15-årig tæsket med slag, spark og tramp i hovedet, mens videoen af overfaldet blev delt på sociale medier – nu er der nyt fra politiet

Lokalpolitiet har identificeret tre drenge, som er mistænkt for at have overfaldet en 15-årig dreng i Albertslund. Overfaldet blev filmet og siden delt på de sociale medier

Den 28. april 2020 kl ca. 20.50 blev en 15-årig dreng passet op af flere drenge på Randager i Albertslund. Den 15-årige blev her overfaldet med et stort antal slag, spark samt tramp i hovedet. Overfaldet var af en sådan voldsomhed, at den 15-årige efterfølgende måtte indlægges. Kort efter blev det konstateret, at volden var blevet filmet og videoen offentliggjort på de sociale medier. På baggrund af målrettet politiarbejde er tre drenge blevet identificeret som de mistænkte gerningspersoner. De mistænkte er mellem 13 og 14 år og erkender overfaldet.
”Jeg er oprigtig glad for, at det er lykkedes at finde de mistænkte i forbindelse med dette grove overfald,” siger vicepolitiinspektør Søren Uhre.

Sager tages meget alvorlig

Tidligere på måneden identificerede Lokalpolitiet to drenge på 12 og 13 år, som mistænktes for et lignende forhold i Skovlunde.
”Det er ikke vores oplevelse, at vi står med en generel tendens her, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at i de tilfælde, hvor sådanne sager kommer til politiets kendskab, så bliver de taget meget alvorligt. Når man som mindreårig mistænkes for personfarlig kriminalitet, så bliver både forældre, sociale myndigheder og Ungdomskriminalitetsnævn inddraget, siger Søren Uhre.

LÆS OGSÅ:  Tilfældig 23-årig kvinde slået i hovedet af mellemøstlig mand

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)