Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Andreas Münster, udtalte den 19. sept. 2019 til Berlingske, at hensynet til minoriteters sikkerhed vejer tungere end ytringsfriheden. På den baggrund risikerer man nu at få sit opslag fjernet og få Facebook-karantæne, hvis man poster enten billeder, videoindslag eller artikler, som relaterer sig til den engelske meningsdanner, Tommy Robinsons og hans politiske holdninger over for islamiseringen af England. Det samme gælder Robinsons afdækning af de forbrydelser, der er begået af pakistanske grupperinger ved grooming af etniske, engelske piger. Blot det at skrive navnet Tommy Robinson aktiverer automatisk en deaktivering af ens profil. Rendyrket censur, som også følges af YouTube og andre sociale medier.
Tommy Robinson var grundlægger og lederen af English Defence League i årene 2009-2013. Siden hen har han optrådt som det vigtigste talerør for kritik af masseindvandringens konsekvenser i Storbritannien. Münster har på den anden side været tilknyttet den Radikale Pressetjeneste, hvorfor det ikke kan undre, at netop han passer godt ind i det politisk korrekte verdensbillede, som Facebooks fællesskabsregler søger at implementere med sin monopollignende stilling på verdensplan.
Facebook vælger ytringsfriheden fra og censuren til, og beskytter islamismen, når kritikken går på, hvad muslimske minoriteter begår af strafbare lovovertrædelser. I tidens ånd undlader Facebook lige som de øvrige mainstream-medier samtidig at forholde sig kritisk til den altid voldsparate anti-fascistiske venstrefløj.
Måden hvorpå det engelske retssystem, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen senest har behandlet Robinson, vækker minder om Sovjettidens behandling af dissidenter. Hans domfældelse for foragt for retten ved at følge og offentliggøre navne på tiltalte i grooming sagerne, og hans indsættelse i et højrisiko-fængsel med islamiske fundamentalister, tyder på en klar linje i det officielle Englands mangel på iagttagelse af retsstats forpligtelser og sikring af en borgers frihedsrettigheder. Robinson skal knægtes og knækkes.
Tommy Robinson har netop modtaget Trykkefrihedsselskabets Frihedspris for sit virke. Formanden Aia Fog blev interviewet af DR journalist Steen Nørskov i samme anledning. Nørskov foreviste under interviewet en video med Robinson, hvor Robinson forsøgte at komme i kontakt med en meningsmæssig modstander. Det lykkedes Nørskov at formå Fog til at fremkomme med en tilkendegivelse om, at det nok ikke var den mest hensigtsmæssige måde at optræde på.
Hvad Nørskov undlod at oplyse var, at Robinson ville i kontakt med en venstre-ekstremistisk modstander, der havde truet hans børn på livet på grund af faderens arbejde. Nørskov forsøgte på journalistisk uhæderlig vis at drive en kile ind mellem prisgiver og modtager. Han spurgte direkte om, hvordan man kunne give en pris til en person, der optrådte så voldsomt.
Robinson overgik imidlertid Nørskov i snuhed ved i det efterfølgende interview med ham selv hemmeligt optage seancen før, under og efter optagelserne. Han stillede Nørskov spørgsmål om, hvorfor det per definition skal være højreorienteret at kritisere islam, hvis det ikke er det, når man kritiserer kristendommen. Han spurgte Nørskov ind til, hvorfor Nørskov ikke fortalte Aia Fog om den rette sammenhæng i forhold til videooptagelsen. Nørskov kartede rundt i sine svar, og blev klædt af for rullende mobilkamera.
DR’s fake news er blot et led i tidens mangel på god journalistisk presseetik. Politisk korrekthed vejer tungere end relevant nyhedsformidling hos såvel Jysk/Fynske, Berlingske, engelske og øvrige vesteuropæiske medier. Medierne søger bevidst efter de positive integrationshistorier for ikke at træde uden for de Facebook-agtige fællesskabsregler, der langsomt men sikkert lægger låg på kritik i det offentlige rum.
DR er i færd med for licensmidler at lade den svenske Annika Wetterling afdække det, hun kalder det ekstreme højre. Hvad DR samtidig undlader, er at forholde sig til de mellemøstlige landes finansiering af moskebyggerier, støtten til radikaliserede islamistiske miljøer og til, at Europa og dermed Danmark gradvist er ved at udvikle sig til en nordlig del af Mellemøsten.
Man kan altid begynde med, at der var engang, hvor alting var bedre, men i bedømmelsen af medierne er der trods alt den retfærdighed til, at folk i stigende grad kan vælge virkeligheden til og mainstream-medierne fra. Når journalister og medier blot bliver mikrofonholdere for magthavere, tidens trends og økonomiske interesser, når man vælger troværdigheden fra, så overflødiggør medierne på sigt sig selv. Men, så længe oprøret kun ulmer, vil mediernes stigmatisering og magt fortsætte med at sætte dagsorden.
Mainstream-mediernes magtmonopol skal brydes via stemmeboksene og via den politiske indflydelse det vil give. Vælgerne må forstå vigtigheden af at engagere sig og frigøre sig fra de daglige fake news, de fodres med fra politisk og mediemæssigt hold. Først når det sker, vil man få det endelige opgør med tidens journalistiske og politiske uhæderlighed. Hvor pressen i mellemkrigstiden i vidt omfang forstod at advare mod Nazi-Tyskland og den ensretning og forfølgelse, der fulgte med det Tredie Rige, der har journaliststanden i dag tilsidesat til fordel for præcis den samme ensretning af det politiske og mangfoldighedsmæssige spektrum.
Uvidenhed om faren for religiøs intolerance, afskaffelse af frihedsrettigheder og de værdier Vesteuropas åndelige fundament er opbygget omkring, eroderes dagligt af journalistisk uhæderlighed og politisk impotens, der i sit virke blot er de dunkle islamiske kræfters nyttige idioter. Prisen kommer vi alle til at betale. Når først ensretningen er fuldendt, vil end ikke mainstream-medierne få lov til eksistere længere. Vent og se.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)