Socialdemokratiet åbner Erdogan-moské nummer 31

Socialdemokratiet er danmarksmester i de radikale Erdogan-moskeer. Snart kan socialdemokratisk borgmester klippe snoren over til nummer 31 af slagsen.

Den tyrkiske stat fører en aggressiv moské-politik verden over.

Tusinder af statsstyrede moskeer skal sikre, at tyrkere bosat i udlandet, kan få prædiket den tyrkiske version af islam, den brutale hanafi-retning.

Derudover fungerer moskeerne som megafon for Tyrkiets stærkt religiøse præsident Recep Erdogans ofte anti-europæiske politik. Flere af Erdogans moskeer i Danmark og Tyskland er desuden blevet afsløret i at spionere mod kritikere af det tyrkiske regime.

For Recep Erdogan er en moské altså ikke kun et religiøst samlingsted. Det også en politisk propagandacentral og efterretningstjeneste. Tidligere har han sågar omtalt moskeer som militære kaserner.

Socialdemokratiets 21 Erdogan-moskeer

Tyrkiets Direktorat for Religiøse Anliggender, Diyanet, driver moskeer mange steder i verden.

I Danmark opererer de under navnet Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Man skal ikke lade sig snyde af foreningens danske navn, for dens indtil videre 30 moskeer i Danmark styres af den tyrkiske stat. De 30 moskeers øverste leder er altså reelt præsident Recep Erdogan.

21 af dem er godkendt af kommuner med socialdemokratiske borgmestre.

Socialdemokratiske politikere har altså gennem årtier samarbejdet med “repræsentanter” for den tyrkiske stats radikale Diyanet-myndighed om at godkende lokalplaner og indvie moskeer.

Kirkeminister tog første spadestik

Alene i 2018 åbnede to stormoskeer, kontrolleret af Erdogan-styret, i henholdsvis Roskilde og Aarhus, begge klargjort til bønneudkald med høje minaretter.

LÆS OGSÅ:  Nu er der 3 x flere potentielle jihadister, end der er danske soldater

Moskeerne er godkendt af S-borgmestrene Joy Mogensen og Jacob Bundsgaard.

Joy Mogensen, der under statsminister Mette Frederiksen er udnævnt til kirkeminister, kan i videoen nederst i artiklen ses tage det første spadestik til stormoskeen i Roskilde – få minutters gang fra byens domkirke, hvor de danske kongelige begraves – sammen med en Erdogan-repræsentant.

Kommunens løgn

Erdogans 31. moské i Danmark har allerede slået dørene op, denne gang i Ballerup. Og for 22. gang er kommunens sagsbehandling af lokalplaner og byggetilladelser sket med en socialdemokratisk borgmester ved bordenden, Jesper Würtzen (S).

Ifølge den socialdemokratisk ledede kommune er der godt nok kun tale om et “kulturhus”. Men på byggeriets egen facebook-side omtales ligesom de øvrige 30 tyrkiske moskeer en cami – cami betyder moské på tyrkisk. På Cami Ballerups facebookside tilbydes der religiøs undervisning og korankurser, og der samles ind til “Tyrkisk Kulturhus og Moské”. Der er altså om en bygning, der udfylder en moskés funktion – slet og ret en moské.

Hvorfor den socialdemokratisk ledede kommune ønsker at camouflere stedet som et “kulturhus” for omverden, kan man kun gisne om.

 

Cami Ballerup tilbyder koranundervisning på sin facebookside. Ballerups socialdemokratisk ledede kommune omtaler af uvisse grunde kun stedet som “kulturhus”.

Infiltreret?

Kritiske røster påstår, at Socialdemokratiets velvillighed overfor Tyrkiets moske-udvidelser i Danmark til dels skyldes, at partiet har været eller er infiltreret af radikale tyrkere. Blandt kritikerne er den patriotiske ungdomsorganisation Identitær, der har skrevet et åbent brev til Ballerups S-borgmester.

LÆS OGSÅ:  Unge af "anden etnisk herkomst" ser ung kvinde spise svinekød - tæsker hende og kæresten

Identitær påpeger, at der blandt de socialdemokratiske lokalpolitikere, som har lagt stemmer til kommunens blåstempling af Erdogan-regimets moské i Ballerup, findes en Musa Kekec.

Udover at være socialdemokrat, er Musa Kekec ifølge Identitærs oplysninger tidligere bestyrelsesmedlem og stadig aktiv i Tyrkisk Kulturforening i Ballerup, der fungerer under Diyanet. Musa Kekecs kone Mila Kekec er i øvrigt formand for Socialdemokratiet i Ballerup.

Identitær mener, at det er bekymrende, hvis personer, der arbejder for Erdogan-regimet, samtidigt er politikere for Socialdemokratiet.

Mens statsminister Mette Frederiksen prædiker en hård kurs overfor radikalisering, godkender hendes partikolleger rundt om i landet den ene radikale moské efter den anden.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)