S-regeringen vil nationalisere sociale tilbud

Der er i den danske befolkning og især i det offentlige en stærk ideologisk modstand mod at lade private levere velfærdsydelser. På denne baggrund har S-regeringen ifølge Berlingske bebudet, at den vil forbyde udbetaling af overskud i virksomheder, der leverer sociale ydelser til kommunerne.

”Private, der udgør hvert tiende botilbud, hvert femte anbringelsessted og hvert tiende misbrugsbehandlingstilbud, leverer samme kvalitet som offentlige og selvejende tilbud. S-regeringen vil imidlertid lukke det private marked ned og gøre det hele kommunalt.

S-regeringens forslag minder om en nationalisering af flere hundrede virksomheder’, siger branchedirektør i DI, Jakob Scharff.

Man må åbenbart gerne være dyr og dårlig, så længe du ikke tjener penge. Det er blændværk, men dygtigt spin’, siger Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv.

’Det er ikke profitten, men svindlere af forskellig art, der er problemet. Så i stedet for at forbyde profit burde man skærpe tilsynet med de private leverandører. Der er sindssygt mange ildsjæle, men der er også brodne kar, men det betyder ikke, at vi skal forbyde profit, styrke det offentlige monopol og give borgerne et dårligere tilbud’, siger Mia Amalie Holstein, politisk chef i SMVdanmark”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)