Så røg Store Bededag

Af Lars Hedegaard.

Regeringens begrundelse, nemlig at det vil skaffe penge til krigen i Ukraine, er for længst gennemhullet. Overvismand Carl-Johan Dalgaard og en række universitetsprofessorer har påpeget, at afskaffelsen af den gamle helligdag hverken har nogen varig effekt på arbejdsudbuddet eller sikrer staten et større provenu. Så hvorfor blev regeringen og Folketingets flertal ved? Hvad var det, de ville opnå? Lad os betragte det større billede.

I årtier er politik gået ud på at samle stadigt flere beføjelser hos staten og samtidig indskrænke borgernes frihed. De seneste år er det sket med henvisning til en påstået klimakrise, der skulle nødvendiggøre en stadigt større detailregulering af danskernes liv. Det hedder Den Store Omstilling, og propagandaen for den er så massiv, at de fleste har svært ved overhovedet at overveje, om påstandene om den menneskeskabte opvarmning står til troende. Hvad staten siger, er sandt, for staten er vores far og mor. Hertil kommer på det seneste vaccine-hysteriet, der sammen med Ukraine-krigen har været staten en god hjælp.

Skal den stille totalitarisme lykkes, må man så vidt muligt også afskære båndene til den overleverede kultur. Folk skal glemme, hvordan det var engang, og hvad er mere naturligt end at sløjfe en institution fra 1686? Det er heller ikke godt, at Store Bededag blev kaldt en helligdag, for i den fagre nye stat er kun staten hellig. Du må ikke have andre guder end staten, og Mette Frederiksen er dens profet.

Meget mere er i vente. I den kommende tid vil vi se flere indskrænkninger af retten til at bo, som vi ønsker det, bevæge os, hvorhen vi har lyst, spise, hvad vi kan lide, bruge vores penge, som vi vil, og sige vores mening. Og hver gang vil der være en god begrundelse – klimaet, integrationen eller den kommende pandemi, som Verdenssundhedsorganisationen kan indføre med et snuptag.

Og bag alle forklaringerne ligger magthavernes evige bestræbelser på at skaffe sig uindskrænket magt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)

2 Comments

  1. Tror ikke, det er de danske politikere, der har fundet på fjernelsen af Bededagsferien. Det startede med Helle Thorning, styret udefra. Så kom Mette F., men hun vidste, hun ikke kunne få flertal. Så indlemmede hun her i efteråret oppositionen, V og M, og vupti havde hun flertal bag sig og slog til. Dygtigt gjort. Nu sidder vi i saksen. Hvis vi nogensinde skal slippe ud af regeringens jerngreb i fremtiden, der efter al sandsynlighed kommer til at snære mere og mere, tror jeg, vi lige så godt kan begynde at lære udenad, at den danske regerings herre ikke længere er den danske befolkning men Klaus Schwabs World Economic Forum. Mange ryster måske på hovedet over en sådan udtalelse, men så vent og se….. Regeringens hårdhed overfor og slagtning af en dansk helligdag samt endvidere påtænkte CO2 afgifter, der kan tage livet af dansk landbrug er uforståelig set med et dansk sindelag. Hårdheden ligner et udslag af, at danske politikere er lakajer, Young Global Leaders for WEF og dennes Great Reset og Agenda 2030. Jo før, denne kendsgerning går op for danskerne, des bedre. Læs og hør om disse planer på nettet. De ligger fuldt tilgængelige, og mange fremragende kommentatorer redegør for det ubehagelige indhold. Danskerne er nødt til at holde op med at tro, at det blot er nogle dumme danske politikeres ideer, man kan ændre med fornuftige argumenter og et senere valg. Det kan man ikke. Disse politikere kan man ikke overtale, da de meget klart i tale og gøren udstiller at have en anden dagsorden.

  2. Vi befinder os I slutningen af en global sammensværgelse, som siden ca. 1900 har eksisteret med det eneste formål at destruere det hvide europæiske menneskes naturlige og selvfølgelige dominans!

Kommentarerne er lukkede.