Udvandet retsstatsmekanisme er en sejr for Polen og Ungarn

EU’s såkaldte retsstatsmekanisme, som primært er rettet mod Polen og Ungarn, binder udbetalingen af EU-midler til efterlevelse af retsstatsprincipper.

Polen og Ungarn har taget afstand fra retsstatsmekanismen og kæmpet en brav kamp for at udvande den, da de ser mekanismen som udtryk for EU’s værdimæssige imperialisme. Af samme grund har de to lande blokeret for udbetaling af midler fra EU’s krisepakke.

Presset fra de kriseramte sydeuropæiske lande er imidlertid blevet så stort, at EU har besluttet at bløde op. Stirrekampen mellem EU og de to værdikrigere i Østeuropa blev dermed afgjort. Det var EU, der blinkede først.

Polen og Ungarn har fået udsat retsstatsmekanismens ikrafttræden ved at kræve, at den bliver efterprøvet ved EU-Domstolen. Det vil tage lang tid.

Såfremt EU-Domstolen når frem til, at retsstatsmekanismen er i overensstemmelse med EU-traktaterne, vil EU-Kommissionen gå i gang med at udarbejde præcise procedurer for retsstatsmekanismen. Det forventes at tage flere år.

Den stærkt udvandede retsstatsmekanisme har et begrænset fokus på at undgå svindel med EU-midler i de enkelte medlemslande. Som sådan vil den ikke komme til at gøre nævneværdig forskel i forhold til mange af de love og reformer, Polen og Ungarn har gennemført de senere år. I EU’s optik er nævnte love og reformer nemlig ”illiberale”.

Polens og Ungarns sejr bekræftes bl.a. af den EU-begejstrede juraprofessor, Marlene Wind, som kalder den endelige retsstatsmekanisme en ”tynd kop te”.

Polen droppede ganske vist det fælles polsk-ungarske veto mod udbetaling af midler fra EU’s krisefond på 750 mia. euro, men fik som gevinst ca. 65 mia. euro fra fonden, den største sum til et land fra den tidligere østblok.

EU og de to østeuropæiske værdikrigere, Polen og Ungarn, er fortsat uenige om, hvordan EU’s værdier skal fortolkes. Derfor begrænser retsstatsmekanismen sig til at forvalte EU’s midler ordentligt.

Og præcis derfor har både Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og den polske regeringschef, Mateusz Morawiecki, al mulig grund til at juble.

André Rossmann