Klumme: Medieverdenens pølsefabrikker

Hvad er mainstreammedier?

Mainstreammedier er en fælles betegnelse for de dominerende massemedier, det være sig de papirtrykte, de digitale, såvel på internettet, på landsdækkende tv, som i de radioudgaver, der udbydes. Mainstreammedierne er med deres dominans de førende inden for meningsdannelse og opinion på alle samfundsniveauer. Herover for står de alternative medier, såsom 24NYT, Newspeek, og Uriasposten der formidler et holdningspræget nyhedsbillede til højre for midten.

Det er vanskeligt at filtrere, hvor mainstream slutter og venstrefløjens medier begynder i og med mainstream gennem den seneste generation er blevet gennemstrømmet af de ledende tendenser, der præger mediebilledet, Det er holdninger, der som oftest kommer fra og fødes og plejes af den ekstreme venstrefløj. Her tænkes på Woke, Black Lives Matter, Meetoo etc., blot for at nævne de seneste nyfødte skabninger.

Ejerforhold og mediestøtte

I Danmark er mediebilledet, ligesom i andre dele af verden, monopoliseret i en grad, så det kan være vanskeligt at udsondre det ene medie fra det andet. Det være sig såvel ledelses- som holdningsmæssigt.

Tidligere tiders mangfoldighed i medielandskabet var reel. Her havde hver større købstad sin Venstreavis eller tilsvarende konservativt styret avis, hvortil der på landsplan blev udgivet hhv. aviser fra Berlingske, der rettede sin fokus mod det borgerlige Danmark, Politiken mod det Radikale Venstres segment, Land og Folk mod det kommunistiske, og Socialdemokraten mod ja, ikke overraskende, mod det socialdemokratiske læserpublikum.

Dagens medieverden er af skattemæssige årsager styret og ejet af bladfonde. Eksempelvis ejes Berlingske Media med en årlig omsætning på 1.1 milliard af en bladkoncern. Den reelle ejer er belgiske De Persgroep, et multinationalt medieselskab. Berlingske Media står for udgivelse af eksempelvis Weekendavisen, BT, Euroinvestor og ikke overraskende, Berlingske Tidende.

Den tidligere binding til det Konservative Folkeparti er ikke længere eksisterende. Berlingske Medias eksistens og opbygning er typisk for det mediebillede, vi ser i dagens Danmark. Med et årligt bundlinjeresultat på kun 27 millioner kroner er mediehuset afhængig af at modtage den årlige mediestøtte, som udspringer af Folketingets bevillinger siden den seneste lov på samme område trådte i kraft i 2014/15.

Berlingske Media er lige som eksempelvis Jysk Fynske Medier nødsaget til at følge de retningslinjer, der følger af, hvad Medienævnet bestemmer samt den millionstøtte, der følger med. Det overordnede formål er at bevare et alsidigt mediebillede. I virkelighedens verden holder staten en række skrantende patienter kunstig i live.

Mainstreammedierne er grundet svigtende salg af reklameannoncer tvunget ind i et symbiotisk forhold til den stat og de myndigheder, de tidligere var sat til at sætte fokus på og holde under lup i forhold til at forsvare og varetage læsernes og den almene borgers interesser. Læsernes vagthunde hed de engang.

Mainstream mediernes rekruttering

I følge en undersøgelse, som i 2012 blev præsenteret på Nordiske Mediedagen i Bergen, ville 80 pct. af de danske journalister dengang stemme rød-grønt, hvis der var valg. Tallene i hhv. Sverige og Norge var 77 pct. og 57 pct. Af de 4 ud af 5 venstreorienterede danske journalister, der stemmer rødt, stemmer hele 30 pct. på Det Radikale Venstre. Det til trods for, at de Radikale p.t. udgør under 5 pct. af vælgermassen. Medieformidlingen er med andre ord helt skævvredet i forhold til det vælgerbillede, der gælder i befolkningen. Tallene er formentlig fortsat dækkende her 8 år senere.

Når tidligere tiders politiker i 1970’erne, Centrumdemokraternes leder og Aktive Lytteres formand, Erhard Jacobsen, talte om de røde lejesvende, så havde han ret. Mediebilledet var dengang som nu præget af den yderste venstrefløj.

Danske skattekroner bliver kanaliseret fra udklækning af venstrefløjens partisoldater på Medie- og Journalisthøjskolen i Århus videre til bladhusene, der så igen bliver pumpet op med andre skattekroner i form af mediestøtte. Medierne igen formidler budskaber som i sit udspring ingen forbindelse har til det vælgerbillede, der sammensætter Folketinget.

Når Danmarks Radio eksempelvis på seneste finanslov får tildelt 900 millioner i statsstøtte af en bred kam af Folketingets partier, fra den yderste venstrefløj til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, så er det til dækning af synspunkter, der ikke flugter med andet og mere end en systembevarende opinion på venstrefløjen. Det være sig en tro på, at integration af migranter er tidens løsen, at Trumpismen udgør ondskabens akse, og at Nye Borgerlige udgør sidste trinbræt før gaskamrene i Auschwitz.

Konsekvenser af mediestøtte og rekruttering

Tidens mainstream journalister vil f.eks. aldrig sætte spørgsmålstegn ved valgsvindlen i USA. Tilsvarende billede gælder for de åndelige brødre blandt de udenlandske mainstreamkolleger. New York Times erklærede nærmest før dørene til valglokalerne var lukket på forsiden, at der ikke havde fundet valgsvindel sted ved november valget.

Om redaktionen på verdens væsentligste mainstreammedie var synsk, vides ikke, men som kritiker af det gældende mediebillede er det let at forfalde til, at avisredaktionen bevidst valgte at overse, høre og skrive om et muligt historisk tyveri af verdens mest afgørende demokrati, til fordel for at hylde den præsidentkandidat, man foretrak, Joe Biden.

At Biden så samtidig var den foretrukne kandidat, der på det politiske plan flugter med det gældende mainstreammediebillede, er heller ikke tilfældigt. Fravalget af at ville bringe nyheder om Biden familiens lyssky forretningsaffærer forud for valgdagen fra mainstreammediernes side var bevidst. Her måtte man ty til Fox News. At Wall Streets finanskredse foretrak Bidens globalistiske indstilling, og at selvsamme finanskredse gik hånd i hånd med Antifas altødelæggende hærgen i de større amerikanske byer, og Kinas ønske om at slippe af med en stærk amerikansk leder, Trump, er faktuelt. Ned med den almindelige amerikanske lønmodtagers interesser frem for import af billig arbejdskraft og tilsvarende udenlandske produkter og masseimmigration.

Giv pokker i, at 73 millioner Trump vælgere for hovedpartens vedkommende er af den opfattelse, at omfattende valgsvindel var afgørende for udfaldet af valget i USA. Alle parader og vagthunde labels er opgivet til fordel for ukritisk at hylde mangfoldighed, minoriteters rettigheder og ønsket om, at løver kan græsse ved siden af antiloper på en solbeskinnet savanne i utopia.

Bedre bliver det ikke af, at de sociale mediers monopol i stadig højere grad indskrænker ytringsfrihedens grænser via fælleskabsregler. Fællesskabsregler på de sociale medier, der forvaltes af persongrupper, der på verdensplan i endnu højere grad domineres af venstrefløjens synspunkter. Når hemmelige optagelser lagt på Youtube fortæller om, at Google medarbejdere fik lov til at lægge sig syge efter Trumps valgsejr i 2016, så danner der sig et billede på nethinden af, hvor dybt Deep State stikker.

At selvsamme sociale medier har anvendt de sidste 4 år på at planlægge Trumps detronisering er oplagt. Og det godt assisteret af kollegerne på danske og udenlandske mainstreammedier. Med DR og TV2 som de værste anti-Trump aktører herhjemme. Aldrig har så få journalister forstået at mobilisere så mange vrede seere med så meget varm luft og så lidt substans. Goebbels må nikke anerkendende fra sin plads i helvede.

Fremtidens mediebillede

Hvis vælgerne frem over vil have en medieverden, der er alsidig på en måde, der stemmer overens med virkelighedens verden, hvis kritiske læsere og brugere af medier reelt skal have et mediebillede, der stemmer overens med de synspunkter, der varetager deres interesser, så nytter det stort at vedblive med at stemme på systembevarende partier som Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative. At DF ikke har forstået og indset, at partiet er nedsmeltet både i vælgerhenseende og i indflydelsessammenhæng, finder ledelsen nok ud af, når partiet rammer spærregrænsen inden næste valg i 2023.

Svar udbedes for årsagen til, at et parti, DF, der ved forrige valg i 2014 kunne mønstre hver 5. vælger, ved finanslovsforhandlingen i år kunne stemme for en fortsat venstreorienteret mediedækning via DR. Og det på et tidspunkt, hvor DF alene kan mønstre hver 20. vælger.

Mediestøtten er den værst tænkelige måde at holde både Ekstra Bladets kuldsejler og banemand, chefredaktør, Poul Madsen, i live på, men også det korps af journalister, der år for år sejler det gode skib Danmark længere og længere ud i rum sø, mod en truende storm af islamisering og afkristning af det europæiske kontinent. Først den dag, hvor mainstreammedierne vil skulle overleve på markedsvilkår, vil det være muligt at vende samme skudes kurs mod smulte vande.

På det personlige plan har jeg æren af at nævnte chefredaktør, Poul Madsen, tildelte mig ordenen “Hate-speaker”, efter at jeg på hans Facebookvæg havde sammenlignet ham med, at han var for journalistik, hvad gift var for en smuk skovsø. En orden jeg bærer som et jernkors af 1. klasse.

Uden at redaktionerne i fuldt omfang er klar over det, så udgør medierne i dag den største trussel mod ytringsfriheden og mod en politisk proces, der på afgørende vis vil kunne ændre på en fastlåst opinion om, at alt nok ordner sig, uden at man i øvrigt politisk tager hånd om udfordringerne fra bunden af. Og det på trods af, at medierne påstår, at de forfægter selvsamme frihedsrettighed.

Journalisternes rekruttering fra det ekstreme venstre- og kulturradikale miljø fastholder et politisk landskab blandt ikke kritiske læsere, i en kunstigt skabt tro på, at de politiske partier, hvorfra journalisterne henter deres åndelige bagage, er i stand til at ændre på såvel tyngdelov som modsætningsforholdet mellem islams fascistoide ophav og kristendommens barmhjertighed.

Luk pengekassen i for de uduelige pølsefabrikker, som mainstreammedierne udgør, lad sandheden og virkelighedens lys skinne over den folkelige opinionsdannelse. Sæt kryds ved Nye Borgerlige, hvis du reelt vil have forandring fra bunden af. Først da vil folket vågne op til en ny og bedre dag, først da vil der komme skred i de politiske processer. Men, heller ikke et sekund før.

Godt nytår.