14 mio. kr. ud af vinduet

Gennem halvandet år har Københavns Kommune brugt 14 mio. kr. på lokalt forankrede projekter, som bl.a. skulle hjælpe indvandrerkvinder i job. Succesraten er ifølge Berlingske 4 pct.

Det er dybt beskæmmende”, mener Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Hun er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, og hun taler om sin egen forvaltning. Eller nærmere bestemt om en række projekter for udsatte ledige, som har kostet kommunen 14 mio. kr. og blot har fået 25 ledige i enten arbejde, uddannelse eller deltidsarbejde.

Artiklen fortsætter under videoen…

Vi har en buldrende højkonjunktur, vi har en serviceindustri i København, som står parat til at opsuge rigtigt mange af de her borgere, og så sidder de bare fast i de her projekter. Og jeg synes, at det er synd for både deltagerne i kurserne og for skatteyderne, der skal se på det her. Deltagerne cykler bare rundt inde i de her projekter uden afgørende at flytte sig nogen steder hen”, siger Lonning-Skovgaard.

Projekterne kører imidlertid videre, fordi der er massiv politisk opbakning til det på rådhuset og der sat penge af til det til og med 2020, forklarer Lonning-Skovgaard. Hun er mindretalsborgmester, så hun kæmper en forgæves kamp.

24NYT: Den magtfulde integrationsindustri er blevet big business, som flere tusinde danske familier lever fedt af.

Når nye migranter dukker op i socialforvaltningen, står hærskarer af hjælpere, socialrådgivere, psykologer, pædagoger og andet godtfolk klar til at overtage ansvaret for deres liv og tvinge dem ind i integrationsindustriens pølsemaskine. Målet er at forvandle enhver migrant til ”et homo socialdemocratus”, som ikke kan leve uden socialstatens kærlige omfavnelse.

Et lignende skandale i Københavns Kommune har medierne skrevet før. 289 socialt udsatte københavnere var fra april 2017 til marts 2018 igennem et særligt forløb til 6,8 mio. kr. med henblik på at komme i job eller uddannelse, men det lykkedes altså kun for 8 personer.

Den kommunalt støttede virksomhed Send Flere Krydderier, der stod for projektet, har brugt fake tal til at dokumentere sin succesfulde beskæftigelsesindsats. Send Flere Krydderier har nemlig selv ansat de indvandrerkvinder, der har været i beskæftigelsesforløb i virksomheden – de er ikke kommet i ordinær beskæftigelse.

Det skaber en begrundet mistanke om, at også andre virksomheder i integrationsindustrien indberetter fiktive tal, der skal dokumentere en succesfuld integrationsindsats.

Kommentarer