Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede onsdag en 21-årig rumænsk kvinde ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.
Den 21-årige rumæner er sigtet for tricktyveri mod en ældre kvinde i Esbjerg.
Den 21-årige kontaktede kvinden på hendes bopæl under påskud af at samle penge ind til handicappede børn. På denne måde afledte den 21-årige den ældre kvindes opmærksomhed, hvorefter en ukendt gerningsmand stjal kvindens tegnebog.
Den sigtede blev varetægtsfængslet i 14 dage.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser i forbindelse med hændelsen en fedladen 25 – 30 årig mand, mørk i huden, formentlig østeuropæisk af oprindelse, sort hår og 165 – 170 centimeter høj.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |