Åh, denne naivitet

At være helt almindelige danskere er efterhånden som at være tvunget til at overvære et fortløbende totalteater, hvor man som publikum inden stykkets start fik hænderne bundet på ryggen og blev iført mundkurv.

Som børn fik vi at vide, at det ikke er pænt at kritisere andre. Men som voksne i dagens Danmark er den løftede pegefinger ikke længere nok, nu er der fra højeste sted også indført direkte straffeforanstaltninger for de uvorne, der ikke er tilfredse med det scenarium, vi er tvungne vidner til.

Vi kender vist efterhånden de fleste af de skældsord, der bliver smidt efter os, hvis vi er utilfredse med den stigende udskiftning af vores danske kultur og se den blive erstattet af en voldelig og blodtørstig lovreligion, som ikke vil os det godt.

I starten var vi blot ikke stuerene. Så blev der skruet op for de grimme ord, og vi blev også kaldt skimlede kældermennesker. Da det heller ikke var nok til at lukke munden på os, blev der indført censur, så de spidse penne fik kappet spidsen af, og vi bliver kaldt racister.

Nu er det så kommet så vidt, at vi kan smides i fængsel i flere år, hvis vi offentligt destruerer manualen til vores egen udslettelse. Det har en af Danmarks største landsforrædere med hjælp fra et flertal af de naive politikere sørget for.

Og naiviteten fortsætter trods protester fra mange danskere. Protesterne bliver nemlig ikke hørt på Borgen, her har politikerne i årevis gemt sig bag høje mure og koranklodser, der skal sørge for, at ingen protester fra den gemene hob slipper ind og forstyrrer de danske politikeres naivitet.

For kort tid siden fik Danmark så et nyt kongepar, der naturligvis skal fejres, også med en festgudstjeneste i en af vores smukke domkirker, den århusianske, Danmark er trods alt stadig et kristent demokrati.

Og der blev ikke sparet på indbydelser til både venner og fjender, for i Danmark overtrumfer naiviteten altid al sund fornuft. Rummelighed og næstekærlighed er så vigtige, at også fjender af dansk kultur altid er velkomne. Men en dag er der slet ingen dansk kultur tilbage – og dermed heller ingen naive danskere.

For også på denne store festdag var det naiviteten, der var sat i højsædet. Blandt de særligt indbudte gæster var to imamer fra lovreligionen islam, der bestemt ikke nærer varme følelser for kristendommen. Den ene benyttede sig af lejligheden til at reklamere for den totale udslettelse af Israel og sit glødende jødehad. Er der da slet ingen grænser for Danmarks naivitet.

Et par dage efter kunne det så med naiv humanisme fortælles, at den pirat, der var med til at angribe et dansk skib, nu har fået opholdstilladelse i Danmark med velvillig hjælp fra Flygtningenævnet.

Mon ikke piraten om kort tid så vil få tilbudt familiesammenføring, så hans familie også kan komme til Danmark og få fornøjelse af det efterhånden udsultede og lidt slidte danske velfærdssystem. For heller ikke her bestemmer vi skatteborgere, hvem vi skal byde velkommen til evig forsørgelse.

For i Danmark er det hverken den danske regering, det danske folketing eller den danske befolkning, der bestemmer den danske asyl- og udlændingepolitik, det har vi Flygtningenævnet til at tage sig af, og de får altid det sidste ord.

Og bliver der mukket i krogene, så kan politikerne altid finde én af to knager at hænge deres undskyldning op på. For enten er det de internationale konventioner, som vi er bundet af, eller det er overherredømmet EU, der bestemmer. Det er nemlig aldrig danske politikeres skyld, de vil altid fralægge sig ansvaret for, at Danmarks fremtid bliver muslimsk.

I det danske folketing sidder allerede flere muslimer. De naive vil hævde, at det har de al ret til, for i Danmark har vi demokrati, og enhver kan naturligvis som dansk statsborger vælges ind i vores folketing. Og danske statsborgerskaber uddeles der flere og flere af, også til muslimer, men om de så også bliver danske, kan vist diskuteres – dog ikke af naive danske politikere.

Der er nemlig den lille hage ved denne naivitet, at muslimer ikke går ind for hverken demokrati, kristendom eller kongehus men tværtimod er direkte modstandere af den slags vestlige påfund. Muslimer i et demokrati som vores arbejder undercover og bruger vores demokrati udelukkende til at nedbryde samme og fremme deres egen politiske ideologi, lovreligionen islam.

Rettroende muslimer arbejder under radaren i vestlige demokratier som vores, og den dag de er mange nok, er der hverken dansk kultur eller demokrati tilbage, hvad de får opbakning til fra flere danske politikere, der helt åbenlyst skilter med deres landsforræderiske sindelag.

Og i de utallige danske moskeer bliver der ikke lagt skjul på, hvilke love og regler koranen befaler enhver muslim at leve efter, og det er hverken næstekærlighed eller fredelig sameksistens med ikke-muslimer, det er ifølge koranen direkte forbudt. Men desværre har danske politikere ikke gjort sig den ulejlighed at læse denne lovbog, inden de slog dørene op for denne fjendtlige politiske ideologi.

Så naiviteten har fortsat kronede dage i Danmark.