Ny strategi fra Plastic Change skal sikre højere ambitioner for at løse plastikkrisen

 

Plastikforurening er en konsekvens af den stigende plastikproduktion af engangsplastik og -emballager. Disse produkter oversvømmer markedet, og en del skyller ud i havene. Hele 80% af den plastik, der ender i havet stammer fra land, hvor vind, vejr, kanaler og floder fører den lette engangsplastik ud i havet. Derfor skal vi lukke for hanen ved at reducere produktionen af engangsplastik.

Den nye treårige strategi fokuserer derfor udelukkende på reduktion og genbrug som de vigtigste indsatsområder. Her skal der skrues op for de politiske ambitioner, industrien skal tage et større ansvar for deres plastik- og emballageaftryk, og samtidig skal borgerne med på rejsen fra engangsbrug til genbrug henover de næste tre år.

”Hvis vi skal plastikkrisen til livs, er der behov for en skærpet indsats, hvor vi sikrer, at politikerne og industrien begynder at arbejde seriøst med reduktion og genbrug. Vi skal skabe nogle bæredygtige systemer og grønnere muligheder for borgerne, og det er netop det, vores nye strategi skal opnå”, udtaler Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change

I et velfærdsland som Danmark med et højt forbrug og enorme affaldsmængder, har vi et ansvar for at finde balancen mellem en høj levestandard og et bæredygtigt samfund med respekt for klodens ressourcer. Med ansvaret følger dog også nye muligheder for at udvikle nye grønne sektorer og grønne arbejdspladser.

”Der foreligger en grøn vindermulighed lige for næsen af os, hvis vi tager udfordringen op og skærper ambitionerne for et grønt velfærdssamfund. Ved at afvikle vores brug-og-smid-væk-kultur og i stedet udvikle et genbrugssamfund, vil nye virksomheder og brancher se dagens lys”, udtaler Louise Lerche-Gredal, administrerende direktør i Plastic Change.

Mission er fortsat at arbejde for en verden uden plastikforurening, og det kræver at både befolkningen, politikerne og industrien kommer med på reduktions- og genbrugsvognen. Det er den eneste vej til en mere bæredygtig plastikproduktion – til gavn for både miljø, klima og sundhed.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)