Myten om det danske tillidssamfund (2024)

I Danmark har man en lykkelig fortælling om det tillidsbaserede danske samfund, men virkeligheden er, at danskernes tillid til det politiske system, myndighederne og andre borgere er kraftigt på retur.

Danskernes tillid er blåøjet og blind

Danske politikere, medier, kommentariatet og andet godtfolk udbasunerer nærmest dagligt deres glæde over det danske højtillidssamfund. Er det ikke dejligt, at Danmark er et land, som er blandt de førende i verden, når det drejer sig om at have tillid til hinanden? ”Danmark er et samfund, hvor vi har stor tiltro til hinanden. Hvad enten det er til naboen, kollegaen eller den person, der står bag os i køen i supermarkedet, så har vi tillid til, at vi vil hinanden det bedste”, har den fædrelandsbegejstrede Inger Støjberg sagt i et interview med Berlingske. Ja, man må næsten knibe en lille tåre af begejstring. Det er der imidlertid næppe grund til, da det blot er klicheer og et selvbedrag af dimensioner.

Historien om danskernes tårnhøje tillid til staten og til hinanden bliver genfortalt hver dag. For udenlandske iagttagere, der er vant til at gå til verden med en kritisk holdning, fornuft og sund skepsis, fremstår den danske tillidsfuldhed en kombination af naivitet, godtroenhed og autoritetstro. Sammenlignet med folk i mange andre lande har det danske folk ganske vist stor tillid til myndighederne, politikerne og andre borgere. Men danskernes tillid er blåøjet og blind.

Den er især blåøjet og blind, når det gælder staten. Det ligger i det danske DNA at have en romantisk og barnlig tillid til det politiske system og regeringen som beskyttere af almenvellet. Under coronakrisen stolede de fleste danskere således blindt på regeringen og myndighederne, der bedyrede, at alt foregik efter bogen. De var ikke skeptiske, og stillede ingen spørgsmål, selv om Mette Frederiksen bevidst havde løjet over for danskerne og udraderet et helt erhverv. I Danmark har man jo tillid til øvrigheden.

I kølvandet på coronakrisen skrev prof. Chr. Bjørnskov, at ”hvis det sidste halvandet års udvikling har vist noget som helst, er det, at man aldrig bør have tillid til politikere. Hvis for mange borgere har for stor tillid til politikere, reagerer de som nigerianske emailsvindlere og narrer befolkningen til at opgive rettigheder og til at finansiere politiske særinteresser og nonsens”.

Lad os tage temperaturen på den politiske tillid (dvs. tillid til samfundets institutioner) og den sociale tillid (dvs. tillid til andre borgere) i Danmark.

Borgernes mistillid til politikerne

Meningsmålingerne taler deres tydelige sprog. I foråret 2023 viste det globale kommunikationsbureau Edelmans årlige ”Trust Barometer”, at danskernes ”tillid til regeringen generelt” siden 2021 er dykket fra 60 pct. til nu 32 pct. Tilliden til, at Folketinget ”generelt træffer de beslutninger, der er bedst for Danmark”, er over de to år faldet fra 55 pct. til 36 pct., mens tilliden til, at ”embedsmænd handler ansvarligt og korrekt” er faldet fra 55 pct. til 36 pct. I oktober 2023 offentliggjorde tænketanken INVI en analyse fra Epinion, som viste at andelen af danskere der har ”meget lille” tillid til politikerne er steget fra 10 pct. i 2019 til nu 22 pct. Endelig har Voxmeter i nov. 2023 foretaget en måling, som viser, at 21,3 pct. har mistillid til samfundets institutioner. I 2022 var tallet på 16,7 pct. Mistilliden til politikerne i højtillidslandet Danmark er altså helt i bund.

Politikernes mistillid til borgerne

Politikerne i Folketinget har heller ikke tillid til borgerne. Det medfører, at der i det danske samfund hele tiden opbygges nye administrative kontrolposter. Mistilliden til de ledige betyder f.eks., at man konstant kontrollerer, om de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Mistilliden til de ansatte i beskæftigelsessystemet betyder, at de konstant skal udfylde skemaer og afrapportere tal for at vise, at de overholder alle love og regler. Mistilliden til de ansatte i sundhedsvæsenet betyder, at de hver dag skal udføre mange tjek og kontroller, og skal navigere i tusinder af instrukser, der i detaljer forklarer hvem der skal gøre hvad i forbindelse med de undersøgelser, behandlinger og andre arbejdsopgaver, der udføres. Det lægger beslag på enorme ressourcer i et presset sundhedsvæsen. Osv. osv.

LÆS OGSÅ:  Formynderstatens uhæmmede sejrsgang (2023)

Regeringen stoler heller ikke på borgerne. Under coronakrisen har Mette Frederiksens regering ikke lagt datagrundlaget og forudsætningerne for sine beslutninger i forhold til coronakrisen åbent frem, fordi den ikke stolede på befolkningen. Det er altså ikke tillid til danskerne, der er fundamentet for regeringens og myndighedernes arbejde. Og samtidig har statsministeren, regeringen og myndighederne kommunikeret til befolkningen, som bestod den af børn, fordi de ikke havde tillid til danskernes IQ og evne til at håndtere informationer om mere komplekse problemstillinger.

Mistillid til det politiske system

Antallet af ugyldige og blanke stemmer ved folketingsvalget i 2022 var rekordhøjt, hvilket er udtryk for voksende mistillid til det politiske system. 46.272 stemmer var blanke, og 12.599 var på anden vis ugyldige. Ved valget i 2019 var tallene henholdsvis 27.781 og 10.020. Den relative stigning i antallet af ugyldige og blanke stemmer var 54,7 pct. sammenlignet med folketingsvalget i 2019. ”Det er et udtryk for mistillid til vores politiske system, at vores ugyldighedsprocent stiger”’, siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet.

I Danmark etablerer man oftere og oftere kommissioner, advokatundersøgelser mv. for at komme til bunds i sager, som ingen vil tage ansvar for. Det skyldes, at danskerne ikke kan stole på, at regeringen, politikerne eller embedsværket af egen fri vilje vil fortælle, hvem der er ansvarlig for deres fejlagtige beslutninger, uden at de store og kostbare kommissioner og lignende foranstaltninger skal iværksættes. Tibetsagen og minksagen er glimrende eksempler herpå.

Meningsmåling efter meningsmåling viser, at danskernes tillid til retssystem, politikere og offentlig administration er dalet betydeligt de senere år. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Latana og tænketanken Alliance of Democracies i maj 2023 viste således, at mens 26 pct. af danskerne i 2022 mente, at regeringen handler på vegne af en lille gruppes snævre egeninteresser, er det tilsvarende tal i 2023 vokset til 33 pct.

En måling foretaget i 2023 af konsulentbureauet Primetime, der efter internationale standarder en gang om året måler danskernes tillid, viser, at danskernes tillid til både politikere, til Folketinget og til embedsmænd på bare et år har taget et endog meget kraftigt dyk. Når det gælder danskernes ”tillid til regeringen generelt”, er denne siden 2021 faldet fra 60 pct. til 50 pct. i 2022 og nu til 32 pct. Det vil sige, at kun en tredjedel af de adspurgte danskere har generel tillid til regeringen. Når det gælder tilliden til, at Folketinget ”generelt træffer de beslutninger, der er bedst for Danmark”, er tilliden faldet fra 55 til 36 pct., mens tilliden til, at ”embedsmænd handler ansvarligt og korrekt” blandt de adspurgte er faldet fra 55 pct. i 2021 til nu 36 pct.

Mistillid til retsvæsenet

Den tillid, som borgere og erhvervsvirksomheder i Danmark tidligere har haft til domstolene, eroderes langsomt bort, fordi domstolene er underfinansierede, udsultede og politisk styrede. Danmark er det land i EU, som har det laveste antal dommere pr. indbygger. Det medfører, at flere og flere borgere fravælger domstolene, fordi de i dag ofte må vente op til tre år på at få afgjort en sag. Borgerne i Danmark har med andre ord ikke tillid til, at myndighederne prioriterer retssikkerhed. Det samme gælder erhvervslivet. Lange ventetider og mangelfuld godtgørelse af sagsomkostninger til vindere af retssager betyder, at virksomheder fravælger i stort omfang domstolsbehandling. Det sætter retssamfundet i skred og giver øget spillerum til økonomisk kriminelle og ganske almindelige snydere.

Danskerne har heller ikke tillid til domstolenes uafhængighed. Under coronapandemien beordrede regeringen domstolene til at ”opretholde driften på kritiske sagsområder”. Det er imidlertid ikke noget, den udøvende magt – regeringen – skal blande sig i, fordi det er de uafhængige domstoles egen beslutning. Alligevel har domstolene ikke gjort indsigelse mod regeringens påbud.

Mistillid til politiet

Statens vigtigste opgave er at garantere borgernes fysiske sikkerhed ved hjælp af politi og forsvar. I Danmark, som er et af verdens rigeste lande, burde det være en selvfølge, at statens politistyrker er både tilstrækkeligt store, veluddannede og veludrustede til at løse deres opgave. Men virkeligheden er, at danskerne ikke har tillid til, at politiet kommer, når de ringer, og at 52 pct. af danskerne ikke har tillid til, at politiet har ressourcer til at tage sig af de opgaver, som det er pålagt at løse. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2. Andre meningsmålinger viser, at de danskere, der inden for de seneste fem år enten selv har været udsat for overfald eller røveri, har betydeligt lavere tillid til både politi og retsvæsen i forhold til de danskere, der ikke har været udsat for disse hændelser.

LÆS OGSÅ:  Dansk masseuniversitet i frit fald (2024)

Den fundamentale samfundsopgave, der afgør, om borgerne føler sig trygge eller ej, kan dansk politi altså ikke løfte. Og derfor tager borgerne over hele landet loven i egen hånd. I flere velhaverkommuner er man gået i gang med at oprette private vagtværn, fordi politiet ikke kan varetage borgernes sikkerhed. Det harmonerer ikke med de skiftende regeringers mantra om, at borgerne skal være trygge. Og det er ødelæggende for befolkningens tillid til retsstaten.

Mistillid til de statsstøttede medier

En voksende del af den danske befolkning mener, at medierne giver et fordrejet billede af, hvad der sker, og at de reelt fungerer som propagandamaskiner for medieelitens egen politiske dagsorden. I valgforskernes kortlægning af 2019-valget skulle respondenterne tage stilling til følgende udsagn: ”Jeg har tillid til, at danske medier giver et korrekt billede af, hvad der sker”. Kun 7 pct. af de adspurgte var helt enige i dette, 31 pct. var nærmest enige, men næsten lige så mange – 34 pct. – var helt eller næsten uenige. Og her skal man bemærke: Resten var i tvivl om, hvorvidt medierne giver et korrekt billede.

Bringer de statsstøttede danske medier falske historier med fuldt overlæg? Ja, det mener et flertal i den danske befolkning ifølge den årlige rapport ”Danskernes brug af Nyhedsmedier”. Ifølge rapporten mener 60 pct. af danskerne, at de statsstøttede nyhedsmedier bevidst går efter at levere falske eller forkerte historier. Samtidig viser rapporten, at tilliden til nyhedsmediernes uafhængighed ikke er særligt stor.

Når de statsstøttede mediers troværdighed og omdømme er i frit fald, skyldes det, at medierne i stedet for at fungere som demokratiets sande vagthunde og neutrale nyhedsformidlere ser det som deres vigtigste mission at frisere den offentlige mening, så den flugter med den herskende politiske korrekthed.

Mistillid til Velfærdsdanmark

I den offentlige sektor er tilliden lav, fordi Velfærdsdanmark er et kontrolsystem baseret på grundlæggende mistillid til såvel systemets egne medarbejdere som de borgere, der benytter sig af dets ydelser. Tilliden til medarbejdernes faglige skøn og borgernes hæderlighed fortrænges nemlig alle steder af systemets formynderiske og nidkære kontrolforanstaltninger. Og ifølge eksperter er der er intet, der tyder på, at den igangværende ”frisættelse” af det offentlige vil ændre på dette.

En undersøgelse, som Kraka og Deloitte har gennemført, viser, at kun 16 pct. af danskerne har høj tillid til velfærdsstaten, mens 40 pct. har lav eller meget lav tillid. 64 pct. forventer at have endnu lavere tillid til velfærdsstaten om ti år. Danskerne har heller ikke tillid til, at velfærdsstaten kan sikre dem en værdig alderdom. Af den årlige Tryghedsrapport fra TrygFonden fremgår, at utrygheden for, om man kan få den tilstrækkelige pleje, når man bliver gammel, satte ny rekord i 2019 med 58 pct. utrygge blandt de 40-65-årige. I den første måling i 2009 var tallet 41 pct.

Eftersom flere og flere borgere har mistet tilliden til de standardiserede leverpostejsløsninger fra det offentlige, som de har betalt til over skatten, stiger antallet af private velfærdsløsninger i Danmark eksplosivt. Private skoler. Privat uddannelsesvejledning. Privat lektiehjælp. Private daginstitutioner. Private graviditetsklinikker. Private læger. Private plejehjem. Privat hjemmehjælp. Private sundhedsforsikringer – listen er lang.

Moralkrisen

Oplevelsen af korruption, snyd, bedrag samt flosset moral og anstændighed i både det offentlige og erhvervslivet slider på den tillid, der tidligere har præget det danske samfund. Den tillid har i de seneste år lidt et knæk som følge af en lang række spektakulære skandaler i både den offentlige og private sektor. En måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser, at sagen om udbyttesvindel i SKAT og Britta-sagen i Socialstyrelsen har rystet befolkningens tillid til de offentlige myndigheder, Næsten 75 pct. svarer ja til følgende udsagn: ”Jeg har fået mindre tillid til myndighederne efter sagerne om svindel i SKAT og Socialstyrelsen”. Især har kvinders tillid lidt et knæk. 78,5 pct. er enige i udsagnet, mens det gælder for 70 pct. af mændene. Danskernes tillid til staten undergraves af et skattesystem, der er på grænsen til sammenbrud. Lovlydige borgere betaler skat, mens svindlerne har kronede dage. Ifølge en Gallup-rundspørge fra 2019 mener 73 pct. af danskerne, at skattegælden til det offentlige svækker deres tillid til skattesystemet.

LÆS OGSÅ:  Myten om Danmark som teknologisk og digitalt foregangsland (2023)

I den private sektor har danskerne været vidne til en lang række skandaler i bl.a. finanssektoren, hvor virksomheder har været i karambolage med både loven og anstændigheden. Oplevelsen af en moralsk pilrådden, men politisk urørlig finanssektor, der vælter sig i perverse finansielle produkter og eksorbitante bonusser, som er fuldstændigt ude af proportioner og uforståelige for det omgivende samfund, mens den hvidvasker gigantiske summer for skumle russiske bagmænd, har skabt en dyb mistillid til finanssektoren i den danske befolkning.

Den sociale tillid er på retur

Den sociale tillid er tilliden til andre borgere, tilliden til fremmede. Denne tillid er vores positive forventning om, at vi kan stole på hinanden, på, at vi ikke udsætter os selv for nogen nævneværdig risiko ved at indlade os med andre, hverken personligt, socialt, kulturelt eller økonomisk.

Tillid var ikke overraskende nøgleordet i statsminister Mette Frederiksens første åbningstale til Folketinget i 2019. Over 30 gange kom hun ind på manglen på tillid i det danske samfund, da hun gik på talerstolen foran det nytiltrådte folketing og kongefamilien. Tilliden i Danmark er revnet på en lang række områder, lød det fra statsministeren.

Hver sommer er der historier om, at de tillidsbaserede selvbetjente vejboder, hvor der typisk sælges jordbær eller honning, er ved at forsvinde, fordi folk tager varerne uden at lægge pengene. I de større byer vidner eksplosionen af dørtelefoner, udendørs videoovervågning og aflåste hoveddøre, at danskerne har dyb mistro til hinanden. Det er især indvandringen fra MENAPT-landene, der har sat danskernes tillid til, at de trygt kan interagere med fremmede, under kraftigt pres. Folk er holdt op med at agere som tillidsfulde individer, især i de ghettoområder og bydele, som ikke længere er under dansk jurisdiktion. De lærer at leve med de nye vilkår, tilpasser sig og tager mistroens forholdsregler. En måling fra TrygFonden viser, at utryghed ved at gå i det kvarter, hvor man bor, efter mørkets frembrud er siden 2015 vokset fra 11 pct. til 20 pct.

Politikerne og medierne negligerer tillidstabets betydning for danskernes måde at leve og agere på, fordi tabt tillid ikke kan kvantificeres. Men det siger sig selv, at tilliden destrueres langsomt i et miljø, som i stigende grad præges af etniske flok- og territoriedannelser, utilpassede unge, der med chikane, trusler og vold spreder frygt i hele bebyggelser og bydele rundt om i landet, æresdrab, bandekrige, gruppevoldtægter, likvideringer på åben gade, bombesprængninger, bilafbrændinger, stenkast fra broer over motorveje, skyderier, visitationszoner, åbenlyse tyverier fra supermarkeder, øget socialt bedrageri mv. Den muslimske masseindvandring og den fejlslagne integration har svækket den sociale tillid mere end noget andet. At etnisk diversitet medfører lavere tillid i samfundet, især på lokalt niveau, har bl.a. de danske professorer Peter Dinesen og Kim Sønderskov konkluderet i et studie, der gennemgår litteraturen på området.

Tal og fakta taler deres tydelige sprog. Det danske højtillidssamfund er en myte. Det eksisterer ikke reelt, kun i den danske fædrelandsbegejstrede fortælling om sammenhold og kontinuitet. Det er imidlertid en myte, som danskerne lever højt på og elsker at bekræfte sig i. Virkeligheden er, at tilliden i det danske samfund er på retur. Danmark forvandles langsomt, men sikkert fra et trygheds- og tillidssamfund til et frygt-, kontrol- og mistillidssamfund.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)