Trump skruer op for deportationer

De amerikanske immigrationsmyndigheder har i onsdags gennemført den største razzia mod illegale indvandrere i over et årti. Det skriver Berlingske.

For flere uger siden sagde præsidenten, at store aktioner fra immigrationsmyndighederne, ICE’s, side mod illegale immigranter var lige på trapperne. I onsdagens razzia i Mississippi blev 680 personer anholdt.

Den type store ransagninger var almindelige under præsident George W. Bush, hvor en aktion i 2006 førte til anholdelse af 1.200 personer efter en razzia mod flere afdelinger af et kødfirma.

Præsident Barack Obama gik uden om de meget store operationer for at undgå for megen offentlighed om dem. Til gengæld er han fortsat den præsident, der fik deporteret suverænt flest illegale. Hans tal for deportationer var under de første år af hans præsidenttid langt højere, end hvad Trumps har været til dato.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)