Ørnereservatet åbner for 2023 sæson Skærtorsdag

D. 6 april kl. 1400 åbner Ørnereservatet porten til Ørnenes Verden.

Hvad sker der: I Ørnereservatets enestående forevisninger får du ikke kun muligheden for at opleve og lære om de tidligste tider i menneskets forhold til rovfugle; vi sørger for at tage dig på en rejse fra vikingetiden og op gennem historien med klassisk falkonerrytteri og helt frem til nutidens teknologiske udvikling. Se de lynhurtige falke, de kæmpestore ørne og de smukkeste heste udfolde sig i Nordjyllands herlige natur.

Vores forevisninger afholdes altid udendørs på tribunerne der omkranser Ørnereservatets sø, hvorfra man har udsigt til det storslåede terræn som baggrund. Hermed er scenen sat til at publikum kan opleve rovfuglene udfolde sine fantastiske flyveevner i smukke naturlige omgivelser og den frie og friske luft, her ved Skagen.

Vingesus: I løbet af forevisningen der varer ca. 1 time, får man ikke blot en grundig indføring i både falkoneriets verdens- og Danmarkshistorie samt dets anvendelse i nutiden, men også et indblik i de vilde rovfugles biologi. Vores dygtige formidlere bidrager med et interessant foredrag sideløbende med at fuglene fremvises på hver deres måde. Der er altså ikke kun vingesus at mærke her på Ørnereservatet, men også meget at lære.

Ny bog: I år har Peter Frank Wenzel også udgivet en ny bog der hedder ”Ørnen er landet ved Skagen”

Denne bog er en hyldest til de rovfugle og den natur, vi omgiver os med i Ørnereservatet.

LÆS OGSÅ:  Dødefugle var forgiftede

En bog, som er blevet til på baggrund af utallige forespørgsler fra vores gæster, som gennem tiden har besøgt Ørnereservatet og overværet vores forevisninger. Som er blevet fascineret af fuglene, af hestene og vores informative fortællinger. Find bogen i vores café og museumsbygning.

Det er gennem information, forståelse og vigtigst af alt – fascination – at vi alle kan være med til at sikre disse fantastiske rovfugles overlevelse i den danske natur.

Information: Du kan få information om Ørnereservatets åbningstider og meget mere på www.eagleworld.dk

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)