19-årig voldtaget af tidligere voldtægtsdømt palæstinenser og endnu en mand i kælderrum – nu er der faldet dom

Retten i Roskilde afsagde i dag dom i en sag, hvor to mænd var tiltalt for at have voldtaget en 19-årig kvinde i april måned i år.

De to mænd havde mødt den 19-årige under en bytur, hvorefter de sammen var taget hjem til den ene tiltalte i Roskilde, hvor voldtægten fandt sted i et kælderrum.

Den ene mand – en 26-årig dansk statsborger – blev idømt 2½ års ubetinget fængsel, medens den anden – en 35-årig statsløs palæstinenser – der havde været i Danmark siden han var barn, blev idømt 3½ års ubetinget fængsel samt udvist for bestandigt. Begge blev fængslet efter dom, og begge ankede dommen på stedet til landsretten.

Retten lagde både ved strafudmålingen og udvisningen af den 35-årige mand vægt på, at han flere gange tidligere var dømt for personfarlig kriminalitet, herunder voldtægt.

  • Jeg er naturligvis tilfreds med, at retten har vurderet beviserne i sagen på samme måde som anklagemyndigheden, samt at retten ved strafudmålingen har lagt sig tæt op af anklagemyndighedens påstande, udtaler senioranklager Randi Tvile fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN OG BLIV ABONNENT

Vælg beløb