Kineserne griner hele vejen til Danmarks statskasse

Dansk udviklingsbistand på i alt 169,49 mio. kr. til Kina får partier til både  til højre og venstre for regeringen til at spærre øjnene op, skriver Børsen.

”Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, har svært ved at se fidusen i at sende danske skattekroner til forskellige grønne projekter i Kina og kalde det udviklingsbistand.

’For det første er Kina ved at være et rigtig rigt land, som burde kunne sørge for at kunne udvikle sit eget land. For det andet skal vi ikke støtte statssystemet via udviklingspenge, når de har ondt i menneskerettighederne’, siger han.

Også De Konservative undrer sig over, at Danmark betaler penge til verdens næststørste økonomi. ’Man må sige, at Kina har udviklet sig med raketfart og udklækker dollar-milliardærer hver uge. Derfor synes vi ikke, at vi skal give bistand til et land, der er en økonomisk supermagt’, siger Katarina Ammitzbøll, der er De Konservatives ordfører for international udvikling”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)