Grundlovsforhør i sag om grov vold – Nykøbing Sj. – Odsherred
En 35-årig mand fra Nykøbing Sj. fremstilles mandag kl. 10.30 ved Retten i Holbæk med begæring om varetægtsfængsling i en sag om grov vold begået mod en 38-årig mand fra Odsherred. Overfaldet fandt sted på en privat adresse i Vig lørdag aften omkring kl. 22.20, og blev nogle timer senere anmeldt til politiet af den 38-årige, som havde været udsat for grov vold af fem mænd.
Den forurettede blev tildelt slag og spark mod hoved og krop og blev truet med et skydevåben. Han blev kørt til skadestuen til behandling for skader i hoved og ansigt, men var ikke i livsfare. Politiet efterforskede efterfølgende sagen og gennemførte i den forbindelse ransagninger af flere adresser i Nykøbing i løbet af søndagen for at finde frem til den mistænkte 35-årige mand, som blev anholdt søndag eftermiddag kl. 16.30. De foreløbige oplysninger i sagen tyder på, at motivet til overfaldet var jalousi. Sagen efterforskes fortsat i forsøget på at finde frem til de øvrige mistænkte i sagen.
Anklagemyndigheden vil begære dørlukning i sagen ad hensyn til efterforskningen, så politiet kan ikke oplyser yderligere på nuværende tidspunkt.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)