Ældre Sagen beskylder regeringen for svigt af de ældre

Ældre Sagen beskylder regeringen for manglende handling inden for pleje og omsorg, sundhed og ensomhed samt en konkret national strategi for værdig ældrepleje, oplyser Berlingske.

”Mette Frederiksen taler sig helt varm, og hun siger alle de rigtige ting, men Ældre Sagen har bare ikke set handling endnu. Det er bare snak, snak, og snak. Nu skal vi have handling. Det her er ikke godt nok.

Ældre Sagen har udfærdiget sit eget forslag til en finanslov for 2022, der indeholder tre milliarder kroner årligt til ældreområdet, men regeringen har ikke engang kommenteret det.

Det er også en kraftig nedprioritering for ikke at sige et svigt af de ældre, at regeringen lægger op til at regulere folkepensionen med 1,2 procent, mens løn- og prisniveauet skønnes at stige mere end det. Inflationen stiger, og det samme gør varme- og eludgifterne, men folkepensionen stiger ikke tilsvarende”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)