Korsør: Slagsmål forhindret på Motalavej

Politiet fik i går aftes kort før kl. 22.00 forhindret et større slagsmål og optræk til uorden på Motalavej i Korsør. Politiet greb ind med den fornødne magt og fik skilt parterne, som medbragte en hel del slagvåben.

Der blev i forbindelse med politiindsatsen gennemført både præventive og strafforfølgende anholdelser af i alt 24 personer, og i den forbindelse rejst sigtelser for vold, våbenlov og ordensbekendtgørelsen.

Der pågår fortsat efterforskning af episoden, og det kan ikke udelukkes, at der vil kunne komme flere sigtelser for strafbare forhold.