18-årige sigtet for vold

Juledag klokken 20.07 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde set et pizzabud køre venstre om et helleanlæg og generelt ikke overholdt vigepligten på Karrebækvej i Næstved. Anmelderen kørte efter pizzabuddet, mens han stadig talte i telefon med politiet.

Og på et tidspunkt standsede de, og anmelderen tog kontakt med pizzabuddet, som pludselig slog anmelderen med knytnæve. Kort efter var politiet på stedet, og det mandlige pizzabud, som er 18 år og fra byen, blev anholdt og sigtet for vold.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)