Bliver Frederiksens coverup hendes Watergate?

Et politisk flertal inkl. regeringens tre støttepartier presser regeringen til at give svar på, hvornår den automatiske sms-sletning blev aktiveret af Mette Frederiksen og hendes inderkreds, skriver Berlingske.

”Flere begynder at drage paralleller til den berømte Watergate-skandale, hvor den tidligere amerikanske præsident Richard Nixon fik slettet 12 minutters fortrolig telefonsamtale i forbindelse med sagen, hvilket øgede presset på Nixon, inden han faldt som præsident. Sagen førte til talemåden: ‘It’s not the crime, It’s the coverup’.

’Det giver mindelser om Watergate-skandalen. Der var to skandaler i én; selvfølgelig Nixons ulovligheder og så hans forsøg på at lave et coverup. Det begynder at lugte af det samme her, og det er trist for det danske demokrati’, siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, og tilføjer: ’Vi har kørt rigsretssager for langt mindre end det her’.

Ingen tror på Mette Frederiksens søforklaring om, at slettede sms’er er et sikkerhedsspørgsmål. Statsministerens forklaring gjorde mistanken om urent trav endnu kraftigere. Hun skal passe meget på, at hendes troværdighed ikke nedsmelter totalt på denne sag”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)