Ung kvinde dræbt af tog

Kl. 05.46 i går skete en personpåkørsel på togskinnerne mellem Holbæk og Vipperød Station. Den påkørte viste sig at være en kvinde, som befandt sig på skinnerne, da toget kom. Togdriften blev indstillet, og politi/redning kom frem til stedet.

Kvinden blev indbragt til Holbæk sygehus, hvor hun blev erklæret død. Den afdøde, en 27-årig kvinde med adresse i København, blev identificeret af sine pårørende, som bor i Holbæk.

Efter undersøgelserne behandller politiet personpåkørslen som en ulykkelig sag uden mistanke om noget strafbart. Togdriften blev genoptaget omkring kl. 8.00, da politi og redning var færdige på stedet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)