11-årig dreng overfaldet

RØDBY: Sigtet for vold mod 11-årig dreng

Fredag klokken 21.15 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde været voldelig over for en 11-årig dreng. Det var sket på Rødby Stadion, hvor der var blevet taget fat om halsen på den 11-årige, så han knap kunne få vejret.

Artiklen fortsætter under videoen…

Overgrebet var sket ganske pludseligt og uden nogen grund.

På grund af vidneforklaringer fandt politiet senere på aftenen frem til en 46-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 1.05 og sigtet for vold.

Den 46-årige blev afhørt af politiet, inden han blev løsladt igen klokken 3.11.

Kommentarer