ALTINGETS FORSTÅELSE FOR MINKSKANDALE

I det neden for anførte følger min henvendelse til mediet, Altinget, og dets chefredaktør. Henvendelsen rettede jeg på baggrund af chefredaktørens anmeldelse af bogen “Det blinde øje” af forfatteren, Mathilde Walther Clarke. En bog om minkskandalen.

Bogen er et kritisk opgør med den fokus pressen havde på det statsretlige og juridiske ansvar for nedlæggelse af minkerhvervet. Altingets chefredaktør bifalder indfaldsvinklen fra forfatteren.

Min mail lød “: (bemærk, fortsættelse følger muligvis alt afhængig af om Altingets chefredaktør reagerer på min henvendelse)

Som politisk klummeskribent på det borgerlige netmedie 24Nyt er det altid interessant, at følge, hvad andre medier, herunder hvad et postuleret politisk neutralt medie som Altinget mener, om den største politiske skandale siden retsopgøret; minkskandalen.

Hvor du så på vegne Altinget har opfattelsen, at skandalen, lige som forfatteren, lå i at minkerhvervet ikke var blevet lukket noget før statsministeren traf en ulovlig beslutning. For det var, hvad hun faktuelt gjorde uanset, hvor meget cover up både Altinget og bogens forfatter, Mathilde Walther Clarke forsøger at dække over det.

Jeg måtte læse anmeldelsen fra din side to gange for helt at indse, hvad det var, der var hensigten med din forståelse for jura og og moral i sagen. Og det er her, jeg stadig er kørt ind i en ensrettet gade, og har ramt en mur.

At statsministeren traf en ulovlig beslutning sammen med en stribe departementschefer, ministre, og dermed landets højeste ekspertise inden for lovgivning, det var det forkerte at have fokus på. Der var tale om tunnelsyge.

At militær, politi og andre myndigheder blev anvendt til at effektuere den ulovlige beslutning, det var hvad pressen løb over ned. Det var også den forkerte fokus.

At livsværker og en hel industri med tusindevis af arbejdspladser, det er i følge Altinget alt sammen biomstændigheder, set i forhold til de følelsesmæssige kvababbelser både du, Altinget og forfatteren til bogen, Det blinde øje, har over et erhverv I ikke kunne lide. Det var helt okay at lukke en umoralsk industri.

Det er den konklusion man må drage efter at have tygget sig igennem din anmeldelse. En anmeldelse og en bog godt krydret med en tilkendegivelse af en total mangel på respekt for demokratiets spilleregler, politikeres og embedsmænds fravær af moral og ansvarsfølelse, og evnen til at sno sig uden om samme. Sidstnævnte er også biomstændigheder i følge Altinget og bogens forfatter. Det er svært at læse det anderledes.

Den fornemmelse man sidder tilbage med er ikke om Altinget er et politisk neutralt medie længere, for det har du aflivet på samme måde som statsministeren ulovligt aflivede 17 millioner mink.

Fornemmelsen går mere på om Altinget enten er blevet hacket eller om Socialdemokratiet har købt sig ind i eller betalt for en så voldsom positiv eksponering, som den du giver dem?

Bemærk, der er ingen postulater fra min side kun åbne spørgsmål. Svar udbedes.

Jeg vil nemlig retfærdigvis give dig lejlighed til at svare, før jeg begår et indlæg om Altinget på 24Nyt, så det kan indgå i min analyse og konklusion.

Hvis man skal drage nogen paralleller til din og Altingets holdning, så vil jeg for egen regning tilkendegive, at du ud over at blande pærer og bananer sammen, på kort og langt sigt ødelægger Altingets troværdighed. Det er dine valg.

Altingets holdning svarer til, at hvis noget skønsmæssigt strider imod nogle styrende politikeres holdninger, så spiller den politiske korrekthed en større rolle end det statsretlige ansvar. Magt er ret.

Interessant udvikling i medieverden vi undergår i disse år, men det er tidsmæssigt sammenfalden med befolkningens generelle fald i tillid til både politikere, myndigheder og den ukritiske mainstream presse som man må konstatere Altinget er indtrådt i.

Jeg hører gerne fra dig, hvis du har noget at tilføje?

Med venlig hilsen
Klaus Ewald
Klummeskribent på 24Nyt