Myten om Danmark som attraktiv karrieredestination (2024)

Der går ikke en dag uden at politikere, erhvervsfolk og brancheorganisationsfolk taler om behovet for at tiltrække udenlandske talenter, men sandheden er, at danskerne helst vil være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden.

Danmarks tiltrækningskraft er faldende

Mangel på hænder og hoveder er den største udfordring for dansk økonomi nu og i de kommende år. Alle dele af erhvervslivet taber omsætning og udvikling, fordi der mangler medarbejdere. Det koster velstand og velfærd.  Så Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft både fra lande i EU og fra lande uden for EU.

Danmark er imidlertid et land med nærmest hermetisk lukkede døre for omverdenen. De udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde og bidrage til landets økonomi, møder en mur af bureaukrati og absurde gakgak regler. Danmark ses derfor ikke som en særligt attraktiv karrieredestination, og det går den forkerte vej. En undersøgelse fra Boston Consulting Group viser, at Danmark er gået fra at være det 13. mest attraktive land at søge beskæftigelse i for globale talenter i 2014 til en 25.-plads i 2020. Danmarks tiltrækningskraft som en karrieredestination for udenlandske talenter er med andre ord faldet markant.

Ubegavet indvandringspolitik er en hæmsko

Danske virksomheder leder desperat efter medarbejdere og er tvunget til at takke nej til ordrer og kunder. Ledigheden er kommet så langt ned, at der ikke er mere dansk arbejdskraft at hente. De danskere og indvandrere, der stadig går ledige, mangler de kompetencer, der skal til for at kunne træde ind i de ledige job, der er slået op. Mens der er behov for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, skændes politikerne på Christiansborg om, hvilken aftale, der kan laves i forhold til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Adgangen til udenlandsk arbejdskraft er genstand for heftige symbolpolitiske opgør med udlændingepolitiske overtoner. Det medfører, at rammerne for international rekruttering kommer i konflikt med den generelle udlændingepolitik, hvis mål er at dæmme op for den muslimske indvandring og skærme danske lønmodtagere for ublu konkurrence fra dygtige og billige udlændinge.

Udlændinge kunne ellers være en gevinst for danskerne, hvis Danmark førte en begavet indvandringspolitik med fokus på arbejdskraftens kvalifikationer. Men det gør man ikke i Danmark. Mens kloge lande går målrettet efter højtkvalificerede og topmotiverede indvandrere, importerer Danmark fattige muslimske analfabeter, lykkeriddere og sociale nassere, som ikke kan bruges på det avancerede danske arbejdsmarked. Facit er, at der i Danmark opholder sig flere tusinder muslimer fra MENAPT-landene, som er på offentlige ydelser, og som koster statskassen ca. 90 mia. kr. om året.

I april 2023 har Folketinget sænket mindstelønnen for udenlandsk arbejdskraft til 375.000 kr. om året. Det har imidlertid ikke resulteret i en kraftig tilstrømning af højtuddannede udenlandske specialister, fordi ude i den store verden opfattes Danmark ikke som en attraktiv karrieredestination. Og samtidig med, at man i Danmark drømmer om at tiltrække flere udenlandske talenter, forlader flere og flere dygtige og højtuddannede danskere landet. Ifølge en forskningsartikel i det prestigiøse tidsskrift The Economic Journal rejser de særligt talentfulde og veluddannede danskere til udlandet og efterlader Danmark med et såkaldt “brain drain” – et fænomen, der ellers mest kendes fra ulande.

Derfor fravælger de Danmark

Danmark markedsføres som et hyggeligt, veldrevent, lykkeligt og åbent skandinavisk land, men landet rangerer lavt som ønsket karrieredestination blandt unge globale talenter. Ikke alene er det internationale kendskab til Danmark som karrieredestination begrænset, men forhold som et kafkask udlændingebureaukrati, høj skat, høje leveomkostninger og ufleksible ansættelsesvilkår virker afskrækkende på de fleste udlændinge.

De løber spidsrod mellem utallige myndigheder

Når internationale medarbejdere ankommer til Danmark, løber de spidsrod mellem mange forskellige myndigheder, fordi der ikke findes ét sted, hvor de kan henvende sig om formalia. Mange føler sig overladt til sig selv i forhold til sundhedsvæsen, forsikringer, kørekort, bank, skat og sprog. De bliver kastet rundt i et tungt bureaukratisk system med ekstremt lange og tunge sagsbehandlingstider og efterfølgende arbitrære afslag, som ikke giver nogen mening i den virkelige verden. Det siger sig selv, at for den højtkvalificerede arbejdskraft er det ikke tiltrækkende at søge til et land, der som Danmark helt officielt viser sin modvilje imod udlændinge. De fleste udlændinge søger derfor uden om Danmark.

Dansk brandbeskatning er grænseoverskridende

Den høje danske marginalskat skræmmer rigtigt mange fra at komme til Danmark. Hvad der er helt naturligt for danskerne, nemlig at aflevere 55-60 pct. af indkomsten til skattevæsenet, er grænseoverskridende for udlændinge. Kandidater fra andre vestlige lande er nemlig vant til en langt lavere marginalskat end den danske på ca. 56 pct. I Schweiz er marginalskatten f.eks. ca. 37 pct. Skatteprocenten og disponibel indkomst er derfor altid centrale punkter i kandidaternes overvejelser, når de skal vælge mellem jobtilbud i udlandet. Især for topledere og bestyrelsesmedlemmer er der tale om store beløb. Schweiziske kandidater til topjobs i den danske medicinalindustri skal betale 20 pct. mere i skat i Danmark end de gør i Schweiz.

Ingen job til medfølgende ægtefæller

Selv om udlændinge på forskerordningen tilbydes skattefordele i 7 år, har de svært ved at lokke deres ægtefæller med til Danmark. I dag har begge ægtefæller som regel en karriere. Men da Danmark ikke tilbyder skattefordele for medfølgende ægtefæller, er det umuligt at tiltrække folk med deres familier. Knap halvdelen af de internationale it-talenter, der kommer til Danmark, har partneren med. Men 40 pct. af de it-talenter og -specialister, som det lykkes at trække til Danmark, er smuttet igen inden for et år, fordi det ikke er lykkedes for deres partnere at finde arbejde herhjemme.

Ufleksible ansættelsesvilkår

Hertil kommer de ufleksible danske ansættelsesvilkår. Unge udlændinge vil ikke længere ansættes på åremålskontrakter, der rækker måske ti år frem i tiden. De efterspørger fleksible job eller tidsbegrænsede projekter, der måske kun varer ni måneder, eller til et spændende projekt er slut. Hverken danske virksomheder eller det danske arbejdsmarked er imidlertid gearet til at kunne håndtere den form for arbejdstagere. I Danmark kræver man, at ansatte bor her i landet, har fast arbejde og betaler skat. Hvis talenterne opholder sig i en kort periode i Danmark eller arbejder virtuelt, bliver de fuldt skattepligtige her. Så foretrækker de naturligvis andre lande.

Hvorom alting er: Når man som højtuddannet specialist kommer til et land, vil man gerne modtages godt af systemet. Men det er ikke den oplevelse, udlændinge får i Danmark. Udenlandske talenter føler sig uvelkomne og har en oplevelse af, at systemet gerne så, at de rejste væk igen så hurtigt som muligt. Det rygtes naturligvis ude i verden.

Verdens dårligste sted at falde til

Mens undersøgelser viser, at åbenhed over for udlændinge er meget væsentlig i forhold til at tiltrække og fastholde udenlandske talenter, er det ude i den store verden velkendt, at Danmark hører til de lande, som tager mest køligt imod udlændinge.

Danmark: Dårligt at leve og arbejde i

I Internations’ undersøgelse ”Expat Insider” (2023), hvor 12.000 respondenter fra 53 lande vurderer, hvordan det er at bo, arbejde og leve i forskellige lande, ender Danmark samlet på en 41.-plads. I 2014 lå Danmark også på en samlet 30.-plads. I undersøgelsen bliver Danmark beskrevet som et land, det er svært at falde til i. 28 pct. af expats beskriver danskerne som direkte uvenlige. Hele 66 pct. finder det svært at få lokale venner. En canadier fortæller, at ”det er nemt at komme i kontakt med danskerne, men det er svært at blive nære venner med dem. Danskerne er et meget indadvendt folk. Først, når de er berusede, bliver de kærlige og fortæller hinanden alt det, de ikke kunne få sig selv til at fortælle én i ædru tilstand”.

Danskerne har nok i sig selv

Stort set alle udstationerede udlændinge i Danmark siger, at danskere dybest set slet ikke interesserer sig for andre end sig selv. Danskerne inviterer aldrig nye kollegaer fra udlandet med hjem til middag eller mødes med dem efter arbejde. Det skyldes, at når danskerne har fri, passer de deres familie, deres danske venner og deres fritidsaktiviteter. Det er et regulært problem for udenlandske tilflyttere. De kan selvfølgelig være sammen med kolleger på arbejde, men de har jo også brug for nogen at hænge ud med efter arbejde. Problemet rammer også deres ægtefæller. For dem er det endnu sværere. Det siger sig selv, at hvis man ikke får et tilfredsstillende socialt liv, så vil man vælge at flytte igen.

Inderst inde vil danskerne være fri for udlændinge

Alle i Danmark taler om behovet for at tiltrække udenlandske talenter, men inderst inde vil alle danskere helst være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden. Det kan derfor ikke undre, at socialt omgås de herboende udlændinge, der enten er udstationeret eller arbejder i Danmark i længere tid, næsten udelukkende andre udlændinge. Danskere, som har udlænding i deres omgangskreds, kan tælles på én hånd. “Danskernes selvopfattelse er, at vi er åbne og hjælpsomme. Men det er vi ikke. Danskerne er rædselsfulde kolleger og venner overfor udlændinge. Den danske hyggefest er en lukket fest“, sagde den tidligere direktør i DI’s Consortium for Global Talent, Tine Horwitz, til Børsen i 2019.

Udenlandske kapaciteter er ikke velkomne i erhvervslivet

Danmark halter efter flere europæiske lande, når det kommer til at hive udenlandske kompetencer ind i bestyrelse og direktion. I 2018 havde kun 13 pct. af Danmarks 1.000 største virksomheder en udenlandsk topleder. I 2019 udgjorde udenlandske bestyrelsesmedlemmer 41,3 pct. af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, mens de i 2016 udgjorde 41,9 pct.

I finanssektoren opfattes udlændinge som ”high risk”

Selv om andelen af udlændinge i Danmarks største børsnoterede selskaber, C25-selskaberne, er steget i løbet af seneste 10 år, er det ikke noget, man i Danmark er begejstret for. Holdningen til udlændinge i Danmarks største bank, Danske Bank, er en god illustration af holdningen i det øvrige erhvervsliv. I juli 2020 kunne Berlingske således oplyse, at den store andel af udlændinge i Danske Banks direktion skaber dyb bekymring i den danske finansverden.

”Andelen af udlændinge i Danske Banks direktion er 75 pct. Det betyder, at Danske Bank risikerer at miste det særlige kendskab til kulturen og kunderne. Erfaring med international bankdrift på højeste niveau og viden om udenlandske markeder, som Danske Bank opererer på, er ikke nok. Man kan ikke have tillid til udlændinge, der ikke har været i banken gennem længere tid. Når der er så mange udlændinge i Danske Banks direktion, risikerer den ikke at længere at forstå det danske samfund, den er del af. Med fem nationaliteter i direktionen og nøgleinfrastrukturen med hollændere og tyskere er det high risk”, sagde en højtplaceret person i finanssektoren til Berlingske. I den danske finanssektor er det med andre ord opfattelsen, at for mange udenlandske direktionsmedlemmer og nøglemedarbejdere er forbundet med en høj risiko.

Konsulentbranchen ser ned på udlændinges kompetencer

I Børsen spurgte Allan Levann, direktør for High Performance Institute, som ”fremmer verdens bedste lederskab på alle niveauer til gavn for danske virksomheder”, retorisk: ”Hvordan kan en virksomhed være sikker på, at man har valgt den rette topleder? Kan en amerikaner lede en stor dansk virksomhed? Kan en inder? Kan en hollænder? Det kan de sikkert alle, men hvordan?” Med andre ord er det opfattelsen i den danske konsulentbranche, at det ikke er sikkert, at udlændinge kan lede en stor dansk virksomhed, og når de endelig gør det, kan man ikke være sikker på, at de gør det godt nok.

IT-specialisterne rejser hurtigt hjem

Den danske it-branche, som i 2023 beskæftigede 106.000, har i årevis forgæves kæmpet for at få fyldt ledige stillinger op. Manglen på folk med de rigtige, solide it-kompetencer er en stor barriere for fremtidig vækst. En meningsmåling foretaget i starten af 2024 viser, at hver tredje it-virksomhed må sige nej til ordrer og opgaver, og 40 pct. udskyder videreudvikling. Ca. 63 pct. af alle virksomheder, der forsøger at rekruttere it-specialister, oplever vanskeligheder med at finde mandskab.

De fleste udenlandske talenter, der kommer fra lande uden for EU, er indere, amerikanere og ukrainere. Inden for EU kommer it-specialister særligt fra Storbritannien, Tyskland og Sverige. 40 pc. af de it-talenter, som kommer til Danmark fra udlandet for at besætte ledige it-job, er imidlertid væk igen inden for et år til mere attraktive destinationer, primært fordi ægtefællen ikke kan komme i arbejde. I 2022 rejste knap 2.700 udenlandske it-talenter ind i Danmark, mens godt 1.700 rejste ud.

Flere års ventetid på dansk lægeautorisation

Der mangler et hav af medarbejdere på de danske sygehuse. Alligevel må tusinder af læger og sygeplejersker med udenlandsk baggrund stå i kø i årevis for at få autorisation til at arbejde i Danmark. De seneste tal viser, at 150.000 danskere ikke har nogen fast læge. Men når en udenlandsk læge fra et land uden for EU/EØS søger om autorisation til at arbejde i Danmark, varer processen i autorisationssager i flere år. I starten af 2023 var der ansøgninger fra 1.660 læger, sygeplejersker og andre faggrupper, som havde ventet i flere år på, at den første indledende sagsbehandling overhovedet gik i gang, fremgik det af en opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS. Sagspuklen var på et tidspunkt, i slutningen af 2021, helt oppe på over 4.000.

For læger, der kommer fra lande uden for EU/EØS gælder det, at de skal have en uddannelse, der kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, at de skal bestå sprogprøve i dansk 3, og at de skal gennemgå skriftlige fagprøver og evalueringsansættelser. Og mens det danske sundhedsvæsen er ved at bryde sammen på grund af mangel på sygeplejersker, sidder flere hundrede sygeplejersker fra lande uden for EU/EØS fast i dansk bureaukrati og venter på autorisation. Sygeplejerskerne skal ikke alene lære dansk, men skal lære dansk på højeste niveau og have 7 i skriftlig dansk, 7 i sprogforståelse og 10 i mundtligt dansk. Når sygeplejerskerne har lært dansk, skal de ud i en evalueringsansættelse, typisk på et hospital. Det pudsige er, at hverken Styrelsen for Patientsikkerhed eller sygehusene ved, hvad sådan en evalueringsansættelse skal indeholde, og hvor lang tid den skal vare. Efter evalueringsansættelsen dukker der flere forhindringer op. Selvom sygeplejerskernes uddannelsespapirer allerede blev gennemgået og godkendt, før de søgte visum til Danmark, skal de samme uddannelsespapirer gennemgås og godkendes igen, når evalueringsuddannelsen er afsluttet. Det er rent Kafka.

Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for andelen af læger og sygeplejersker, der er uddannet i udlandet. Ca. 20 pct. af de udenlandske læger og sygeplejersker, der blev autoriseret i perioden 2016-2021, er rejst ud af Danmark igen efter fem år.

Svært at få permanent ophold i Danmark

Den danske regel om, at udlændinge fra lande uden for EU, der ønsker permanent opholdstilladelse her i landet, skal have opholdt sig lovligt og uafbrudt i Danmark i otte år, virker afskrækkende på potentiel udenlandsk arbejdskraft. Det er dog muligt at få permanent ophold efter fire år, hvis en udlænding opfylder følgende betingelser: (1) Man skal have bestået en danskprøve; (2) Man skal have haft et ordinært fuldtidsarbejde i sammenlagt fire år i løbet af en periode på fire år og seks måneder; (3) Man skal have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 301.679 kr. eller derover de seneste to år; (4) Man skal bestå en såkaldt medborgerskabsprøve – eller have udvist såkaldt ”aktivt medborgerskab” i Danmark. Reglen om aktivt medborgerskab betyder, at man i mindst 1 år skal have været medlem af en bestyrelse eller en organisation, der ”i ord og handling understøtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund”. Danmark kræver altså langt, langt mere af udlændinge end af danske statsborgere.

Danmarks branding er helt hen i vejret

Danmark har en international markedsføringsudfordring, idet landet ikke ligger særligt højt oppe på udenlandske talenters liste over velkendte og attraktive destinationer. Danskernes provinsionalisme og nationale tunnelsyn gør, at man i Danmark tror, at alle udlændinge tænker som danskerne. Konsekvensen i forhold til tiltrækning af udenlandske talenter er, at Danmark markedsfører sig på styrkepositioner, som udlændinge prioriterer lavt eller slet ikke.

”Kan vi forbinde teknologi, bæredygtighed og de danske værdier og markedsføre det internationalt, har vi en god chance for at tiltrække udenlandske digitale talenter og indfri dansk erhvervslivs store vækstpotentiale”, skrev direktøren for Copenhagen Capacity, Asbjørn Overgaard Christensen, i Børsen. Og derfor markedsfører Copenhagen Capacity og de øvrige aktører sig over for udenlandske talenter på de ”bløde” værdier såsom tryghed, tillid og bæredygtighed, et godt arbejdsklima med fladt hierarki, medbestemmelse, en god balance mellem fritid og arbejdsliv, socialt sikkerhedsnet, grøn omstilling, økologi, brede cykelstier o.lign.

Danskerne forstår ganske enkelt ikke, at det, der primært får unge dygtige udlændinge til at søge job i udlandet, er faglige udfordringer, karrieremuligheder, høj løn og lav skat. Alle de værdier, som Danmarks markedsfører sig på, og som er sød musik i de danske ører, er udlændinge ligeglade med, fordi de ikke deler danskernes besættelse af klimaet, bæredygtigheden og verdensmålene.

Danskerne forstår heller ikke, at selv om det danske velfærdssystem kan tilbyde mere end andre lande, er det ikke attraktivt for unge talenter. Det danske velfærdssystem giver nemlig kun mening over et helt livsforløb, men ikke for en 25-årig udenlandsk ekspert, der måske kun arbejder i Danmark i 2-3 år. For de såkaldte ”digitale nomader”, der kun opholder sig i Danmark i en kort periode, er det meget svært at se fordelene i at betale over 50 pct. i skat til velfærd, de ikke selv kommer til at benytte sig af.

De fleste skænker ikke Danmark en tanke

Der er mange i Danmark, som tror, at folk i udlandet bare venter på at komme til Danmark for at arbejde, men virkeligheden tegner et helt andet billede. Det er langtfra alle, der synes, at Danmark er det bedste alternativ at vælge at arbejde i. Danmark er nemlig ikke et land, der står tydeligt i bevidstheden hos mange udenlandske talenter. Det gælder både lande i EU og lande uden for EU. Danskerne er ikke klar over, at Danmark er i konkurrence med langt større og kendte karrieredestinationer som London, Frankfurt, Paris og endda Amsterdam, men er langt nede på listen. De fleste udenlandske specialister, der ser hele verden som en potentiel arbejdsplads, skænker ikke Danmark en tanke.

Manglen på højtkvalificerede udlændinge er et problem for virksomhederne, fordi de står og mangler nogle specialkompetencer, som er svære at opdrive her i landet. Men det politiske ønske om en restriktiv indvandringspolitik – primært beregnet på lavere uddannet arbejdskraft fra MENAPT-landene – spærrer effektivt for en aktiv politik, der kan tiltrække højtuddannede udlændinge. De udenlandske talenter, der i Danmark mødes af uviljen, mistænkeliggørelsen, den høje skat og det omfattende bureaukrati, som er opbygget for at holde udlændinge ude snarere end at lukke dem ind, går derfor i lang bue uden om Danmark, når de søger job i udlandet.