Klumme: Venstres møgspreder

Da Danmark har rødder i det gamle bondesamfund, har politikerne forkærlighed for at bruge velafprøvede landbrugsmetoder i deres politik. Den ene metode er ”grønthøstermetoden”, den anden ”gyllespredning”.

Grønthøstermetoden og gyllespredning

Mens grønthøstermetoden giver mening i landbruget, er metoden unuanceret og ubegavet, når den bruges til mekanisk og hjernedødt at foretage nedskæringer i det offentlige. Med en hensynsløs rundbarbering af en lang række områder over en bred kam rammer man ofte forkert. Man skærer ned på områder, som giver rigtig god mening, mens man ikke skærer nok ned på nogle andre, som ikke giver mening.

Det samme gælder gyllespredning, hvor man i stedet for at løse problemerne blæser dem ud over hele landet eller rokerer rundt på dem. Mens det er fornuftigt at sprede møg på marker med en gyllespreder, kan man ikke løse strukturelle problemer ved at eksportere dem til andre egne af landet. Lad os se på tre eksempler.

SKATTE-gylle

Gennem de seneste år har SKAT udviklet sig til et kæmpe styringsapparat, som er befolket med ledere og medarbejdere, der ikke ved ret meget om substansen i det, der bliver produceret i ”maskinrummet”. Det faglige ansvar er uddelegeret i et hidtil uset omfang, og der er skabt en kultur med frygt, hvor den enkelte leder kun tør agere inden for sit eget område uden tanke på helheden. I et sådant system opstår der ofte grænsetilfælde, hvor opgaverne falder ned mellem to stole. Og det har de gjort og fortsat gør i SKAT.

I stedet for at tage fat på de helt grundlæggende strukturelle problemer i SKAT, har Venstre valgt at bryde SKAT ned til syv styrelser med adresser over hele landet og tilføre 1.000 nye medarbejdere til koncernen.

Opløsningen af SKAT og oprettelsen af syv styrelser er imidlertid ikke nogen garanti for, at opgaven med at inddrive skatten korrekt vil blive løst bedre i den nye struktur. Det er jo de samme inkompetente medarbejdere, der har kørt SKAT i sænk, der nu efter møgspredermetoden bliver blæst ud over hele landet. Det er perspektivløst at decentralisere og fortsætte med det samme uduelige mandskab. Og det er perspektivløst at tilføre ressourcer til en samspilsramt organisation, der ikke fungerer.

Indvandrer-gylle

Venstres opreklamerede ghettoplan skulle løse problemerne med parallelsamfund ved at rive bygninger ned og lave kvoter for beboerne i landets 22 ghettoer. Beboernes uddannelsesniveau og indtægt ændrer sig imidlertid ikke, hvis man jævner et kvarter med jorden eller laver regler for, hvem der må flytte ind. Ved at genhuse folk, løser man ikke problemerne, men får blot spredt problemerne. Det er logik for burhøns, men ikke for Løkke.

Lignende scenarier kommer adskillige børnefamilier i Danmark til at opleve, hvis Socialdemokratiet får vedtaget kvoter for antallet af indvandrerelever i folkeskolerne og på gymnasierne. Det er nemlig tvangsfordeling af elendighed, S går til valg på. I praksis vil danskerne bliver nødt til at give afkald på deres rettigheder til at vælge skole og gymnasium af hensyn til integrationen, fordi i Socialdemokratiets optik påhviler pligten til at integrere sig den danske majoritet, og ikke den muslimske minoritet, der er kommet til Danmark.

Sygehus-gylle

Løkke har været arkitekten bag det nuværende sundhedsvæsen bygget op om supersygehusene og drevet af regionerne. Det har ikke været nogen succes. Løkkes sundhedsreform har muligvis købt stemmer, men den har ikke givet bedre sammenhæng i behandlingen, ensartet kvalitet eller overskuelige patientforløb.

Løkkes bebudede sundhedsreform går ud på, at der skal oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber bygget op omkring ét af de nuværende akutsygehuse. Igen er der tale om organisatoriske ændringer, mens det, der er behov for, er nytænkning og disruption af sundhedsvæsenet.

Problemet er, at de stærke særinteresser i sundhedssektoren ejer selv sygehusene og har derfor en klar interesse i selv at levere sundhedsydelserne på trods af, at de kunne fås billigere og bedre andetsteds. Kommunalpolitikerne favoriserer ligeledes deres egne leverandører af sundhedsydelser, selv om det ikke er bedst og billigst.

Ny teknologi kunne innovere den måde, sundhedsydelser leveres på, forbedre ydelsernes kvalitet og reducere omkostningerne. Men inden for sundhedssektoren overvejer man ikke at innovere.

Løkkes sundhedsreform vil således ikke ændre ved, at sundhedssektoren er ramt af silotænkning, der gør, at konkurrencen er sat ud af kraft, og at innovative løsningsmodeller, der kunne reducere omkostningerne, ikke bliver afprøvet. Sikke noget gylle.