Klumme: Så er der afgang – og så enkelt kunne det gøres


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Forslag til folketingsbeslutning om hjemsendelse af syriske flygtninge

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at drage omsorg for at iværksætte hjemsendelse af de i Danmark boende syriske statsborgere, som har opnået asylstatus. Folketinget pålægger i den anledning regeringen dels at få tilvejebragt de fornødne praktiske forbindelser til de ansvarlige myndigheder i Syrien, og dels at få afklaret de praktiske foranstaltninger i forbindelse med hjemsendelserne. Målet bør være at få repatrieret samtlige de i Danmark boende 43.679 asylanter og efterkommere inden for en periode på maksimalt 2 år fra forslagets vedtagelse.

Forslagets formål

Flygtningenævnet har i februar 2021 vurderet, at den syriske hovedstad Damaskus og den øvrige del af Rif Dimashq-regionen er sikker at vende tilbage til. Hermed er der tilvejebragt det fornødne grundlag for en hjemsendelse af de i landet boende migranter med syrisk baggrund.

2 ud af 3 syriske migranter har asylmæssig status, mens den sidste tredjedel er familiesammenført. Begge grupper er uden dansk statsborgerskab. Uanset at en kontakt til Assad-regeringen kan tolkes som en stiltiende anerkendelse af Assad som den lovlige leder af landet, så må det anses for at være af underordnet betydning set i forhold til at kunne opfylde formålet med nærværende forslag. Tidligere udtalelser herom i regeringssammenhæng må følgeligt anses for at være uden betydning.

Alternativet til ikke at vedtage dette beslutningsforslag vil være, at de syriske migranter med tiden kommer til at indgå i den linde strøm af tredjeverdensborgere, der primært af økonomiske årsager vælger at søge til Vesteuropa, herunder til de nordeuropæiske velfærdssamfund. Dette er uholdbart både på den korte og den lange bane såvel økonomisk, kulturelt som i forhold til at kunne fastholde, at asylstatus aldrig må blive det samme som at overgå til at indvandring- og statsborgerskabsstatus. 

Såfremt denne begrebsstatus bortfalder, forsvinder den juridiske sondring mellem begreber som asylant og indvandrer. Hvis sondringen mellem asylant og indvandrer forsvinder, er der en risiko for, at den danske befolknings tolerance også forsvinder.

Danmarks alt for liberale udlændinge- og flygtningepolitik har bevirket, at henved hver 5. nyfødte har udenlandske rødder. Antallet af migranter og efterkommere udgør allerede på nuværende tidspunkt en økonomisk byrde grundet lav arbejdsfrekvens svarende til byggeriet af to Storebæltsbroer om året uden at man i samme anledning får en tilsvarende nytteværdi på samfundsplan.

Forslagets substans

Forslaget indebærer, at folketinget pålægger regeringen at udarbejde en konkret plan for, hvilken logistik, og hvilke kontakter, det er nødvendigt at skabe hos de syriske myndigheder til gennemførelse af beslutningsforslaget. Forslaget indebærer, at regeringen pålægges at tilvejebringe en afklaring af de praktiske foranstaltninger, som danske myndigheder skal varetage til forslagets gennemførelse. Regeringen pålægges at drage omsorg for via fagministeren, flygtninge- og integrationsministeren, at holde folketingets partier orienteret månedligt med bemærkninger om årsager til evt. forsinkelser, herunder hvilke tiltag ministeren agter at anvende for at kunne indfri de tidsmæssige rammer på 2 år, som forslaget indebærer.

I det omfang ministeren anser det for nødvendigt skal folketingets partier indkaldes, og partierne er hver især tilsvarende berettiget til at rette såvel forespørgsler som anmodning om møder over for flygtninge- og integrationsministeren.

Christiansborg, den 12.3.2021

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)