19-årig voldtog 65-årig kvinde

19-årig mand er på ny dømt for voldtægt begået i Lemvig i juli 2022

En 19-årig mand blev ved retten i Holstebro  idømt fem års ubetinget fængsel for voldtægt begået i Lemvig i juli 2022. Det er anden gang, at byretten afsiger dom i sagen, da Landsretten har hjemvist den til fornyet behandling.

 

Retten Holstebro afsagde  for anden gang dom i en sag fra juli 2022, hvor en nu 20-årig mand var tiltalt for at have voldtaget en 65-årig kvinde i hendes hjem i Lemvig. Retten i Holstebro behandlede sagen første gang i marts 2023, hvor den blev gennemført som en tilståelsessag. Den 20-årige fik fem års fængsel og ankede sagen til formildelse.

I forbindelse med ankesagen vurderede Vestre Landsret, at mandens tilståelse i byretten ikke dækkede hele tiltalen og valgte derfor at hjemvise sagen til fornyet behandling ved retten i Holstebro.

Sagen blev behandlet ved retten i Holstebro som en nævningesag og dommen lød igen på fem års ubetinget fængsel.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)