Rasmus Paludan udelukket fra Facebook – uvist om DR står bag

For godt en uge siden lykkedes det DR at få 24NYT udelukket fra Facebook. Vores officielle side med mere end 34.000 følgere er således lukket helt ned. Facebook har bekræftet over for DR, at det sker som følge af en henvendelse fra DR. En oplysning DR efterfølgende har forsøgt at skjule fra deres artikel om 24NYT, efter at en række politkere reagerede med harme mod DR.

DR har bl.a. fået en række “eksperter” til at sige om 24NYT, at vi skulle have købt os til “likes” på Facebook. Det har 24NYT aldrig gjort, og Facebook har heller ikke villet bekræfte denne løgn over for DR.

Men Facebooks censur mod indvandrerkritiske røster har ikke udelukkende ramt 24NYT. En lang række af medier og debattører har fået Facebooks politiske censur at mærke.

Paludan ramt af Facebook-censur – uvist om DR står bag

Således også partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan. Han oplyser til 24NYT, at han ikke ved, hvorfor Facebook har valgt at blokere for hans mulighed for at skrive opslag fra sin personlige profil.

Om DR også har lagt pres på Facebook i denne sag er uvist. 24NYT har søgt aktindsigt i DRs kommunikation med Facebook i sagen, der endte med at 24NYT blev udelukket fra Facebook, men den nægter DR at efterkomme.

Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs har nu indsamlet mere end halvdelen af de vælgererklæringer, der skal til for at kunne stille op til det kommende folketingsvalg.

Man kan afgive vælgererklæring ved at klikke her:

OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler. 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)