Ældre kvinder udsat for svindlere

Torsdag fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 79-årig kvinde fra Randers, der onsdag var blevet udsat for et forsøg på bedrageri. Ved 15-tiden onsdag eftermiddag var kvinden blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra Danske Bank.

Manden oplyste, at han på grund af corona var nødt til at kontakte kvinden telefonisk for at informere hende om, at en person i Kina havde forsøgt at hæve 20.000 kroner på hendes konto. Han vejledte kvinden om, at hun skulle gå ind på netbank og sætte de 20.000 kroner ind på en anden konto, hvorefter hun skulle overføre 2 x 15.000 kroner – hvilket kvinde gjorde.

Manden sagde herefter, at han lige skulle tjekke, om der også var forsøgt hævet penge via MobilePay, hvorefter han ville kontakte hende igen. Kort efter ringede manden igen og oplyste om, at kviden skulle overføre 3000 kr. på MobilePay samt finde sit pas og tage et billede af det.

Dette gjorde kvinden dog ikke, da hun nu blev klar over, at noget var galt. Herefter lagde manden på, og kvinden kontaktede straks sin bank, der kunne nå at stoppe de overførsler, hun havde iværksat.

Torsdag fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 71-årig kvinde fra Ebeltoft, der mandag aften var blevet udsat for bedrageri. Kvinden var mandag ved 21-tiden blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra Nem-ID. Personen oplyste, at der var overført 17.000 kroner fra kvindes konto til en konto i Schweitz.

LÆS OGSÅ:  SVINERI! Mellemøstlig "krammetyv" stjal fra 85-årig kvinde

Personen ville gerne hjælpe med at standse overførslen, men skulle i så fald bruge kvindes konto-oplysninger og koder til nøglekort. Kvinden kunne efterfølgende konstatere, at der var hævet flere beløb på hendes konto.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man er ekstra opmærksom, hvis man bliver ringet op af nogen, der oplyser, at de ringer fra fx banken, Nem-ID eller Nets. Er man i tvivl om, hvorvidt vedkommende er den, han udgiver sig for, så lav et kontrolopkald ved at bede vedkommende om at oplyse sit navn og evt. den afdeling, han er ansat i. Læg på og ring så selv op til den pågældende virksomheds hovednummeret og spørg efter vedkommende. Desuden advarer politiet imod, at man udleverer sine personlige oplysninger til fremmede.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)