Overalt i Europa breder smitten fra islams had til andre religioner sig. Selv de olympiske lege kan bruges til at give kristendommen en fuckfinger. Man må virkelig være naiv, når man kan lukke øjnene for sandheden om denne brutale og kvindefjendske lovreligion, når man hopper med på den galej.
Også her hos os skrider islamiseringen planmæssigt frem, og endnu en minister har kastet håndklædet i ringen. Undervisningsminister Mattias Tesfaye har droppet målsætningen om maksimalt 30 % muslimske elever i gymnasieklasserne. Han må have indset, at det på sigt vil være en umulig opgave.
For det er den logiske følge af det støt stigende antal børn i Danmark med rødderne dybt forankret i lovreligionen islam. Det er som med ukrudt i en prydhave, bliver det ikke holdt nede, vil det brede sig for til sidst at kvæle de planter, vi så omhyggeligt har fremavlet og holder af.
Men for at sætte skub i den etniske udrensning har regeringen fået den geniale idé, at alle danskere over 60 år skal tage stilling til, om de ønsker at leve eller dø, hvis de får en livstruende sygdom. Det skal nok få tyndet ud i ældrebyrden, for mange vil få dårlig samvittighed ved at lægge familien eller samfundet til last. Der skal så nedsættes et bekosteligt politisk talerør til at svare på spørgsmål fra tvivlerne.
Og i takt med at antallet af Allahs børn vokser, falder den samlede gennemsnitlige iq også for etnisk danske børn og dermed også for Danmarks fremtid. Danskerne bliver dummere. For da vi ikke har forskelsbehandling i Danmark – påstås det – skal også de mindre begavede af Allahs børn naturligvis i gymnasiet, hvor de uhindret kan fortsætte deres dominerende adfærd til stor skade for undervisning og indlæring.
Men det udligner sig på sigt, for i takt med at befolkningsudskiftningen skrider frem, vil der blive stedse færre etniske danskere, også i både folkeskolen og på gymnasierne. Og en skønne dag, måske før du aner, er det danske demokrati blevet udskiftet med sharia, og det kan du så takke dig selv for, fordi du ikke i tide i stedet udskiftede de uduelige politikere.
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan er citeret for at opfordre tyrkere bosat i Europa til, ”Få ikke tre, men fem børn. Du er Europas fremtid, og det vil være det bedste, du kan gøre mod de uforskammetheder, fjendtligheder og uretfærdigheder, de har udsat dig for”.
Og politikerne har for længst opdaget, at vil de beholde deres job på Borgen, så gælder det om at smøre de steder, hvor der er stemmer at hente, og det gør man så ved at give særrettigheder til alle de nye ”danskere”. Og for at sætte ekstra skub i udviklingen uddeles der hvert år danske statsborgerskaber i tusindvis uden skelen til de mange muslimske kriminelle. De kan så senere fylde vores fængsler godt op.
Overalt i EU styres der efter samme opskrift – dog med en enkelt undtagelse. Ungarns premierminister Viktor Orbán nægter hårdnakket at forære sit land og sit folk til Allah, hvilket ikke går stille for sig på højborgen i Bruxelles, hvor der gøres alt for at knægte dette uvorne medlem af det gyldne fællesskab.
Ungarn er derfor nu blevet idømt en bøde på 200 mio. euro plus ekstra 1 mio. euro pr. forsinkelsesdag for ikke at tilslutte sig befolkningsudskiftningen sammen med resten af EU.
Da EU’s politikere i sin tid gav hinanden håndslag på, at hele EU trængte til en gevaldig indsprøjtning af en farverig kultur fra den anden side af kloden, var ingen af dem begavede nok til at undersøge, hvad det var, de tog imod med åbne arme, skønt denne store fejltagelse hurtigt begyndte at vise sig.
Den tidligere SAS-chef Jan Carlzon udtalte i 2015, hvor strømmen af såkaldte flygtninge væltede op gennem Europa og lignede en sand invasion, at man skal huske at åbne sine øjne, når man åbner sin favn.
Men ingen lytter, befolkningsudskiftningen fortsætter, og alle advarsler preller af på de politikere, som ellers er valgt til at tage vare på vores Danmark, så der også vil være demokrati og dansk kultur til vores efterkommere.
Jeg sender ind imellem en tanke til den farverige sømandsbos, salig Preben Møller Hansen, som en kort tid sad i folketinget for partiet Fælles Kurs. Han var god for mange rammende anekdoter og lagde ikke skjul på sin mening om sine politiske kolleger, han sagde bl.a. “Absolut ingen af de politikere, der i dag sidder i Folketinget, er fem potter pis værd for den danske befolkning. De er totalt værdiløse. De er deres egen lykkes smed”.
Jeg tror, vi er mange, der kan tilslutte sig sømandsbossens rammende karakteristik af danske politikere, en karakteristik som stadig er gældende.
Men flertallet af de danske vælgere evner tilsyneladende ikke at gennemskue politikernes løgne om muslimers lyst til at integrere sig i et vestligt demokrati eller de gyldne løfter om den velkvalificerede arbejdskraft. For som så meget andet af det, der sendes ud fra Borgen, var også dette rent bluff.
I flere af Europas storbyer er der nu muslimsk flertal, hvad der har store negative konsekvenser for den etniske befolkning. Og i mange tyske skoler med muslimsk overvægt har det allerede katastrofale følger for eleverne, for herrefolksmentaliteten starter allerede i barneårene, hvor de muslimske drenge kræver, at pigerne ikke må blive for vestlige, skal dække sig til og bære det muslimske hovedtørklæde.
Et skræmmende eksempel på islams kvindesyn er Afghanistan, hvor Taleban, en af islams utallige grene, sidder på magten. I de 20 år, hvor vestlige tropper holdt en smule styr på landet, fik de afghanske piger og kvinder skolegang og uddannelse og kunne tage et job. I dag, blot et par år efter at de vestlige tropper forlod Afghanistan og igen overlod styret til Taleban, er kvinderne skubbet tilbage til den mørke middelalder og er igen totalt tilslørede og uden egne rettigheder.
Alligevel har utallige danske kvinder kastet deres kærlighed på lovreligionen islam og især taget de muslimske kvinder under deres vinger ved at råbe op om, at kvinderne naturligvis har ret til at bære den muslimske påklædning – og dermed underkaste sig manden. Hvor er deres krav om ligestilling mellem kønnene blevet af her?
I årevis har Danmark – ja hele Europa – åbnet sine grænser for en kultur, hvor det er mændene, der suverænt bestemmer. Kvinder er mindre værd, de skal bare adlyde og så ellers koncentrere sig om at føde børn. Hvorfor er der ingen kendte kvinder, der går på barrikaderne imod islams forkvaklede kvindesyn, hvor ligestilling mellem kønnene er ikkeeksisterende?
Det er tilsyneladende nemmere, meget nemmere, at fokusere på de danske mænd, som er nemme at udskamme og tryne, selv helt uden beviser. Smid dog denne berøringsangst overfor denne kvindefjendske politiske ideologi. Dét ville være modigt og skabe respekt. Eller tør de ikke?
Hvor mange kender mon Max Frischs roman fra 1953 ”Biedermann og brandstifterne” om den pæne og retskafne humanist, som altid tror på det gode i mennesket. Han inviterer to fremmede til at bo i sit hus, og snart har han benzintromler, twist, lunter og onde intentioner på sit loft. Han ved, at gæsterne vil brænde hele hytten af, men slår det hen som en spøg. Biedermann tror jo på det gode.
Som den naive Biedermann lukkede også Europas politikere brandstiftere ind i Europas hus. Og som Biedermann bliver Europas politikere ved med at ignorere faren fra gæsterne. Der er dog den forskel på Biedermann og Europas politikere, at sidstnævnte ikke er naive humanister, men meler egen politiske kage.
Og i Danmark har politikerne DR til at få løgnene til at glide ned. Det socialistiske DR ved, at en løgn, der siges ofte nok, tror flertallet af danskerne er den skinbarlige sandhed.
Så tilgiv dem ikke, for de ved udmærket, hvad de gør.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)