Moské kendt fra terrorangreb i København gentager: Dræb jøderne!

“Dræb jøderne…”, lyder det fra en imam fra prædikestolen i en moské. Ikke fra en moské i Damaskus, ikke fra en moské i Cairo, eller i Baghdad eller i Teheran, men fra en moské i hjertet af København.

(Videoen kan ses i bunden af artiklen).

Intet er nyt under solen. Al-Faruq-moskeen i Heimdalsgade på Nørrebro i København fortsætter nemlig ufortrødent med at lade deres imamer prædike drab på jøder. Det er den samme moské som terroristen Omar El Hussein besøgte dagen inden terrorangrebet i København i februar 2015, hvor han dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan, og iøvrigt referer imamen i videoen nedenfor til nøjagtig den samme “hadith”, som inspirerede Omar El-Hussein for godt to år siden.

I en prædiken, der blev givet i Al-Faruq-moskeen på Heimdalsgade 39 i København, for nogle uger siden, citerede Mundhir Abdallah den antisemitiske hadith, hvori der står, at muslimernes elskede dommedag ikke vil oprinde før den dag, hvor den sidste jøde er død, og at det derfor er enhver muslims hellige pligt at slå jøderne ihjel. Abdallah sagde desuden, at kalifatet snart vil blive til virkelighed, og at dette kalifat  vil “bedrive Jihad mod sine fjender”, ” befri Al-Aqsa-moskeen fra zionisternes snavs” og “udrydde jøderne…”

Prædiken blev givet den 31. marts, og blev offentliggjort på Al-Faruq-moskeens YouTube-side den 7. maj og kan stadig ses på moskeens facebookside.

Hizb ut-Tahrir har ligeledes videoer med samme Mundhir Abdallah på deres youtube-side.

På videoen kan man bl.a. høre Mundhir Abdallah sige følgende: (oversat fra arabisk):

“[snart vil der være] et kalifat, som vil blive styret med Allahs sharia-love, som vil  genoplive profetens Sunna, som vil føre jihad for Allahs skyld, som vil forene den islamiske nation, efter at den er blevet opsplittet og som vil befri Al-Aqsa-moskeen fra zionisterne snavs, således at profeten Muhammeds ord, der lyder som følger, vil blive opfyldt:

“Dommens dag vil ikke komme, før muslimerne bekæmper jøderne og dræber dem. Jøderne vil gemme sig bag klipper og træerne, men klipperne og træerne vil sige: ‘Åh muslim, Allahs tjener, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham’.

Den rigtigt styrede stat, som vil styre efter Allahs sharia-love, vil forene Allahs tjenere, genoplive den islamiske nation, vil føre jihad mod sine fjender, befri Jerusalem og vil udrydde jøderne”… “den rigtigt styrede stat vil snart blive til virkelighed, om Allah vil. “

Det er MEMRI TV, som har oversat prædiken fra arabisk til engelsk.

LÆS OGSÅ:   Dansk firma hædret med højprofileret international innovationspris

Folketinget vedtog sidste år en ændring i straffeloven, som trådte i kraft 1. januar i år.

Imamens prædiken i Heimdalsgade er en klokkeklar overtrædelse af den lov om hadefuld tale, som regeringen strammede med virkning fra 1. januar i år.

I den hedder der, at;

»Den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§ 114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.«

ARTIKLEN OPDATERES…

24NYT har været i kontakt med justitsministeriet og afventer justitsminister Søren Pape Poulsens svar.

24NYT har også forsøgt at få en kommentar fra den israelske ambassade, da imamen fra Heimdalsgade direkte opfordrer til statens Israels udslettelse. Ambassaden har ikke ønsket at kommentere imamens prædiken.


Hvad mener du om, at der opfordres til at dræbe jøder, fra danske moskeer? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder og del gerne artiklen på Facebook.

Du kan støtte 24NYTs journalistik ved at klikke her. 

Kommentarer

4 Trackbacks / Pingbacks

  1. Støjberg til imam: Bliv væk med dine koranvers, feje hund. | 24NYT
  2. Omar Marzouk tordner mod dækning af imamhistorie: "finansieret og støttet af den jødiske højrefløj, som prædiker had til muslimer" | 24NYT
  3. Denemarken: imam roept op tot het vermoorden van Joden | Website van Dave Plantinga
  4. Imam fra dansk moské: Vesterlændinge lever i en foragtelig kultur af aids, narkotika og homoseksualitet | 24NYT

Kommentarerne er lukkede.