12-årig pige truet med kniv

HERLUFMAGLE: 12-årig pige truet med kniv

Politiet efterlyser vidner til en episode i går på Trælløsevej i Herlufmagle ved 15-tiden. En 12-årig pige konfronterede en mand, der stod og slog på sin hund. Manden svarede ved at trække en kniv og sige til hende, at – Det skal du ikke blande dig i. Derefter cyklede pigen væk fra stedet.

Manden beskrives som: Ca. 50 år gammel, lys i huden, halvlangt, gråt hår og skægstubbe. Manden mangler en tand i venstre side af munden. Han var iført sort t-shirt og strikvest, posede bukser og medbragte en sort taske.  Kniven havde hvidt skæfte og var ca. 10 centimeter lang. Hunden var en Golden Retriever

Oplysninger i sagen til politiet på telefon 114 (Sagsnr. 1900616100305021)