Myten om Danmark som teknologisk og digitalt foregangsland (2023)

Danmark på teknologisk retræte

Dansk Konkurrenceevneråd, der er etableret af Industriens Fond, har udviklet Geo Readiness Index, som én gang om året giver ét samlet overblik over Danmarks udvikling på 10 konkurrenceparametre. Geo Readiness Index 2023 viser, at Danmark over en bred kam taber teknologisk terræn relativt til verdens mest højteknologiske nationer. I 2023 går Danmark tilbage i alle de internationale indeks, der sammenligner nationers teknologiske parathed.

Nok rangerer Danmark fortsat som et af Europas mest digitaliserede samfund, især inden for offentlig digitalisering. Men i 2023 har Danmark måttet afstå placeringen som Europas mest digitaliserede nation til Finland. I øjeblikket rangerer FN Danmark som verdensmester i e-government. Men nærlæser man de tal, der ligger til grund for opgørelsen, vil man hurtigt se, at Danmark kun er et mulehårs bredde foran de nærmeste konkurrenter. Og ser man på et bredere sæt af data, tegner der sig et billede af en dansk ”teknologisk retræte”. Danmark falder f.eks. fra 3.- til 6.-pladsen i Network Readiness Index, fra 9.- til 10.-pladsen i Global Innovation Index, fra 9.- til 11.-pladsen i AI Government Readiness Index og fra 10.- til 12.-pladsen på ranglisten over verdens mest ”robotiserede” nationer.

Ligeledes har Danmark skiftet 4.-pladsen ud med 3.-pladsen i Global Talent Competitiveness Index. Og selv om Danmark er blevet en anelse mere attraktiv for globale talenter og udenlandsk arbejdskraft, er Danmark fortsat det land, som udenlandske talenter har svært ved at få adgang til, og som de også har svært ved at falde til i. Sammenfattende viser Global Readiness Index 2023 mange bekymrende tegn på en dansk retræte fra den teknologiske frontlinje.

Dansk teknologiudvikling er tynd leverpostej

Danmark er slet ikke den teknologiske frontløbernation, når det gælder eksisterende teknologier inden for klima, vand eller medicin. Og endnu værre står det til, når man ser på fremtidens teknologier, f.eks. kunstig intelligens eller robotteknologi. Her er Danmark hægtet endnu mere af, fremgår det af en analyse udarbejdet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

I nævnte analyse fokuseres der på 11 teknologiske områder, som indgår i danske erhvervs- og innovationsstrategier, og som Danmark har besluttet at satse på og blive bedst til. Det viser sig, at over en bred kam kan Danmark ikke lege med blandt de stærkeste techregioner i verden. På 7 ud af 11 teknologiområder, som er af stor strategisk betydning for Danmark, udtages der færre patenter pr. indbygger end gennemsnittet af de førende techregioner i verden. Og da Danmark har valgt at satse på alle teknologiske områder, er resultatet en tynd leverpostej. Samme analyse viser, at Danmark slet ikke er blandt de 30 regioner, hvor forsknings- og patentaktiviteten pr. indbygger er størst.

Med få undtagelser er Danmark og danske virksomheder således ikke i nærheden af at kunne konkurrere med de mest succesfulde regioner i verden, når det kommer til teknologiudvikling. Det er påfaldende, at Danmark forsker mindre og udtager færre patenter end vores konkurrenter inden for klima- og vandteknologi. Det er også påfaldende, at når det gælder traditionelle danske styrker som farmaceutisk og medicinsk teknologi, kan Danmark heller ikke gøre sig gældende blandt de 30 stærkeste regioner i verden.

Det halter med den digitale proaktivitet

I de internationale rapporter såsom FN’s rapport E-Government Survey og OECD’s Digital Government Index bliver Danmark gjort til verdensmester i offentlig digitalisering. I internationalt perspektiv bliver Danmark rost for sin evne til at anvende ny teknologi til at samarbejde internt, dele data på tværs i den offentlige sektor samt designe brugervenlige digitale løsninger til borgerne.

Det lyder jo alt sammen godt, men kradser man en smule i overfladen, vil man opdage, at Danmark halter efter på flere afgørende digitale parametre. Det gælder især digital proaktivitet, hvor Danmark har en placering uden for top-10. Digital proaktivitet kan defineres som den offentlige sektors evne til at forudse og respondere hurtigt på befolkningens behov på en måde, hvor teknologi og data bliver anvendt hensigtsmæssigt. Det er noget, som man i Danmark er rigtig dårlig til.

Sat på spidsen kan man sige, at mens Danmark bliver gjort til verdensmester i offentlig digitalisering, er landet i virkeligheden ekstrem dårligt til dét, der betyder allermest for, at danskerne i fremtiden kan fastholde en attraktiv og tidssvarende offentlig sektor, som borgerne har tillid til og som sikrer sammenhængskraft og velfærd for alle.

Både i den offentlige og private sektor gør Danmark teknologi til et mål i sig selv, som man kun bruger til at gøre mere af det samme, bare hurtigere – og uden at det fører noget egentligt transformativt med sig. Med andre ord anvender Danmark ikke teknologi som et middel, der gør det muligt at gribe nye muligheder, at omstille samfundet hurtigere og mere smidigt og at imødekomme nye konkurrencemæssige landskaber såvel som nye typer af krav og forventninger hos borgere, kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Danmark mangler et digitalt mindset

Det som både offentlige og private virksomheder i Danmark mangler, er et digitalt mindset, som gennemsyrer hele organisationen og bruges til at indtænke og anvende digitale signaler, teknologi, it og data til at forbedre virksomhedernes forretningsmodeller, konkurrencemæssige position og strategier såvel som den måde, jobbet udføres på.

Det er især det offentlige, der mangler et digitalt mindset. Mens digitale systemer har medført markante effektiviseringer i finans- og forsikringsbranchen samt informations- og kommunikationssektoren de seneste 10 til 15 år, har man i det offentlige endnu ikke knækket den digitale kode. Det kan derfor ikke undre, at en stor del af de offentligt ansatte fortsat ser digitale systemer som tidsrøvere, der stjæler medarbejdernes i forvejen sparsomme arbejdstid. Ifølge Danmarks Statistik vurderer hver fjerde medarbejder i det offentlige, at nye it-systemer øger deres tidsforbrug på rutineopgaver, og kun hver ottende føler sig aflastet af nye, digitale løsninger.

Den aktuelle krig i Ukraine illustrerer, hvordan digitaliseringen i Danmark fungerer i praksis. De ukrainere, der kom til Danmark, kunne nemlig ikke få udbetalt nogen penge, fordi de ikke havde en bankkonto. I Danmark skal man have en Nem-konto. I det øjeblik, man får en opholdstilladelse, kan man få et cpr-nummer. Så langt, så godt. Så skal man have et NemID eller et MitID afhængig af, hvor man er. Det er forudsætningen for at få en bankkonto og en NemKonto. Og der skal man være fysisk til stede sammen med et professionelt vitterlighedsvidne. Digitaliseringen er således baseret på, at man fysisk er til stede sammen med et vitterlighedsvidne. Så det med cpr-nummer og NemID kan hurtigt tage 10 til 12 dage.

LÆS OGSÅ:  Myten om den værdige danske ældrepleje (2023)

Strukturreformen blev i sin tid et opgør med et af de fineste principper i det danske samfund: den lette adgang til øvrigheden. Om det er sundhedssystemet, SKAT eller politiet, som man skulle have fat på, så består forbindelsen af digitale valgmuligheder. Har man et spørgsmål til SKAT, stilles det hurtigt via borger.dk. Men når spørgsmålet er afsendt, svarer SKAT, at man skal regne med en ekspeditionstid på 4 uger. Man har således digitaliseret den måde, man sender spørgsmål til SKAT på, men ekspeditionstiden er ikke blevet kortere.

Digitalisering undergraver retssikkerheden

Digitale løsninger skal implementeres klogt, så de fremmer patientsikkerheden, øger kvaliteten i behandlingen eller optimerer brugen af sundhedsvæsenets knappe ressourcer og lægens tid. I sundhedsvæsenet digitaliserer man imidlertid ofte for digitaliseringens egen skyld uden at tænke på, at der fortsat skal være et mindst lige så godt analogt tilbud til de borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger. De utallige meningsmålinger og andre målinger, der for nylig er passeret revy i medierne, viser, at op imod 25 pct. af befolkningen ikke blot føler sig, men faktisk er ekskluderet af det digitale samfund. Man kan blot pege på de problemer, som mange borgere under coronaepidemien har haft med at booke en tid til vaccination, bestille en covid-test eller få et coronapas, hvis man ikke har – eller har svært ved at bruge – internet eller NemID.

Ældre Sagen har – på baggrund af tal fra Danmarks Statistik – lavet beregninger, der viser, at cirka 115.500 danskere mellem 65 og 89 år aldrig har været på internettet. 150.300 i samme gruppe havde ikke været på internettet inden for de seneste tre måneder. Det er altså chokerende mange. Cirka 120.000 borgere har ikke den ellers så obligatoriske NemID, og lidt under 275.000 ønsker ikke at modtage Digital Post. MitID er bygget på antagelsen om, at alle har en nyere smartphone, men sådan forholder det sig ikke. Der er nemlig fortsat mange borgere, der ikke kan følge med eller klare sig selv under digitaliseringens vilkår. For de borgere er den digitale udvikling en målstreg, der konstant flytter sig.

Digitaliseringen af den offentlige sektor er en udfordring for op mod en fjerdedel af den voksne befolkning, og det skaber “vilkårlig retssikkerhed” for “mange borgere”, vurderer den juridiske tænketank Justitia i en rapport. ”Det kan være borgere, som i forvejen er socialt udsatte eller ældre borgere, borgere med handicap, borgere med anden etnisk oprindelse og grupper af ufaglærte. Deres manglende digitale kompetencer kan betyde, at borgere, der hidtil har været velfungerende, bliver reduceret til ressourcesvage borgere i mødet med den digitale offentlige sektor, eller at en allerede eksisterende udsathed forstærkes”, siger Birgitte Arent Eiriksson, forfatter til rapporten og vicedirektør i Justitia.

Digitalisering af sundhedsvæsenet har lange udsigter

Ressourcepresset på sundhedsvæsenet vil de kommende år blive endnu større end i dag. Det er derfor en klog tilgang til at anvende mere digitalisering i sundhedsvæsenet. Siger man. En af løsningerne er en langt bedre udnyttelse af digitalisering og de muligheder, der ligger i big data, telemedicin, kunstig intelligens og personlig medicin. Håbet er at kunne frigøre hænder, spare tid og sikre langt bedre behandlinger for den enkelte. Og fremtiden er her såmænd allerede. Der benyttes elektroniske patientjournaler, kommende kirurger øver operationer med virtual reality, og efter covid-19 gjorde sit indtog, er også videokonsultationer blevet vidt udbredt. Der lanceres flere end 200 nye sundhedsapps om dagen.

Men virkeligheden er, at danske læger slet ikke er uddannet godt nok til at gribe udviklingen. De er ikke klædt ordentligt på til de udfordringer, ovenstående giver for behandlingsforløbene. De har ikke lært at bruge big data og kunstig intelligens. De er ikke trænet i, hvordan man giver svære beskeder over telefonen eller hvordan man diagnosticerer hudsygdomme og vurderer sårstatus over Facetime. De ved ikke, hvordan man kan vurdere brugbarheden af de forskellige apps, wearables og dataprogrammer. Det tager i øvrigt 14 år at uddanne en speciallæge.

Man har talt om digitaliseringen af sundhedsvæsnet de seneste 15 år, og skåltalerne har været mange. Men de mange ambitioner har endnu ikke udmøntet sig i ændringer på lægeuddannelsen, der trods flere revisioner de senere år ikke har haft fokus på digitalisering.

Offentlige it-arrangementer bryder ofte sammen

Selv om Danmark anses som en verdensmester i offentlig digitalisering, bryder offentlige it-arrangementer ofte sammen. Erhvervsstyrelsens SMV:Digital-program er et typisk eksempel. For at understøtte digital omstilling kunne SMV’erne i 2021 søge 100.000 i støtte i en pulje under Erhvervsstyrelsens SMV:Digital-program. Puljen, der gav støtte til projekter, som skal styrke konkurrencedygtigheden, eksporten og væksten, blev promoveret via forskellige erhvervshuse, medier, de selvstændige SMV-konsulenter og andre, som har villet fortælle om den gode mulighed.

Interessen blandt SMV’erne var stor, og man skønner, at ca. 2.000 virksomheder har søgt støtten. Og netop fordi man havde forventet mange ansøgere, var det særdeles uheldigt, ja vel nærmest pinligt, at it-arrangementet brød sammen. Mange ansøgere oplevede undervejs i ansøgningsprocessen, at systemet frøs, og at de ikke kunne komme videre og måtte begynde forfra – og dermed, at det kø-nummer, de var tildelt for at komme til puljens åbning klokken 09.00, ikke gav den lovede fordel. De tekniske udfordringer betød, at mange ansøgere brugte flere timer på at udfylde og registrere den onlineansøgning, der måske kunne være ordnet på 20 min. – hvis altså systemet havde fungeret.

LÆS OGSÅ:  Velfærdsstatens syge arbejdsmoral (2023)

Store erhvervsvirksomheder er dårlige til at eksekvere

Selv om den digitale agenda fylder meget, kniber det for danske virksomheder at udnytte digitaliseringens muligheder, fordi der mangler viden, it-kompetencer, ledelsesfokus og evnen til at eksekvere. Regeringen offentliggjorde i 2018 en forkromet strategi for Danmarks digitale vækst. Visionen var, at Danmark skulle være en digital frontløber. En perlerække af lobbyister fra it-branchen har siden talt Danmark op som en digital vindernation, men kendsgerningerne er, at det går op ad bakke med dansk digitalisering.

Danske virksomheder har ganske vist høje digitale ambitioner, men det kniber med at udnytte de digitale muligheder til at sikre vækst. Ifølge eksperterne er det den danske kultur, der er den største barriere for digital transformation. Mens de store virksomheder har været ”first movers” på digitaliseringen af deres forretning, har de gradvis sat deres digitale førerposition over styr. Store virksomheder fra Tyskland og USA løber i dag fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet.

Succesfuld digitalisering hænger uløseligt sammen med evnen til at eksekvere. Mange virksomheder udarbejder imidlertid en digital strategi, der aldrig bliver eksekveret, fordi den ikke er forankret i forretningen og ikke hænger sammen med virksomhedens overordnede strategi. Lige nu taber danske virksomheder terræn i forhold til virksomheder i det øvrige Europa og Nordamerika. Der satses for bredt (for mange prioriteter), investeres for lidt, og det går for langsomt.

De store danske virksomheder har måske nok erkendt, at de skal rykke digitalt. De er bare ikke altid så gode til at lave den helt store og gennemtænkte plan og så få den eksekveret effektivt. Vi er i Danmark bedre til at gøre det lidt tilfældigt og opportunistisk. Men det, der skal til, er et mangeårigt og konstant fokus, hvor det drives frem effektivt med en hård eksekvering”, sagde den tidligere CEO for Boston Consulting Group (BCG) i Danmark, Lars Fæste, til Berlingske.

Danske topchefer mangler digital baggrund

Digitalisering er topchefens, direktionens og bestyrelsens ansvar. Mens der i udlandet oprustes i stor stil med digitale bestyrelsesposter, især inden for byggeri, industri og finans, har kun 12 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i Danmark en digital baggrund. De danske bestyrelser aner ofte ikke, hvordan de skal gribe den digitale verden an. Det skyldes, at mange brancher har en traditionel og konservativ indstilling og tilgang til tingene. For dem er digital transformation en by i Rusland.

Dansk erhvervsliv mangler digitale profiler, fordi de kompetencer, der primært efterspørges hos chefer og bestyrelsesmedlemmer, er strategisk forståelse og positionering, hvilket man typisk opbygger gennem en længere karriere i erhvervslivet. Mange af dem, der leder danske virksomheder, har evner, som blev efterspurgt tidligere, men mindre i dag. Ledelserne og bestyrelserne er derfor ikke i stand til at udpege en digital retning for deres virksomheder, da de mangler en grundlæggende forståelse af, hvad digitalisering handler om, samt hvilke muligheder den indebærer for virksomheden – og hvordan de kan udnyttes.

Selv om danske virksomheder mangler digitale profiler til at kunne drive datadrevet forretning, ledes de fleste af topledere og bestyrelsesmedlemmer ikke har en digital baggrund. De digitale profiler er ofte yngre folk, der har mindre ledererfaring, så de kan være svære for virksomheder at placere i direktionerne og bestyrelserne. Man skal turde ansætte profiler i alderen 25-35 år, hvis man som virksomhed vil have de bedste forudsætninger for, at ens digitale transformation bliver en succes. Men det tør danske virksomheder ikke.

SMV’erne halter bagefter på digitalisering

Mens toppen af dansk erhvervsliv investerer i it og digitalisering som aldrig før, følger væksten i investeringerne ikke med i samme tempo, når man retter blikket mod underskoven af erhvervslivet. EU-Kommissionen estimerer allerede i dag, at 25 pct. af den danske arbejdsstyrke mangler basale digitale kompetencer. Med andre ord: Mere end 700.000 danske medarbejdere – fra top til bund – har utilstrækkelig digital forståelse. De ser digitaliseringen tordne afsted, mens de står stille på perronen.

Manglende digitale kompetencer, begrænsede ressourcer og uklarhed om den værdi og vækst, digitaliseringen kan skabe, er årsagerne til, at mange små og mellemstore virksomheder i Danmark halter bagefter med digitaliseringen. En medlemsundersøgelse lavet af IDA i 2020 viser, at blot 15 pct. af firmaer med under 100 ansatte havde en høj eller meget høj automatiseringsgrad, mens andelen var 57 pct. for store virksomheder. 51 pct. af SMV’erne med færre end 50 medarbejdere bruger ikke digitale teknologier.

Mange små og mellemstore virksomheder går glip af det potentiale for vækst, som digitaliseringen rummer. Analyser fra Teknologipagten, Dansk IT og FSR viser, at det faktisk er hver tiende SMV, der i dag ikke bruger digitale teknologier i deres virksomhed. Heller ikke relativt simple digitale teknologier såsom økonomi- og regnskabssystemer, elektronisk fakturering, online mødeservices og lignende. Det er en bekymrende høj andel af virksomhederne i betragtning af, at digitaliseringen i erhvervslivet generelt har stået på i flere årtier.

Det er ikke sikkert, at chefen for et smedeværksted i Varde med 15 ansatte lige kan svare på, hvad Industri 4.0, Big Data, cloud, Internet of Things og kunstig intelligens egentlig betyder. ”Vi hører fra virksomhederne, at de mangler viden om de nye teknologier. De ved ikke, hvordan man kommer i gang, og de ved heller ikke, hvad det er, man skal bruge teknologierne til, og samtidig mangler de kompetencer til at tage de nye teknologier i anvendelse”, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital. Virksomhederne gør det, de skal gøre, nemlig at drive deres forretning fra dag til dag. Hvis de skal indføre ny teknologi, skal de afsætte tid og energi til implementeringen. Og det kniber det med.

LÆS OGSÅ:  Danmarks hemmelige vækstkrise (2023)

Det er primært ejerlederne, der udgør en barriere for SMV’erne. Ejerlederne er typisk lidt oppe i årene og mangler viden om digitalisering. Mange har svært ved at se, hvilket udbytte de får ved at kaste penge i f.eks. en ny hjemmeside eller automatisering af administrative processer. Og ejerledere, der planlægger et generationsskifte, orker slet ikke at kaste sig ind i store teknologiske ændringer inden da.

Det kniber med det digitale salg

Undersøgelser viser, at virksomheder, der bruger e-handel, kan tjene 56. pct. mere end virksomheder med en basal eller ingen digitaliseringsgrad. At digitalisere er imidlertid svært i danske virksomheder, hvor traditionerne ses som et entydigt gode. Digitalisering er risikabel, så hellere tænke og gøre som man plejer.

Nye tal viser, at det kun er 15 pct. af SMV’erne, der har øget det digitale salg til udlandet under coronakrisen. Det viser en undersøgelse, som Børsen Pro Selvstændig har lavet i samarbejde med SMV Danmark. En forklaring er, at det kan være svært for mange SMV’er at få hul på det digitale salg, hvis ikke der i forvejen er én i virksomheden, der kan det. En anden er mindsettet og måske også et generationsproblem, hvor de, der er over 60 år, vægrer sig mod de store digitale omstillinger. Mange virksomheder har ikke råd til at ansætte en medarbejder de digitale kompetencer, for i de små virksomheder er der ikke volumen til at ansætte specialister.

I 2018 blev kun 5-6 pct. af hele Danmarks eksport på 1.400 mia. kr. solgt digitalt, hvilket rakte til en kedelig placering som tredjesidst i EU. I 2020 viser tal fra DI, at e-handelen til udlandet er faldet til 2 pct. af den samlede danske eksport, og i undersøgelser fra Eurostat skraber Danmark bunden på 27.-plads ud af 28 lande, når det kommer til at sælge digitalt til udlandet.

Ifølge Dansk Industri bremser især fire barrierer de små og mellemstore virksomheder i at blive digitale med bl.a. webshop i udlandet: Virksomhederne har problemer med at forstå juraen i det land, de vil eksportere til. De bøvler med at få tilrettet deres it-løsning til det pågældende land. Desuden kan det at finde den rette logistikpartner være problematisk. Endeligt skal virksomheden vide, hvilke betalingsløsninger der er det mest optimale i det land, de vil sælge deres vare i.

It-sikkerheden ses ikke som forretningskritisk

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men på det internationale cybersikkerhedsindeks ligger landet som nummer 32. I 2018 viste et såkaldt kasseeftersyn af statens it-systemer, at 117 ud af 377 samfundskritiske offentlige it-systemer vurderes at “have en utilstrækkelig systemtilstand”, hvilket bl.a. dækker over utilstrækkelig it-sikkerhed. Der er en iboende svaghed i den måde, man bygger offentlige it-systemer i Danmark. Man laver udbud, hvor sikkerheden ikke tænkes nok ind. Så kan det godt være, at alt virker sikkert i et laboratoriemiljø. Men et kludetæppe af offentlige it-systemer, som ikke har prioriteret it-sikkerheden, udgør en svaghed.

Landets 310.000 små og mellemstore virksomheder er heller ikke beskyttet godt nok. Så sent som i september 2021 vurderede Erhvervsstyrelsen, at ca. 44 pct. af dem har for lav cybersikkerhed i forhold til deres risikoprofil. Det er næsten halvdelen af dansk erhvervsliv, der ikke er beskyttet godt nok. Og knap hver fjerde har ikke implementeret helt basale sikkerhedstiltag som backup og automatisk opdatering af software.

“Ingen hackere er da interesserede i os”, lyder ofte beskeden fra danske SMV’er, når de bliver spurgt til deres it-sikkerhed. Og det ved de it-kriminelle godt – og lige præcis derfor opfattes de ofte som “nemme ofre”. Det ses også tydeligt, hvis man kaster et blik på tallene: Næsten hver fjerde lille virksomhed oplever at blive ramt af et hackerangreb. Mange ved faktisk ikke, at de er blevet ramt, eller vil ikke indrømme det.

Når virksomheder og organisationer undlader at prioritere deres it-sikkerhed og videreuddanne deres medarbejdere i basal sikkerhedshygiejne, skyldes det ofte en begrænset viden om de konsekvenser, som et cyberangreb kan have, mens det hos andre er et spørgsmål om kroner og ører. At have fokus på IT-sikkerhed bliver fejlagtigt ikke anset som værende forretningskritisk.

Mens en meget høj cybertrussel konstant hænger over hovedet på direktioner og bestyrelser, kastes ansvaret for cybersikkerheden konsekvent ud af bestyrelseslokalet, hvor kun 16 pct. af virksomhederne mener, at bestyrelsen har det ultimative ansvar for cybersikkerheden. En teknisk diskussion om firewalls og vpn-forbindelser kan meget hurtigt blive langhåret, så cybersikkerhed bliver ofte ignoreret i bestyrelser og ansvaret bliver tørret af på it-afdelinger eller eksterne rådgivere.

Danmark mangler it-specialister

Digitalisering og robotisering kræver højtuddannede akademikere og it-specialister. Uddannede it-specialister i Danmark udgør imidlertid kun 3,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket bringer Danmark ned på en 14.-plads i EU. Det er også et stort problem, at danske virksomheder kun i ringe grad bruger akademikere. 8 ud af 10 danske virksomheder har ikke én eneste højtuddannet medarbejder ansat.

Miseren starter dog med de unge. Når erhvervslivet i Danmark mangler it-specialister, skyldes det, at danske unge er mindre digitalt interesserede end unge i andre lande. De unge er ganske vist flittige digitale forbrugere, ser TV-serier og deler feriebilleder på nettet. Men de er ikke klar til at lære om big dataanalyse, programmering og kodning i lige så høj grad som unge i mange andre lande som USA, Kina, Tyskland og Frankrig. Det viser bl.a. analyser, som Dansk Erhverv har foretaget.

Regeringens digitaliseringsstrategi, som blev lanceret i 2022, sætter en ambitiøs retning for Danmarks digitalisering de kommende år. Strategien er knivskarp i sin analyse af manglen på arbejdskraft, men regeringen kommer ikke med nogen initiativer til løsning af det helt fundamentale problem med den store mangel på it-kompetencer. Det grundlæggende spørgsmål om, hvem der skal udføre det krævende arbejde med at realisere strategiens digitale visioner, forbliver derfor ubesvaret.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)