Ved seneste valg blev Dansk Folkeparti (DF) reduceret fra 21 til 9% af samtlige stemmer. Nye Borgerlige (NB) opnåede blot et antal vælgere lige over spærregrænsen. Bundlinjen blev et national konservativt Danmark, der samlet set mistede terræn med flere hundrede tusinde stemmer. DF har så under Thulesen Dahl udviklet sig til at være et socialt – mere end et nationaltkonservativt – parti. DF er blevet et midtersøgende, et ligegyldigt politisk parti, lidt til højre og lidt til venstre for det hele. DF har udlevet sin politiske mission, med mindre partiet tilføres nye åndelige målsætninger, mindre topstyring, og en kvalificeret og handlekraftig ledelse. Det vil kræve års hård indsats, hvis DF skal opnå samme størrelse og indflydelse som ved valget i 2015.
NB synes som det eneste parti på tinge, at have opnået en marginal vælgertilslutning blandt et segment, der helt åbenlyst bekymrer sig om faren ved islam og masseindvandring. At komme over spærregrænsen i et mediehav præget af journalister, der ser nazi-spøgelser og krænkelser over alt, der er det en præstation i sig selv at blive valgt ind.
Paludans evne og mod til profilering ved at stille sig op på Blågårds Plads og kaste med koranen svarer til provokationsmæssigt at stille sig ind i Harlem med et skilt, der står “I hate ni**ers” på, som en anden John McClane i Die Hard. At 5-koran går på at udfordre en hadefuld og menneskefjendsk ideologi, mens Die Hard indslaget gik på at nedgøre en etnicitet, er journalister, medier og et overvældende antal vælgere endnu ikke i stand til gennemskue.
Regeringsskiftet banede vejen ikke kun for et socialistisk orienteret styre, men også for et parlamentarisk grundlag placeret i mangfoldighedens midte, der hvor ingen midler skys, i bestræbelserne på at tiltrække sig selv de mest konservative, islamiske ghettostemmer. Helt derude, hvor vælgerprostitutionen minder om, at man ville have tækket den tyske Rigsbefuldmægtigede, Werner Best, under krigen, manden der både repræsenterede den tyske besættelsesmagt og et lige så totalitært styre som et islamisk.
Det hedengangne hold bag Løkkes regering bestod på den anden side ikke af hard core danske værdikrigere. Regeringens eneste værdipolitiske figenblad var Inger Støjberg, resten var den slags rødgrød som Jakob Ellemann og Jan E. Jørgensen serverer. Kandidater som Morten Østergaard-segmentet kunne overveje at stemme på på en god dag.
Løkkes evner som forhandler og resultatmager på alle andre detailområder end de værdipolitiske er uomtvistelig. Her svigtede han til gengæld katastrofalt, da migranterne strømmede ind over grænsen i 2015. DF lige så. Et episk lavpunkt for de borgerliges evne til at gøre en forskel i at ville forsvare et Danmark som realpolitisk var under islamisk angreb. DF vandede uforvarent de korn NB spirede af ved den lejlighed. I følge koranen må muslimer nemlig ikke betræde de vantros lande, med mindre det sker for at erobre dem. Det er børnelærdom i muslimske kredse, men ukendt i vestlige lande. Vesten er under erobring, og lidet forstår menigmand og hans folkevalgte det.
Regeringen under Mette Frederiksen er på sin side funderet med et ganske kompetent ministerhold, og regeringslederen selv er umiddelbart en ganske habil og troværdig politiker placeret over en udspillet og livstræt forgænger i embedet. Hendes achilleshæl er regeringens parlamentariske grundlag og Socialdemokratiets historiske ansvar for årtiers masseindvandring til landet. Men, når Mette Frederiksen udviser vrede på forsiden af aviser over at unge, hjemmefødte, radikaliserede islamister vil skade det Danmark vi kender, så må det enten bero på en manglende evne til at konkludere over hvilke faremomenter islam har som gift i den danske skovsø, eller også er det et udtryk for samme art af naivitet, som perlerækken af danske statsministre har haft siden Schlüter åbnede sluserne i asyllovginingen i 1983. Denne for vort kongerige kontinuerlige række af ledere har været drevet af troen på at kunne indpasse det, der nu er måske 3/4 million mennesker, hvis livssyn er funderet i Sharia, i en dansk hverdag med julefrokoster og kønnenes ligestilling. Det kan på sigt kun gå galt.
Det er ligegyldigt, hvor på fejlopfattelsen af islam, som en herskerideologi, bygger. Det katastrofale er, at Danmark endnu engang har en statsminister, der ikke er klædt på til at matche den udfordring vores del af verden står over for. Og med hende konsekvensmæssigt også de vælgere som lever og stemmer i en verden, de ikke er klar over er ved at forsvinde ind i et mellemøstligt, islamisk funderet tankesæt med en dertilhørende kriminalitet, uorden og sammenhængskraft, der ikke længere vil eksistere. Fødsels- og indvandringsrate afgør Vesteuropas udseende om en generation. Forstå det eller indse selv alvoren i din alderdom.
Billedet af en dansk politibetjent der sad med en lille migrantpige på motorvejen gik verden rundt som et symbol på dansk humanisme. At det virkelige billede ved udløbet af Løkke æraens afslutning blev en befolkningstilvækst på 100.000 muslimer efter familiesammenføringer taler det overvejende flertal af danskere om. På Christiansborg bliver de faktuelle udfordringer kun italesat af DF og NB. Gennemsnitsvælgerne stemmer fortsat på de partier, der styres af emotionelle glansbilleder, af politisk korrekthed og konventionsmæssige forpligtelser frem for af realpolitiske hensyn og trangen til at ville forsvare danske værdier i en stadig mere turbulent verden. Og det selv om 28% af danskerne helst så islam og muslimer hen, hvor peberet gror. Et paradoks af de helt store.
Når en Morten Østergaard med sin hjord uden sikkerhedsmæssige konsekvenser for ham selv kan ture frem med et verdensbillede baseret på mere at ville behage segmentet af vælgermasser med rod i Mogadishu og Gaza-striben end at ville gøre en positiv forskel for den del af danskerne, der har behov for hjælp, så viser det, hvor langt ud danskerne er kommet i transformationen til at være sofakartofler. Når Danmark, lige som resten af EU minus Østeuropa, står over for en befolkningsudskiftning uden at politikerne, bortset fra DFs og NBs, finder det for godt at informere vælgerne herom, så udgør det kernen, i den trussel Danmark står over for. Gennemsnitsvælgeren er selvdestruktiv uden at forstå det.
Det er ikke kun det politiske, mainstream-Danmark og gennemsnitsvælgeren, der fortsat bevæger sig mod apokalypsen, de gør det hånd i hånd med medier, bloggere og samfundsanalytikere. De ledende samfundskræfter er mere båret af hensyn til et EU baseret på udemokratiske, grå bureaukrater, hvis hovedopgave er afvikling af nationalstaternes Europa end det at bevare det Danmark generationer før os har udviklet, slidt og slæbt for og i yderste konsekvens gået i døden for.
Bag politikere, medier, bloggere og bureaukrater følger gennemsnitsvælgerne kritikløst med. De vælgere ,der i samlet kraft og i sin midte burde være i stand til at udskifte og vælge bedre og mere fremsynede ledere, burde være i stand til at støtte og vælge de medier, der som 24NYT forsøger at oplyse om, hvad fremtiden reelt byder på af samfundsomvæltninger, af religiøse og kulturelle ændringer, hvis ikke der ikke sadles om. Men, der er jo pizza og X Factor i fjernsynet om fredagen.
Bundlinjen er, at det hverken er Hizb ut Tahrir, ghettostemmerne eller Morten Østergaards afart af et Danmarkskort, som udgør den største trussel mod fremtidens Danmark. Her og nu er det gennemsnitsvælgeren, det er ham eller hende, der ikke vil eller kan mobiliseres til at tro på, hvad marginalpartier som DF, NB eller for den sags skyld SK står for.
Selv om debattonen i udlændingepolitikken herhjemme er langt friere end i måske noget andet EU land, selv om Støjberg kunne fejre 100 udlændingestramninger med lagkage sammen med DFs Martin Henriksen, så vil det Danmark du kender fortsat trække det korteste strå i forhold til at kunne overlade fremtidens danskhed til efterkommerne.
Befolkningsudskiftningen vil fortsætte. Hvis du er gennemsnitsvælger så er du den største trussel mod dine børns og børnebørns fremtid. Før du som gennemsnitsvælger flytter dit kryds ud til til den nationale højrefløj, vil vi få mere af det vi plejer, mere af det vi ikke kan lide. Der vil blive mere islam og mindre Danmark. Det er Morten Østergaard og hans 5. kolonne garant for.
Så spørg dig selv ,om du har lyst til at blive ved med at være gennemsnitsvælger?
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)