Klumme: Kort kursus i amerikansk marxisme

Jeg har lyst til at ulejlige mine læsere med en lille betragtning om amerikansk politik. Grunden er den enkle, at det, der sker i USA, snart kommer til os her i Mette Frederiksen-land. Tænk på, hvordan amerikanske modefænomener lynhurtigt vinder indpas. Det er woke hele vejen rundt med ”anti-racisme”, opgør med en fjern kolonialistisk fortid, transkønnethed, kulturrelativisme, had til hvide og jøder – man kan selv fortsætte.

Danmark ligner også USA på den måde, at hele pressen, uddannelsesinstitutionerne, kirken, centraladministrationen og retsvæsenet trækker på samme hammel i alle afgørende spørgsmål. Disse institutioner ser det som deres opgave at fremme en bestemt ideologi og politik, som i USA falder sammen med det demokratiske parti og storkapitalens, og i Danmark med, hvad man kunne kalde De Forenede Partier. Dvs. alle partier minus Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Det var de amerikanske medier, godt hjulpet af de rigeste big tech-virksomheder, der sørgede for Joe Bidens valgsejr. Alt, hvad han behøvede at gøre, var at tage ophold i en kælder, hvor hans dukkeførere sørgede for, at han udtalte sig så lidt som muligt. Til gengæld kunne de koncentrere sig om at fordømme Donald Trump for hans talrige forbrydelser, selv om de endnu har til gode at fortælle, præcis hvad han gjort sig skyld i.

Men nu er virkeligheden ved at indhente den lallende olding. Hans presse har den seneste uge med beklagelse bemærket, at hans politik har lidt skibbrud, og at hans popularitet synker som en sten i stille vand. Kan storkapitalen overhovedet gøre sig håb om at holde den almindelige befolkning fra magten, når der skal være midtvejsvalg i november?

LÆS OGSÅ:  Klumme: Woke og priden: Når ondt forvandles til godt, og når racisme bliver til antiracisme

Netop nu sidder de i Silicon Valley og Wall Street og spekulerer på, hvem de kan trække af stalden, og som kan sørge for, at ingen antaster deres profitinteresser, og som kan holde de ynkværdige hen med snak.

Næsten alle amerikanske kommentatorer er enige om, at det ser sort ud for demokraterne, men jeg er ikke så sikker. Den herskende klasse har sine metoder. Og hvis det lyder marxistisk, skyldes det, at Marx – i modsætning til vore dages venstrefløj – havde fat i noget.