To mænd fik fredag og lørdag straksdomme på fire års fængsel ved Retten i Esbjerg
To mænd fra Esbjerg er begge blevet idømt fire års fængsel for salg af narkotika.
En 40-årig mand fra Esbjerg blev natten til torsdag den 11. juli standset på gaden af en patrulje i Esbjerg klokken 01.00. Den 40-årige var i besiddelse af en mindre mængde amfetamin, og en ransagning afslørede yderligere amfetamin i mandens hjem. Manden blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor han tilstod at have været i besiddelse af mindst to kilo amfetamin.
Efterforskningen af sagen ledte politiet frem til en 38-årig mand fra Esbjerg, der også tilstod at have været i besiddelse af mindst to kilo amfetamin. Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag ved Retten i Esbjerg.
Begge mænd fik en straksdom på fire års fængsel. Begge udbad sig betænkningstid i forhold til at anke sagen og blev fængslet efter dommen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |