Penge har altid ret

Der sker forunderlige ting i Amerika. Magtfulde virsomheder har de seneste år investeret kraftigt i at fremstå så woke som muligt og overgå hinanden med stadigt mere intense bekendelser til klimaet, antiracisme, homoseksualitet, transkønnethed, seksualisering af småbørn og fordømmelse af ”white supremacy”. Desværre for ideologerne har flere af woke-bølgens kommercielle bannerførere måttet opleve, at der ikke er kunder til deres politiserede varer.

Bryggeriet Anheuser-Busch har indkasseret en alvorlig økonomisk bet, efter at en afsindig marketingschef fandt på at alliere sig med en mand, der nu optræder som kvinde, hvilket fik store dele af de gamle kunder at boykotte den tidligere så populære øl, Bud Light. Også butikskæden Target har fået en alvorlig afklapsning, efter at have præsenteret en kollektion af transtøj, bl.a. med dametrusser med plads til tissemænd, hvilket de færreste kvinder har. De sorte skyer trækker også sammen om isproducenten Ben & Jerry, som synes det er alle tiders at skilte med sin antisemitisme (det hedder selvfølgelig antizionisme, men hensigten er ikke til at tage fejl af).

Hvad Ben & Jerry angår, kan vi også være med i Danmark, idet mit supermarked udstiller foretagendets i øvrigt elendige is, som man jo ikke behøver at købe, med mindre man hader Israel.

Også Disney, der engang lavede familiefilm for store og små, har meldt sig til kulturkrigen med en række bundskrabere, hvis hensigt har været at slå på tromme for venstrefløjens seneste påfund. Foreløbigt er det lykkedes Disney at formøble $900 millioner på film, som ingen gider se. Det kan godt være, at producenten synes, det er godt tænkt at erstatte tidligere actionhelte med sorte lesbiske kvinder i kørestol, og det vil mange nok bekræfte, hvis journalisterne spørger dem. Men at skulle have penge op af lommen for at nyde resultatet, er en ganske anden sag. På blot et af de seneste flops har Disney tabt $197 millioner.

Hvis man ikke kan sætte sin vilje igennem ved demokratiske valg – og det kniber det med i Bidens USA – er en forbrugerboykot et tiltrækkende alternativ.

Det giver mig en ide: Hvorfor er der ingen butiksejer, der kan se en forretningside i at reklamere med, at butikken er halalfri, og at kunderne derfor ikke uforvarende kommer til at støtte islams udbredelse?

Jeg ved godt, hvor jeg ville handle.