De seneste ugentlige tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at 12 beboere på danske plejehjem er døde med covid-19, oplyser Berlingske.
Ifølge avisens artikel om sagen skyldes dødsfaldene medarbejdere og vikarer, der render rundt mellem beboere uden hverken at være vaccinerede eller blive testet regelmæssigt.
I øjeblikket forholder det sig således, at arbejdsgivere – altså plejehjemmene – ikke må pålægge de ansatte at blive vaccineret, men ifølge lovgivningen kan arbejdsgiverne godt pålægge de ansatte at blive testet.
Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, mener, at man bør sikre, at de sårbare ældre ikke udsættes for personale, der ikke er vaccineret eller testet. “Når så mange er vaccinerede, så kan man godt tillade sig at være lidt skarpere over for de andre“, siger han til avisen.
Det turde være indlysende, at man burde være ”lidt skarpere” over for ansatte, der hverken er vaccineret eller testet, men problemet er, at i det feminine og empatiske Danmark tør man generelt ikke være hård og tage skrappe midler i brug over for muslimerne. Det har jeg skrevet om tidligere, bl.a. her.
Berlingskes graverjournalister har det med ikke at grave særlig dybt, hvis deres gravearbejde kan give ubekvemme svar.
Det nærliggende og ubekvemme svar i dette tilfælde er, at det faste personale og de eksterne vikarer på plejehjemmene, som nægter at blive vaccineret og testet, er fortrinsvis muslimer.
Det er nemlig et velkendt faktum, at rigtig mange ansatte og eksterne vikarer på de danske plejehjem er muslimer. Og når man ser på vaccinetilslutningen herhjemme, er det netop muslimerne, der halter markant efter.
Det er særligt unge andengenerationsindvandrere i aldersgruppen 20-34 årige, der har den laveste vaccinationsdækning. Det siger sig selv, at det er et problem for hele samfundet, fordi de mange ikke-vaccinerede blandt muslimer er en omvandrende smittebombe.
Eksperterne vurderer, at der er risiko for, at vi får nogle lommer i samfundet, hvor der ikke er flokimmunitet. Det vil betyde, at smitten vil have lettere ved at sprede sig.
Eksperterne vurderer ligeledes, at andelen af borgere med anden etnisk herkomst har betydning for, hvordan tilslutningen til vaccinerne ser ud. Der er således en klar sammenhæng mellem vaccinetilslutning og etnicitet.
Denne ubekvemme sammenhæng ønsker de politisk korrekte og berøringsangste journalister på Berlingske dog ikke at grave i.
Hvilket er i klokkeklar modstrid med det budskab, som Berlingskes chefredaktør Tom Jensen turnerer med: ”Mens du læser Berlingske, så brug et halvt minut på, hvorfor det er vigtigt at betale for Berlingske. Vi skal være kritiske og oplyste borgere og det kræver et borgerligt medie, der giver dig journalistik om det, der er væsentligst for dig. Også når sandheden er ubekvem. Tom Jensen”.
Ubekvemme sandheder har trange kår på Berlingske. Det har 24NYT skrevet om ved flere lejligheder, f.eks. her, her og her.
Berlingskes læsere må selv dømme, om Berlingskes journalistik gør dem til klogere og mere oplyste borgere, og om de ca. 7.500 kr., et årsabonnement på Berlingske koster, er givet godt ud.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)