VESTEN ER I FORFALD

Og først nu forstår jeg bedre, hvorfor muslimer kalder os vantro. For behovet for at flashe sin anormalitet er et af tidens tegn.

Hvis blot hermafroditter og seksuelt afsporede var enlige svaler, kunne man trække på smilebåndet og sige:! “lad dog barnet”.

Problemet er blot, at når det unormale bliver “den nye normalitet”, når universiteter, læreanstalter, medier etc. fravælger hadeobjekterne, de hvide, kristne, heteroseksuelle alene på baggrund af deres etnicitet, tro og seksuelle orientering, så indtræder den omvendte diskrimination, som de nye identitetsbærere ellers har kritiseret, de har været udsat for.

Når kvindekønnet bliver udsat for grov diskrimination, fordi transseksuelle mænd skal have lov til at konkurrere på (u)lige fod med piger, der har trænet i årevis på at nå toppræstationer på de vilkår, kvinders fysiognomi tillader, så er det diskriminationen bliver lige så slem, når den bliver omvendt.

Jeg er bedøvende ligeglad med, om nogen identificerer sig som en håndsæbe, bare jeg slipper for at bruge den, se på den eller høre om den.

Noget er gået rygende galt siden Trump røg ud, siden det ekstreme venstres samfundsopløsende identitetspolitik tog over, siden vaccineudrulningen, siden klimahysteriet tog over, siden Lars Løkke Rasmussen satte sin underskrift på Marrakesh-aftalen og gjorde migration til en menneskeret.

Kort sagt siden sodoma og gomorra indtraf. Og jeg vil godt advare mod at have en tilbagelænet holdning, for det er en del af en større tendens til, at vi skal mene det samme alle sammen, til at vi skal styres og kontrolleres i hoved og bagdel med digital valuta, elektriske biler og lære at elske vores næste uanset hvor frastødende pågældende fremstår og opfører sig.

Aldous Huxleys fiction er her allerede.