Klumme: Messerschmidts vanskelige start

Dansk Folkepartis nye næstformand, Morten Messerschmidt, markerer sit indtog ved at kalde Pernille Vermund et blålys, en hykler og en kopivare. Det er sket, efter at han sammen med et par partikammerater har siddet i et udvalg, der skulle opfriske partiets profil efter det katastrofale nederlag ved det seneste valg. Så det er åbenbart noget af det, som de har fundet frem til.

Det tegner ikke godt. Mens Pernille Vermund i et nyligt opslag på Facebook har understreget vigtigheden af, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige står sammen i kampen mod Danmarks islamisering, vælger DF’s unge håb altså at erklære krig.

Det kedelige spørgsmål, der står tilbage, er, hvad næstformanden egentlig prioriterer højest. Er det at få afløb for et ulmende had til en konkurrerende politiker, eller er det hensynet til Danmarks fremtid? Rent personligt kan Morten Messerschmidt og de andre ledende DF’ere naturligvis mene, hvad de vil, om Nye Borgerliges formand, men er det formålstjenligt at lufte sine aversioner på et tidspunkt, da de to nationaltsindede partier står over for en massiv venstrefløj, som vil blæse Danmark en lang march?

Hvis man vil være en seriøs politiker, gå det altså ikke an at lade sig styre af jalousi og had. Man søger samarbejde med andre, som trods naturlige forskelligheder dog grundlæggende står for den samme kurs.

Hvis Dansk Folkepartis opfriskningshold havde tænkt sig om, ville de have hæftet sig ved et mere oplagt blålys, nemlig Mette Frederiksen, som betog de betuttede DF’ere med sine løfter om en stram udlændingepolitik før valget for efter valget at sælge ud af butikken. Hovedfronten i dansk politik burde gå mellem de dansksindede på den ene side og de socialdemokratiske vælgerakrobater på den anden.

Tror Messerschmidt for alvor, at det gavner Dansk Folkeparti at skælde ud på Nye Borgerlige? Vil det skaffe flere stemmer, som DF har så hårdt brug for?

Dansk Folkepartis førergruppe er tydeligvis grundigt sur på opkomlingene i Nye Borgerlige, som de måske gør ansvarlige for DF’s tur ned ad slisken. Men en simpel hovedregning viser det absurde i en sådan antagelse.

Ved valget i 2019 opnåede NB 2,4 pct. af stemmerne, og lægger vi Stram Kurs’ 1,8 pct. til, ender vi på tilsammen 4,2 pct. Heroverfor står DF med et tab på 12,4 pct. Dansk Folkeparti har altså tabt 8,2 pct. som ikke kan skyldes afvandring til NB eller SK. Men som må skyldes egne dumheder.

Det var nok det, som Dansk Folkepartis fornyelsesudvalg skulle have spekuleret over.