Anklagemyndigheden sejler helt ukontrolleret

Tidligere statsadvokat Birgitte Vestberg og forhenværende politimester Annemette Møller mener, at retssikkerheden er under pres, fordi anklagemyndigheden sejler helt ukontrolleret. Det skriver Berlingske.

Anklagemyndigheden ”sejler fuldstændig ukontrolleret”, og hele systemet er ”sandet til” i tårnhøje sagsbunker, kompetenceflugt og et dårligt arbejdsmiljø.

Anklagemyndighedens gennemsnitlige sagsbehandlingstid på landsplan er steget, mens antallet af sager, der er mere end 180 dage gamle, er mere end firedoblet. Anklagemyndigheden havde i september 47.390 af den slags sager. Udviklingen svækker retssikkerheden, sagde anklagere, fordi vidner glemmer, og beviser forsvinder.

Birgitte Vestberg kalder det ”rystende”, at sagsbunken fra 2016 er firedoblet i 2019, selv om man var og er ”fuldstændig vidende” om, at der findes en pukkel.

Problemet med ophobningen af straffesagerne er et ledelsesproblem – ledelserne har således ikke fulgt tilstrækkeligt med i, hvordan det går. Men også de øgede ressourcer hos politiet har medført, at anklagemyndigheden ikke kan følge med, fordi politiet leverer flere sager, end anklagerne kan nå at håndtere.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)