48-årig mand dræbt i færdselsulykke

Ulykken fandt sted på hovedvej 24 ved Darum i Esbjerg Kommune.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 12.18 anmeldelse om en trafikulykke på hovedvej 24 ved Darum i Esbjerg Kommune.

Ved ulykken var en personbil kørt frontalt ind i en lastbil, og der var sket omfattende materiel skade på personbilen.

Som følge af ulykken omkom føreren af personbilen, en 48-årig mand. Han blev erklæret død af en læge på stedet.

Føreren af lastbilen blev lettere kvæstet og bragt til behandling på Sydvestjysk Sygehus.

De pårørende er underrettet.

Politiet har desuden tilkaldt en bilinspektør i forhold til undersøgelse af ulykken.

Politiet forventer, at strækningen vil være lukket frem til cirka klokken 18.30.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)