Antallet af brune gymnasier stiger

På flere gymnasier er andelen af elever med ikkevestlig baggrund steget mærkbart over de seneste år. Det betyder, at elever med dansk baggrund vælger dem fra, skriver Berlingske.

På flere gymnasier er andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk steget så mærkbart, at elever med dansk baggrund vælger netop disse gymnasier fra.

Problemstillingen med etnisk opdelte gymnasier er velkendt, men opdelingen er blevet endnu mere tydelig, viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet.

I 2018 var der 16 almene STX-gymnasier, hvor mere end hver femte elev havde ikkevestlig baggrund. På 11 af dem var andelen 30 procent eller derover. I 2010 var det henholdsvis 12 og seks gymnasier.

Dermed er der en stigende tendens til, at indvandrere og efterkommere samler sig på en relativt lille andel af landets godt 140 offentlige STX-gymnasier.

24NYT: Mange danskere flasher gerne offentligt deres ønske om social og etnisk mangfoldighed i samfundet, men flytter fluks til et andet skoledistrikt eller finder en privatskole, når deres børns folkeskole eller gymnasium bliver alt for brunt.

Skolerne er på godt og ondt et spejl af samfundet. Når samfundet i stigende grad er opdelt efter sociale og etniske skillelinjer, reflekteres det i skolen. Siden årtusindskiftet er folkeskolen og gymnasiet blevet stadig mere opsplittet i forhold til forældrenes etniske herkomst, uddannelsesmæssige baggrund, indkomst og offentlig forsørgelse. Det er en udvikling, som kommer langsomt, men støt, og som underminerer samfundets sammenhængskraft.

Børn til lavt- og højtuddannede klumper sig mere og mere sammen på hver deres skoler. De fattige og ressourcesvage i folkeskolen, og de rige og ressourcestærke i fri- og privatskolerne. Kan den lokale folkeskole ikke levere faglighed og trivsel, stemmer forældrene med fødderne og flytter deres børn til en privatskole. Nogle privatskoler er så populære, at ejendomsmæglere kan sælge villaer på, at et hus ligger i et bestemt skoledistrikt.

De rige vælger folkeskolen fra dels på grund af lærernes manglende faglighed og evne til opretholde disciplin, og dels på grund af det store antal utilpassede elever med indvandrerbaggrund. Når andelen af fortrinsvis muslimske elever på den lokale folkeskole overstiger et vist niveau, vælger ressourcestærke forældre hvide skoler til deres børn.

Senest har Kraka og Deloitte offentliggjort en rapport om de langsigtede konsekvenser forbundet med andelen af ikke-vestlige elever i skoleklasserne. Jo flere ikke-vestlige elever der er i en klasse, jo lavere livsindkomst kan klassens elever forvente i fremtiden. Hvis blot 15 pct. af eleverne har ikke-vestlig baggrund, falder hele klassens forventede livsindkomst med op mod 20 pct. Stiger andelen af ikke-vestlige elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede livsindkomst med over 30 pct. for hele klassen.

De fleste forældre vil sikkert gerne være solidariske med folkeskolen eller gymnasiet, men ikke når det går ud over deres egne børn. F. eks. har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ligesom mange andre valgt privatskole. Hvis der er nogen, som forældre ikke vil udføre sociale eksperimenter med, er det deres egne børn.

Kommentarer