk drøftelse af hvordan vi undgår at der gradvist kommer flere boligområder, hvor eksempelvis arabiske migranter ender med at udgøre et flertal eller et stort mindretal. Det er simpelthen et spørgsmål om at sikre social og kulturel sammenhæng i samfundet, samt undgå flere opdelte skoler og nye parallelsamfund med den voldsomme religiøse-sociale kontrol, som følger med og som påvirker mange menneskers liv negativt.
For god ordens skyld vil jeg fremhæve at ukrainske flygtninge, som er kommet til Europa siden krigen brød ud, ikke er med i tallene her.
Det er strengt nødvendigt igen for alvor at fokusere på de skadelige konsekvenser og enorme integrationsmæssige udfordringer som indvandringen desværre fortsat bidrager med. Hvis ikke at det sker, og hvis den danske højrefløj fortsætter med stiltiende at acceptere myten og den politisk korrekte fortælling om det “brede strammerflertal”, så bevæger Danmark, men også andre europæisk lande, sig med hastige skridt mod svenske og franske tilstande. Danmark har således ikke forhindret svenske tilstande, men blot udskudt det uundgåelige. Det kan og skal vi gøre bedre. Hvis de fleste partier mener det, når de siger at antallet betyder noget, så burde alarmklokkerne ringe.
Den politiske og offentlige debat afspejler ikke længere virkeligheden for de mange danskere som oplever konsekvenserne af parallelsamfundene og islamisk indvandring. Dem, der tror at illusionen om det “brede strammerflertal” betyder at vi kan afblæse truslen mod vores nation og kulturarv tager grueligt fejl.
Jeg ved, at der er politikere på højrefløjen som er bekymret over udviklingen. Jeg vil opfordre dem til at råbe op og til at bruge de faktiske tal til at underbygge argumenterne.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)