Købehavns Vestegns Politi har anholdt en 25-årig mand, som sigtes for medvirken til drab i forbindelse med en skudepisode den 7. december 2021, hvor en ung mand blev dræbt og en blev såret ved Krebsdammen i Herlev.
Den 25-årige mand blev anholdt af politiet mandag og er blevet fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.
”Anholdelsen sker på baggrund af omfattende efterforskning. I den forbindelse har vi blandt andet opfordret offentligheden til at komme med oplysninger omkring et køretøj, som blev fundet i nærheden af gerningsstedet. Den opfordring har flere borgere fulgt, og det vil vi gerne sige tak for”, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.
I forbindelse med grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden begære lukkede døre, og derfor kommenterer Københavns Vestegns Politi ikke efterforskningen yderligere på nuværende tidspunkt.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |